18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Galatasaray – St. Johnstone: Odds og optakt den 5. august 2021

Foto: Bildbyrån

Den tyrkiske storklub Galatasaray tager torsdag aften mod skotske St. Johnstone i tredje kvalifikationsrunde til Europa League. Det er de tyrkiske vicemestre mod de dobbelte pokalmestre fra Skotland i seneste sæson. St. Johnstone spiller europæisk for ottende gang i klubbens historie, og de har aldrig været længere end tredje kvalifikationsrunde, mens Galatasaray i årevis har været nogenlunde fast inventar i Champions League-gruppespillet. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Galatasaray – St. Johnstone. Der er kampstart torsdag d. 5. august 2021 kl. 20.00. Se kampen på Spor Smart. 

GÅ TIL


Galatasaray – St. Johnstone: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Sandro Schärer, Schweiz
Stadion: Başakşehir Fatih Terim Stadium, Istanbul
Vejret: 27° og let vind


Optakt til Galatasaray – St. Johnstone: Skader, karantæner og startopstillinger

Det var noget af en kindhest, Galatasaray løb ind i allerede i anden kvalifikationsrunde til Champions League. De blev blæst af banen af PSV Eindhoven, der vandt begge opgør med samlet 7:2. Dermed er det andet år i træk, at Galatasaray ryger ud af Champions League, og det er ikke tilfredsstillende hos de entusiastiske tyrkere. Nu skal de så forsøge at slå sig igennem til Europa League-gruppespillet, og de kan passende hævne sidste sæsons nederlag på vejen mod Europa League, hvor de blev sendt ud af et andet skotsk mandskab, Rangers.  

Galatasaray har en UEFA Cup-titel fra 2000 at vise frem, og både i 2001 og 2014 nåede de helt frem til kvartfinalerne i Champions League – begge gange med Real Madrid som endestation. Det bliver jo ikke til et nyt Champions League-eventyr, men mon ikke tyrkerne trods alt gerne vil i Europa League og vise sig frem og bevise, det er en fejltagelse, de ikke er med i det fineste selskab? Selv om sæsonen ikke er i gang i Tyrkiet endnu, vil de være opsatte på at hævne blamagen fra opgørene mod PSV Eindhoven. 

St. Johnstones pokalskab fik et ordentligt skud vitaminer i sidste sæson, da holdet både vandt Scottish Cup og Scottish League Cuppen. Sådan en double varmer særligt, når skabet i forvejen er lidt halvtomt med kun en Scottish Cup-titel tilbage fra 2014. Og ingen mesterskaber at vise frem heller. Så de er mere end almindeligt på udebane, for det er kun ottende gang i klubbens historie – som strækker sig tilbage til 1884 – at de spiller europæisk bold. Og sikke en opgave, de bliver kastet ud i. Det kan være overstået, før det overhovedet er kommet i gang. De åbnede den skotske sæson i lørdags med 0:0 ude mod Ross County, som sidste sæson var bare tre point fra at rykke ned. 

I tre af holdets tidligere europæiske kampagner er de nået til tredje kvalifikationsrunde. De har tabt hver gang, men formentlig kan de finde lidt opmuntring i, at de har leveret godkendt på udebane i to ud af tre tilfælde: I 1971 fik de klø af Zeljeznicar med 5:1, men i 2013 slog de FC Minsk i Belarus med 1:0, før de tabte returen med samme cifre og røg ud i straffespark, og endelig var de året efter – i 2014 – i duel mod slovakiske Spartak Trnava, hvor de hentede 1:1 med hjem fra Slovakiet, før de tabte returen 2:1 på hjemmebane. 

Vinderen af dette opgør møder danske Randers FC i en kamp om en plads i Europa Leagues gruppespil.

Galatasaray:

  • Patrick van Aanholt (Back, Fast) – Tvivlsom
  • Omar Elabdellaoui (Back, Reserve) – Skadet
  • Emre Akbaba (Midtbane, Fast) – COVID-19

St. Johnstone:

  • Ingen kendte fravær

Galatasaray forventet startopstilling: Muslera; Yedlin, Luyindama, Marcao, Bayram; Feghouli, Kilinc, Kara, Yilmaz; Akturkoglu, Diagne.

St. Johnstone forventet startopstilling: Clark; Kerr, McCart, Gordon; Rooney, Craig, Davidson, Devine; Wotherspoon; Kane, Hendry.


Odds på Galatasaray – St. Johnstone

Et kig på oddsene viser, at Galatasaray er store favoritter her. 

Odds-forslag: Svært at se forbi klasseforskellen

22 mesterskaber, 18 pokaltitler og en UEFA Cup-triumf stillet op på et bord over for St. Johnstones 3 pokaltriumfer i Skotland? Det er to forskellige verdener, der kolliderer her, og det er jo noget af det mest fortryllende ved fodbold, at de har lige meget ret til at være her, for de har begge kvalificeret sig. Men man kan godt forestille sig, at der vil være synlig niveauforskel på banen. 

St. Johnstone sluttede sidste sæson med 0:0 mod Livingston, og i 2 af deres 4 testkampe i løbet af sommeren har de spillet 0:0, og så åbnede de sørme den nye sæson med endnu en 0:0-kamp mod Ross County. De ved i hvert fald, hvordan man spiller til 0. Men de er ikke selv alt for skarpe åbenbart. Og et nederlag over to kampe, hvor Galatasaray lukkede 7 mål ind, kunne jo godt antyde, tyrkerne har det lidt stramt med defensive pligter. I hvert fald har Galatasaray både i deres to testkampe og i de to opgør mod PSV Eindhoven lukket mål ind.

Men måske får de en hjælpende fod her; St. Johnstone lavede i sidste sæson 36 mål i 38 kampe. Det er ikke just, fordi de brager mål ind. Så der skulle være en chance selv for Galatasarays gavmilde forsvar. Derfor vælger anbefalingen her i stedet at gå med sejr til tyrkerne på mindst 2 overskydende scoringer. 

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
bet365
1,90
Galatasaray med mindst 2 overskydende mål
Gå til Bet365 *


Galatasaray – St. Johnstone: Statistik, topscorer og H2H

  • Galatasaray blev nummer 2 i den tyrkiske liga med 84 point for 40 kampe – samme pointantal som mestrene fra Besiktas. 

  • Tallene for Galatasaray var 26-6-8 med en score på 80:36. 

  • De åbnede årets europæiske indsats mod PSV Eindhoven i Champions League-kvalifikationen men et samlet nederlag på 7:2 har altså nu sendt dem i Europa League-kvalifikationen.

  • St. Johnstone sluttede på en femteplads i den skotske liga med 45 point efter 38 runder. Det er 57 point færre end mestrene fra Rangers. 

  • St. Johnstones statistik lyder på 11-12-15 og en måldifference på 36:46.

  • Galatasarays topscorere i den overståede sæson var Mbaye Diagne og Radamel Falcao, som nettede 9 gange hver.

  • St. Johnstones topscorer-ære deles af Stevie May og Guy Melamed, som hver blev noteret for 5 sæsonmål. 


Expected Goals: Galatasaray vs. St. Johnstone – de seneste tre kampe

GalatasarayResultatxGSt. JohnstoneResultatxG
Galatasaray – PSV Eindhoven (1-2) 0,63 – 0,60Ross County – St. Johnstone (0-0) 0,21 – 1,71 
PSV Eindhoven – Galatasaray (5-1) 2,48 – 0,52St. Johnstone – Hibernian (1-0) 2,54 – 0,97 
Galatasaray – Kasimpasa  (4-2) 2,00 – 1,94St. Johnstone – Livingston  (0-0) 0,25 – 0,35
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

Skriv første kommentar

Skriv et svar