18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 1/8-finalerne i Europa League d. 6/3

Manchester United og de mange danskere skal forsøge at redde en skuffende sæson i Baskerlandet, mens der i Rom finder en duel sted mellem to af favoritterne til titlen. Nicolai Lisberg ser nærmere på samtlige 1/8-finaler i Europa League.

Får Dorgu chancen fra start for Man Utd mod Real Sociedad efter sin uheldige indsats sidst? Foto: Craig Mercer / Alamy Stock Photo


Får Dorgu chancen fra start for Man Utd mod Real Sociedad efter sin uheldige indsats sidst? Foto: Craig Mercer / Alamy Stock Photo

Real Sociedad – Manchester United X (1-1)

Torsdag d. 6. marts kl. 18:45

De to hold har en forhistorie i Europa, da de har mødtes ved flere lejligheder inden for de seneste par år, og det har primært været med Manchester United i den sejrende rolle. Men er englænderne også favorit her efter endnu et skuffende resultat i weekenden, da de røg ud af FA Cuppen mod Fulham efter straffe?

Real Sociedad kommer på bagkant af en 4-0-øretæve mod Barcelona, en kamp jeg selv var inde at se, men en udvisning efter 18 minutter samt flere karantæner gør, at jeg ikke vil lægge for meget i den præstation, ud over at de faktisk spillede rigtig fine 15 minutter.

Mod FC Midtjylland kunne baskerne tillade at få overstået et par karantæner til nøglespillere, så det er et hjemmehold, der på nær Zakharyan i grove træk har alle profilerne klar, mens Manchester United er uden langtidsskadede Lisandro Martinez og Diallo, mens Maguire er tvivlsom, da han fik et slag i sidste kamp mod Fulham.

Vi har et eller andet sted set Amorims hold i denne sæson næsten være bedst, når de har mødt store hold, og jeg har umiddelbart også svært ved at udpege en vinder i den første kamp, da Real Sociedad ikke har farten blandt de forreste til at udnytte den svaghed, som Manchester United ofte udviser over for dybdeløb.

Lisbergs bud: X2 til odds 1,75 – SPIL HER >>*

FCSB – Lyon 2 (0-2)

Torsdag d. 6. marts kl. 18:45

Rumænerne er blandt de største tilbageværende overraskelser, og jeg var imponeret over, at de kunne sejre i begge opgør mod PAOK i den forgangne runde, men mon ikke at opturen alligevel stopper her, når de skal op i mod Lyon? 

Franskmændene er ganske godt kørende for tiden og slog i weekenden således Brest med 2-1 efter to scoringer af gode, gamle Lacazette, der trods sin fremskredne alder, stadig leverer på et flot niveau. Ikke overraskende var det Ryan Cherki, der blev noteret for begge oplæg, og ham er de nok glade for, det lykkedes at holde på til trods for stor interesse fra Dortmund i januar.

Selvom jeg altså har været imponeret af FCSB i dette års Europa League, så har vi også set deres begrænsninger (kampene mod Rangers og Manchester United), så jeg har fidus til, at Lyon kan sikre sig et godt udgangspunkt før returen om en uge, mod et hjemmehold der må undvære en del af stampersonalet.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,88 – SPIL HER >>*

AZ – Tottenham X (2-2)

Torsdag d. 6. marts kl. 18:45

Hollænderne har allerede sendt en af favoritterne titl titlen ud af turneringen, da de lidt overraskende, men yderst fortjent, slog Galatasaray med samlet 6-3 i runden forinden. Nu skal de så se, om de også kan gøre det af med Tottenham, der ikke var i aktion denne weekend, hvorfor den seneste kamp var sidste uges nederlag hjemme mod Manchester City.

AZ har i denne sæson slået Roma og Ajax to gange på eget græs, foruden Galatasaray, så de har vist, at de sagtens kan bide skeer med de store, og mod et Tottenham-hold, der svinger fra uge til uge, kan de også godt tage første stik.

De to hold mødtes faktisk ligaspillet, og ved den lejlighed vandt englænderne på hjemmebane med 1-0, men det var helt tilbage i oktober, og der er sket meget med de to klubber siden da.

Postecoglu har antydet, at van de Ven og Romero måske kan gøre comeback, og det styrker i givet fald gæsternes defensiv, når de står over for en gammel kending i form af Troy Parrott.

Lisbergs bud: 1X til odds 1,80 – SPIL HER >>*

Fenerbahce – Rangers 1 (2-0)

Torsdag d. 6. marts kl. 18:45

Den tyrkiske klub havde det lidt svært i begyndelsen af december, men siden da er de næsten bare gået fra sejr til sejr, og selvom Galatasaray fortsat er ubesejret i den hjemlige liga, fik de i weekenden mindsket afstanden til fire point. Mourinho kan dog godt tillade sig at spille på to heste, for de har et hold, der potentielt kan vinde turneringen her, selvom de to kampe mod Rangers bestemt ikke bliver lette.

En-Nesyri har scoret i fem af Fenerbahces seneste seks kampe, og han bliver også en mundfuld for skotterne, der er i store problemer for tiden. De har tabt to af de seneste tre kampe i den hjemlige liga, hvilket kostede Clemet jobbet for en uge siden, men den midlertidige træner, Barry Ferguson, fik ikke den bedste start, da de altså igen i weekenden måtte indkassere et nederlag.

De har 16 point op til Celtic på førstepladsen og 16 point ned til Hibernian på tredjepladsen, så de kan med ro i sindet sætte alle sejl ind på succes i Europa. Men en ting er at have mentaliteten, for hvor er kvaliteten henne?

Gæsterne må undvære både Fred og Bright Osayi-Samuel grundet karantæne, me de skal stadig kunne tage en overbevisende sejr.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,65 – SPIL HER >>*

100% op til 1.000 kroner
Ny bookmaker | Promokode: BETMAX
Min. 18 år | Kun nye spillere | Min. indbetaling: 50 kr. | Max. bonus: 1000 kr. | Promokode: BETMAX | Omsætningskrav: 5 x indbetaling + bonusbeløb inden 60 dage | Eksempel: Hvis du indbetaler 1.000 kr. modtager du en bonus på 1.000 kr. Så skal du omsætte for (1.000 kr. + 1.000 kr.) x 5 = 10.000 kr. før eventuelle gevinster kan udbetales | Min. odds 1,80 | Se fulde vilkår her | Selvudelukkelse via Rofus.nu | Få rådgivning via Stopspillet.dk (70222825) Alle regler og vilkår

Bodø/Glimt – Olimpiakos 2 (1-2)

Torsdag d. 6. marts kl. 21:00

Vi er stadig et par uger fra at tage hul på den norske Eliteserie, men det afholdte ikke Bodø/Glimt fra at slå Twente ud efter forlænget spilletid for to uger siden i en hel vild kamp, hvor der blev scoret tre mål i overtiden, der altså gav den forlænget spilletid, hvor nordmændene scorede yderligere to gange.

Det er ikke sjovt at skulle en tur til det nordnorske på denne tid af året, og elementerne bør være i Bodøs favør, når de møder sidste års Conference League videre fra Olympiakos, der kommer ind til kampen med masser af selvtillid, efter de i weekend lykkedes med at vinde topkampen mod AEK og dermed udbygge deres forspring til fem point i den græske liga.

Mendilibar har kun tabt to ud af 22 kampe i Europa League og Conference League, og han ved om nogen, hvad det kræves for at opnå succes i Europa, så jeg har grækerne til at at sejre samlet og muligvis også på bagkant af en sejr i den første kamp i Norge, selvom det er et stort slag, hvis ikke El Kaabi, der sad ude i weekenden med en lille skade, når at blive klar.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 3,30 – SPIL HER >>*

Ajax – Eintracht Frankfurt X (2-2)

Torsdag d. 6. marts kl. 21:00

Rasmus Nissen Kristensen skal for tredje gang i denne sæson op imod en tidligere klub i Europa League (FCM og Roma), når Frankfurt rejser til Amsterdam for at møde Hollands suveræne tophold. Tyskerne har haft svært ved at finde formen fra 2024, og senest er det blevet til to markante nederlag mod Bayern München og Leverkusen, og deres Champions League plads er efterhånden ved at komme i fare.

Men så kan de jo bare vinde Europa League, akkurat som de gjorde det for et par sæsoner siden. De er dog ikke favoritter, men opgørene mod Ajax synes jeg virker meget lige, måske med en lille fordel til Frankfurt trods den øjeblikkelige formkrise.

For selvom Ajax fører deres liga suverænt, så synes jeg ikke nødvendigvis spillet på banen oser af suverænitet. Eksempelvis skulle der forlænget spilletid til, før de slog Union St. Gilloise ud af sidste runde, da de tabte 2-0 hjemme, i en kamp hvor Klaasen blev udvist allerede efter 25 minutter, hvorfor han ikke er med torsdag. Også Weghorst glipper opgøret med den skade, der efterhånden har holdt ham ude i længere tid.

Lisbergs bud: BTS til odds 1,53 – SPIL HER >>*

Roma – Athletic X (1-1)

Torsdag d. 6. marts kl. 21:00

Det er to af mine favoritter til titlen, der nu mødes allerede i ottendedelsfinalerne. Athletic tabte godt nok i weekenden for første gang en fodboldkamp siden 6. oktober, men de var stærkt uheldige med ikke at få point fra deres møde med Atlético, da de skabte flere store chancer og ramte træværket ved tre lejligheder.

Roma fik omvendt en ny sejr, denne gang mod Como, og det har været imponerende at se, hvor velspillende de er blevet under Ranieri. Af samme grund kan vi godt tillade os at have store forventninger til de to kampe, der venter forude. Særligt Roma er væsentligt bedre offensivt end defensivt, mens Athletics offensiv næsten altid finder vejen til målet.

Jeg synes, at baskerne er en smule mere komplette i deres samlede udtryk, så jeg har dem til at gå videre, men det kan godt være, de først sætter tingene på plads på San Mamés, hvor dette års Europa League finale jo i øvrigt skal spilles.

Begge hold kan i øvrigt glæde sig over at have fået lidt flere mål tilbage i truppen. Dovbyk, sidste sæsons La Liga topscorer, gjorde comeback i weekenden for Roma, og Sancet vurderes også klar nok for gæsterne til at rejse med til Rom.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,20 – SPIL HER >>*

Viktoria Plzen – Lazio X (1-1)

Torsdag d. 6. marts kl. 21:00

Gustav Isaksen fik en nøglerolle for Lazio, da han søndag både fremprovokerede et straffe og en udvisning, da Lazio slog Milan med 2-1. Dermed er Lazio stadig med i kampen om Champions League, og da de som bekendt endte med at vinde Europa League gruppespillet, må de også anses som ganske klare favoritter til dette dobbeltopgør.

Men derfor er det jo ikke sikkert, at de bare kører tjekkerne over på udebane. Plzen har vundet 10 af de seneste 12 europæiske kampe foran egne fans. Senest ved at slå Ferencvaros med hele 3-0 så der venter Lazio en svær opgave, der heller ikke bliver nemmere af, at Taty Castellanos fortsat sidder ude med en skade.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,55 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Tips fra Europa League

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar