Feyenoord – Roma: Odds og optakt den 15. februar 2024
Der bliver kog på de Kuip torsdag aften, når Feyenoord og Roma for tredje sæson i streg mødes i en europæisk knockout-kamp. Vi bringer her odds, optakt og spilforslag til Feyenoord – Roma. Der er kampstart torsdag d. 15. februar 2024 kl. 18:45. Se kampen på TV2 Sport X eller på TV2 Play.


Dybala var tungen på vægtskålen, da Roma i sidste sæson besejrede Feyenoord i Europa League-kvartfinalen. Foto: IMAGO/Guiseppe Maffia
Feyenoord – Roma: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Radu Petrescu
Stadion: de Kuip, Rotterdam
Vejret: 14°, let vind
Feyenoord – Roma
So they meet again… Når Feyenoord og Roma torsdag mødes i Europa League 1/16-finalen, vil det være tredje sæson i streg, at de to klubber ramler sammen til en europæisk vind-eller-forsvind kamp. I 21/22 mødtes de i Conference League-finalen, som Roma vandt snævert med 1-0, mens det i sidste sæson igen var tæt, da italienerne spillede sig i Europa League-semifinalen med sejr efter forlænget spilletid over Feyenoord.
Der er ved at være lidt af en rivalisering de to klubber imellem, og det er næsten synd, at Mourinho ikke står klar på sidelinjen til at mundhugges med Arne Slot endnu engang.
Der er i den grad revanche til gode for hollænderne efter to bitre nederlag til Roma i de to seneste sæsoner, og Slot og co. skal da også have gode muligheder for igen at udfordre italienerne. Feyenoord spillede et ganske flot CL-gruppespil, mens de i Æresdivisionen også har vist fremragende takter i denne sæson.
Roma er lidt sværere at blive klog på. Det har utvivlsomt givet holdet et løft med trænerskiftet fra Mourinho til De Rossi, men spørgsmålet er, om romerne kan klare sig uden den snu ‘The Special One’ i en kamp som denne?
Feyenoord: Skader og karantæner
Chris-Kévin Nadje Ukendt Vides ikke |
Justin Bijlow Knæskade Vides ikke |
Quinten Timber Knæskade Vides ikke |
Bart Nieuwkoop Ukendt Vides ikke |
Luka Ivanusec Ukendt Ude resten af sæsonen |
Roma: Skader og karantæner
Paulo Dybala Baglårsskade Ude resten af sæsonen |
Lorenzo Pellegrini Baglårsskade Start oktober 2025 |
Artem Dovbyk Muskelskade Vides ikke |
Forventede startopstillinger Feyenoord – Roma
14Givairo Read |
15Marcos Lopez |
17Luka Ivanusec |
25Leo Sauer |
27Antoni Milambo |
29Santiago Gimenez |
31Kostas Lamprou |
32Ondrej Lingr |
39Mikki van Sas |
Odds på Feyenoord – Roma
Bookmakerne har Feyenoord som favoritter i opgøret.
Odds-forslag: Uden Mourinho bliver der mål i begge ender
Roma levede ikke op til forventningerne i Serie A under Mourinho, til gengæld leverede de helt fænomenalt i europæisk regi under den snu portugisers ledelse med finaler to sæsoner i streg. Med en betondefensiv af en anden verden og kynisme foran kassen spillede Roma sig to gange i streg forbi Feyenoord, men hvordan skal det gå nu, hvor Mourinho er fortid i klubben?
Efter tre sejre i de tre første kampe i spidsen for Roma, led De Rossi sit første nederlag i weekenden til Inter. Præstationen var dog endnu engang særdeles opløftende, og det er tydeligt, at italienerne kan og vil mere offensivt nu end under Mourinho. Det fordrer godt for underholdningen.
Feyenoord spiller god, underholdende og offensiv fodbold af den hollandske skole, og det kaster som regel godt med mål af sig. Slots mandskab har scoret hele 55 mål i 21 ligakampe, mens det i CL-gruppespillet blev til flotte 9 mål.
Hollænderne skal jagte et godt udgangspunkt hjemme i heksekedlen på de Kuip inden returopgøret i den romerske ditto, der som regel giver Roma vinger. Der er god grund til at tro på mål, da vi i modsætning til de seneste sæsoner, nu har at gøre med to hold, som rent faktisk vil spille fodbold.
Feyenoord – Roma: Statistik, topscorer og H2H
- Feyenoord har fundet vej til 1/16-finalen via en 3.plads i Champions League-gruppespillet, hvor de endte bag Lazio og Atletico Madrid.
- I den hjemlige liga indtager Feyenoord 2.pladsen med 10 op til førerholdet PSV.
- Santiago Gimenez er topscorer hos Feyenoord med 19 mål i 20 ligakampe.
- Roma har fundet vej til 1/16-finalen via en lidt skuffende 2.plads i Europa League-gruppespillet, hvor de endte bag Slavia Prag.
- I Serie A indtager Roma en aktuel 6.plads med 4 point op til top-4.
- Romelu Lukaku er topscorer for Roma med 9 mål.
- Det er tredje sæson de to klubber krydser klinger. I 21/22 vandt Roma Conference League-finalen over netop Feyenoord, mens det i sidste sæson også blev til samlet italiensk sejr, da de to klubber mødtes i Europa League-kvartfinalen.
Expected Goals: Feyenoord vs. Roma – de seneste tre kampe:
Feyenoord | Resultat | xG | Roma | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Feyenoord – Sparta Rotterdam | (2-0) | 2,58 – 0,24 | Roma – Inter | (2-4) | 1,45 – 1,05 |
Feyenoord – AZ | (2-0) | 1,95 – 0,41 | Roma – Cagliari | (4-0) | 2,86 – 1,18 |
AZ – Feyenoord | (0-1) | 1,06 – 1,08 | Salernitana – Roma | (1-2) | 1,67 – 1,39 |
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.
Feyenoord – Roma spilles torsdag den 15. februar 2024 klokken 18:45.
Feyenoord – Roma spilles på de Kuip, Rotterdam