18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 1/4-finalerne i Europa League d. 11. april 2024

Sideoversigt

Liverpool, Leverkusen, Milan og Roma. Det smager af Champions League, men det er i kvartfinalerne i Europa League, at vi finder de fire mastodonter. Nicolai Lisberg er klar til at fælde dom over alle fire kampe torsdag.

(Foto: Mark Pain / Alamy Live News)

Liverpool – Atalanta 1 (4-1)

Torsdag d. 11. april kl. 21.00

Det var et potentielt kostbart pointtab, som Jürgen Klopp og Liverpool led i weekendens derby mod Manchester United, i en kamp hvor Liverpool var klart bedst og burde have vundet, men hvor individuelle fejl og manglende skarphed blev afgørende. 

Med så indædt en mesterskabskamp kunne man godt foranlediges til at tro, at Jürgen Klopp satser alt på Premier League, og det tror jeg da også, at han gør, men jeg tror omvendt ikke, at det nødvendigvis sker på bekostning af Europa League. Selv i hjemmekampen mod Sparta Prag, hvor opgøret var afgjort på forhånd efter storsejren i Tjekkiet, var det alligevel en voldsomt stærk start 11’er, som vi så hos Liverpool, og det bliver det også denne gang, hvis vi ser bort fra de logiske fravær af Alisson, Jota og Trent Alexander-Arnold. Alle tre vendte godt nok tilbage til træningen tirsdag efter længere tid ude, men jeg kan ikke forestille mig, at de allerede bringes i spil fra start af torsdag.

Atalanta fik ikke den bedste optakt til denne kamp, da de i weekenden tabte 2-1 ude mod Cagliari. De kom ellers planmæssigt foran på et mål af Scamacca efter et godt, fladt indlæg, men da Viola dukkede op i slutminutterne, blev det til et nederlag til Atalanta, der mistede et skridt i kampen om den femteplads, der meget vel kan give Champions League i næste sæson. 

Champions League-adgang giver også en samlet sejr i Europa League, men det kræver, at de til at begynde med kan komme forbi Liverpool. De to hold mødtes tilbage i 2020 i gruppespillet i Champions League, og i den kamp var det faktisk Atalanta, der vandt på Anfield. Det var i corona-tiderne, og meget er sket siden med de to mandskaber, og jeg har også svært ved at se, at Liverpool ikke skulle tage sejren her. Måske endda i en størrelsesorden, der efterlader meget lidt spænding til kampen i Italien. 

Godt nok spiller de mange kampe for tiden, og der trækkes veksler på mange af de samme spillere, men jeg synes stadig, at de leverer en energi i deres spil, foruden den kollektive og individuelle kvalitet, der gør, at jeg ser deres vej.

Lisbergs bud: Liverpool -1 (EH) til odds 1,81 – SPIL HER >>*

Bayer Leverkusen – West Ham 1 (2-1)

Torsdag d. 11. april kl. 21.00

Weekendens sejr mod Union Berlin betyder, at Leverkusen nu er snublende nær et tysk mesterskab. Faktisk at de så tæt på die Schale, at selv Granit Xhaka for en gangs skyld gerne ville køre med på pressens præmis om, hvorvidt de nu også var favorit til at sikre sig mesterskabet. 

Mod Union Berlin blev det igen, igen til en sejr på et enkelt mål, og sådan har det lidt været for Leverkusen i store dele af dette forår, hvor de godt nok fortsat producerer rigtig mange chancer, men hvor skarpheden ikke ikke er så udbredt som tidligere

Noget af det de i foråret har haft vanskeligt ved, hvis man da kan tale om vanskeligheder for et hold, der er ubesejret i 41 kampe i træk, har været at håndtere modstandernes fart på omstillinger. Det bør umiddelbart være gode nyheder for West Ham. David Moyes’ tropper går naturligvis ind til den første kamp som klare underdogs, men i Kudus har de en af den slags spillere, der kan volde Leverkusens defensiv problemer, ligesom Antonio har en fysisk pakke, som ikke mange Bundesliga-angribere kan matche.

Med mesterskabet så godt som sikret – en sejr i weekenden, og så er det matematisk på plads -så kan Leverkusen sagtens tillade sig at satse fuldt ud på Europa League, så eventuelt engelske forhåbninger om, at nogle af profilerne hos tyskerne skal spares, kan vi godt parkere.

Hos West Ham er det bekymrende, at Bowen meldes ude de næste par uger efter en skade i weekendens sejr mod Wolves, for han kunne have været en af nøglerne i omstillingerne. Ligeledes er det også et tab, at Edson Alvarez glipper opgøret i Tyskland grundet karantæne.

Lykkes det for Hammers at finde balancen mellem en god defensiv organisation og sporadiske kontraangreb, så kan de sagtens holde opgøret i live til returen, også selvom det skulle ende med et nederlag.

Lisbergs bud: 1-tallet og BTS til odds 2,90 – SPIL HER >>*

Spil for 500 kr. og få et 500 kr. freebet
18 + | Regler og vilkår gælder | Spil for 500 kr. og få et 500 kr. freebet | Kun det første væddemål på mindst 100 kr.tæIler med i kampagnen. | Spilkuponen skal være på samlet min. odds 1,80 for at tælle med i kampagnen.Man kan maksimalt modtage ét freebet á op til 500 kr. | Freebet er kun tilgængelig på kundekontoen inden for 24 timer, efter den tilsvarende kupon, der udløser freebet, er blevet afgjort. Man kan maksimalt modtage ét freebet á op til 500 kr. | Freebet skal bruges inden for 30 dage. | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår

Benfica – Marseille 1 (2-1)

Torsdag d. 11. april kl. 21.00

Det har været et par hårde dage, hvis man holder med Benfica. I weekenden tabte de i overtiden, trods en ellers flot scoring af Alexander Bah, til rivalerne fra Sporting, som man også røg ud af pokalen til. Med weekendens nederlag ser det ekstremt vanskeligt ud i forhold til at genvinde mesterskabet. 

Noget mesterskab bliver det heller ikke til for Marseille, men det skyldes mere svingende præstationer i løbet af hele sæsonen, ligesom de på det seneste nok en gang har ramt en dårlig stime. Efter en ellers flot start på tilværelsen i havnebyen for Jean-Louis Gasset, så har han nu set sit hold tabe de seneste fire kampe i træk, og han var langt fra tilfreds efter weekendens nederlag mod Lyon.

Franskmændene var forrygende i den første kamp i ottendedelsfinalen, men det var bekymrende, hvordan de måtte kapitulere, da Villarreal spillede med en voldsomt intensitet i returen, og næsten lykkedes med at vende en 4-0-føring på hovedet.

Den intensitet kan Benficas sagtens matche på deres bedste dage, så hvis ellers Bah lykkes med at holde Europa Leagues mest scorende spillere nogensinde, Aubameyang nede, så har de ganske fine muligheder for at sikre sig et fordelagtigt udgangspunkt.

Jeg synes, der er en del i matchuppet, der gør dette opgør yderst interessant, fordi Benfica også har vist sig at være relativt skrøbelige defensivt, men jeg hælder mest af alt til en sejr til hjemmeholdet.

Lisbergs bud: 1-tallet og BTS til odds 3,45 – SPIL HER >>*

Milan – Roma 1 (2-1)

Torsdag d. 11. april kl. 21.00

Rent statistisk set peger pilen på Milan inden det første kvartfinaleopgør, da det kun er lykkes holdet fra hovedstaden at vinde en enkelt ud af de seneste 13 indbyrdes opgør. Men hvor meget skal vi tillægge historisk overtag kontra aktuel form?

Milan har godt nok vundet begge kampe mod Roma i denne sæson (2-1 og 3-1), men det var kampe med en hvis portugiser på bænken for romerne og dermed en markant anderledes tilgang til de dueller, end hvad vi formentlig bliver vidne til torsdag. For som flere gange understreget i disse Europa League optakter, så er Roma som forvandlet under De Rossi, der selv har peget på at en del af succesen skyldes, at der er tid til at nyde opturen.

Vi har med rette talt meget om deres vilde forvandling, men måske vi har fejlet lidt i forhold til at fortælle, hvor gode Piolis mandskab er for tiden. Syv sejre i træk er de oppe på, og det er kun fordi, Inter er stukket sådan af, at de ikke også byder sig til i kampen om mesterskabet. 

Jeg tillader mig at have ret så store forventninger til denne kamp, ud fra en formodning om, at begge hold kommer til at være målsøgende i deres spil, og med Tomori og Ndicka ude med karantæne for henholdsvis Milan og Roma, er der også tale om nogle defensiver, der meget vel kan være til at tale med.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,80 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Europa League sponsoreres af Cashpoint.

Tips fra Europa League

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar