18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 1/4-finalerne i Europa League d. 18. april 2024

Liverpool skal levere en af de største comebacks i klubbens historie, hvis de vil videre til semifinalen. Andetsteds skal Leverkusen forsøge at fortsætte deres ubesejrede stime, mens Benfica, Marseille, Roma og Milan alle kan se frem til neglebidende affærer. Nicolai Lisberg har set nærmere på torsdagens fire kvartfinaler i Europa League.

(Foto: Federico Gambarini / dpa / Alamy Live News)

Marseille – Benfica X (2-2)

Torsdag d. 18. april kl. 21.00

Danske Casper Tengstedt fik lov at starte inde i den første kamp, og han gjorde sig bemærket med et fint oplæg til 1-0-målet. Det var et opgør, hvor Benfica langt hen ad vejen havde rigtig godt styr på kampen, men giver man Aubameyang bare en halv mulighed, jamen så scorer turneringen topscorer selvfølgelig, og da han først havde sat Otamendi i en løbeduel, var der heller aldrig nogen tvivl om, at han naturligvis sparkede bolden over i det lange hjørne. 

Dermed er alt åbent forud for returen på Velodromen i Frankrig, og jeg synes, dette er den mest åbne af returkampene. Sidste uges nederlag var det femte i træk for Marseille, der ligesom de andre andre franske hold i Europa sad over i den forgangne weekend, så Gasset har haft lidt tid til at analysere, hvordan han får sit hold tilbage på sporet, og også hvordan de igen finder vej til målet efter nogle målfattige kampe på det seneste.

Sæsonen igennem har de leveret rigtig flot på hjemmebane, men det spillemæssige udtryk den seneste halvanden måneds tid har været stærkt bekymrende, og de er desuden uden flere profiler her, mens Benfica kun må spejde langt efter Juan Bernat.

Også portugiserne evner at spille på omstillinger, og Di Maria ligner en mand på en mission for at bryde Guttmann-forbandelsen, så portugiserne klemmer sig videre, i hvad jeg godt kan se gå hen og blive underholdende, hvis Marseille som ventet vil forsøge at lægge pres på Benfica i begyndelsen.

Lisbergs bud: BTS i første halvleg til odds 3,91 – SPIL HER >>*

West Ham – Bayer Leverkusen 2 (0-2)

Torsdag d. 18. april kl. 21.00

Så lykkedes det endelig. Med en knusende, overbevisende 5-0-sejr mod Werder Bremen kunne Leverkusen søndag aften lade sig hylde som tysk mester for første gang nogensinde. Et par øl skulle spillerne have fået lov til at nyde, inden fokus rettes på West Ham og returen i Europa League, og hvis ellers de har kunne nøjes med et par øl, så bør der ikke være risiko for tømmermænd i London torsdag.

Den første kamp i Tyskland var en ekstrem ensidig affære. Af den slags hvor David Moyes næsten resignerede og udtalte, at West Ham på dagen havde mødt et Champions League hold. Og det var da også slående, hvor stor forskellen var. Godt nok holdt West Ham stand ind til ti minutter før tid, men hjemmeholdet havde hele 33 afslutninger på mål og bolden i 78 procent af tiden, mens West ham havde nok at gøre med at stå foran eget felt og parere.

Naturligvis kan der opstå lidt selvtilfredshed i Leverkusens trup efter mesterskabet søndag, og nu er det West Ham, der har hjemmebanefordel, men kampbilledet bør ikke ændre sig markant af den grund. For Leverkusen spiller kun på en bestemt måde, og det er fremad.

Hjemmeholdet bør dog være bedre i stand til at stå imod, end det var tilfældet i Tyskland, da Edson Alvarez er tilbage fra en karantæne, men omvendt kommer de til at mangle Lucas Paqueta og Emerson Palmieri, der begge er i karantæne, ligesom Bowen fortsat sidder ude med rygproblemer.

Forskellen mellem de to hold i den første kamp var som nævnt himmelråbende stor, så selv dagen derpå er Leverkusen et bedre hold og tager endnu en sejr til samlingen.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,95 – SPIL HER >>*

Få et 500 kroner freebet
18 + | Regler og vilkår gælder | Spil for 500 kr. og få et 500 kr. freebet | Kun det første væddemål på mindst 100 kr.tæIler med i kampagnen. | Spilkuponen skal være på samlet min. odds 1,80 for at tælle med i kampagnen.Man kan maksimalt modtage ét freebet á op til 500 kr. | Freebet er kun tilgængelig på kundekontoen inden for 24 timer, efter den tilsvarende kupon, der udløser freebet, er blevet afgjort. Man kan maksimalt modtage ét freebet á op til 500 kr. | Freebet skal bruges inden for 30 dage. | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår

Atalanta – Liverpool 2 (1-2)

Torsdag d. 18. april kl. 21.00

Måske endda i en størrelsesorden, der efterlader meget lidt spænding til kampen i Italien.”

Sådan lød buddet på et resultat herfra på den første kamp på Anfield, og det holdt jo stik, hvis det da ikke lige var fordi, det var Liverpool, jeg havde set sætte italienerne på plads. Men sådan gik det langt fra i et af de mest overraskende resultater længe.

Meget kunne være endt anderledes, hvis Harvey Elliots forsøg fra kanten af feltet, der ramte både overlæger og stolpe, i stedet havde sneget sig ind, men i sidste ende kunne der vel ikke indvendes noget mod italienerens sejr.

Med Liverpools nederlag i weekenden mod Crystal Palace, er det der for få uger siden lignede et smukt farvel til Jürgen Klopp nu i færd med at udvikle sig til at være en tam afslutningsfest, for ellers skal Liverpool i hvert fald levere en af de store comebacks, som de jo er så berømte for.

Og de har da historien med sig, da de her på banen vandt 5-0 i 2020, da Diogo Jota ved den lejlighed scorede hattrick på 39 minutter, men ellers kommer deres storslåede comebacks ofte på Anfield, og det er da også svært at se, at de skal kunne true Atalanta her. I Europa Leagues og Uefa Cuppens historie, er det sket 132 gange, at et hold har vundet den første knockoutkamp med tre mål eller flere på udebane, og vi har endnu til gode at se, at de dernæst er røget ud.

Liverpool har igen Alisson med i buret, Trent-Alexander Arnold kan meget vel være med fra start, og jeg forventer egentlig, at Klopps mandskab vil forsøge at komme blæsende fra start for at skabe tvivl om udfaldet, men mere end en spinkel sejr bliver det næppe til.

Lisbergs bud: BTS til odds 1,42 – SPIL HER >>*

Roma – Milan 2 (1-2)

Torsdag d. 18. april kl. 21.00

Den rent italienske kvartfinale fik måske lidt overraskende Roma som vinder af det første opgør, da Mancinis hovedstødsmål efter godt et kvarters spil var nok til at give dem et fordelagtigt udgangspunkt forud for returen på Stadio Olimpico. 

Det var en forholdsvis lige affære, hvor Olivier Giroud vil ærgre sig over manglende skarphed, da han burde have udlignet romernes føring efter et flot forarbejde af Chukwueze, som i de seneste par uger begynder at ramme en form, som vi også så hos Villarreal, da han var allerbedst. 

Begge hold spillede som optakt til returdysten uafgjort i weekenden, men Romas kamp mod Udinese blev fløjtet af før tid, da midterstopper Evan N’Dicka efter ca. 75 minutters spil tog sig til brystet med store smerter og måtte bæres fra banen på en båre. Ubehagelige billeder, men heldigvis skulle han have det så godt, at resten af holdet var i stand til at besøge ham på hospitalet mandag formiddag.

Piolis mandskab spillede 3-3 mod Sassuolo, men med til den kamp hører, at Girud, Pulisic, Maignan og Gabbia alle begyndte på bænken, i en kamp hvor Simon Kjær måtte udgå efter en lille time med en mindre skade, hvilket gør at han ikke forventes i spil mod sit tidligere hold.

Milan, der kan se Inter løbe med mesterskabet i weekenden i lokalopgøret, var holdet, der tilspillede sig flest chancer i det omvendte opgør, og med bare lidt mere skarphed denne gang, så kan jeg godt se dem få presset dette opgør ud i forlænget spilletid.

Roma er uden en karantæneramt Cristante, ligesom N’Dicka naturligvis heller ikke kommer i spil torsdag.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,40 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Europa League sponsoreres af Cashpoint.

Tips fra Europa League

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar