Spartak Trnava – FC Nordsjælland: Odds og optakt den 26. oktober 2023
FC Nordsjælland rejser til Slovakiet for at møde Spartak Trnava i Conference League gruppespillets 3. runde. FCN hentede en knusende 7:1-sejr i seneste europæiske kamp, og i Superligaen kommer de også direkte fra en fin 2:0-sejr i Viborg. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Spartak Trnava – FC Nordsjælland. Der er kampstart torsdag d. 26. oktober 2023 kl. 21:00. Se kampen på TV2 Sport X eller på TV2 Play.
Der var rigeligt at juble over, da FCN senest spillede europæisk. De vandt 7:1 over Ludogorets. (Foto: IMAGO / Gonzales Photo)
Spartak Trnava – FC Nordsjælland: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Allard Lindhout, Holland
Stadion: City Arena – Anton Malatinsky Stadium, Trnava, Slovakiet
Vejret: 12°, skyet og let vind
Spartak Trnava – FC Nordsjælland preview
Det er 14. gang siden 2006, at Spartak Trnava spiller europæisk. Det er kun anden gang, de er nået helt til et gruppespil.
Første gang var i 2018, hvor de som slovakiske mestre åbnede i CL-kvalen men endte i Europa Leagues gruppespil. De formåede dog ikke at gå videre fra gruppen.
Det ser det heller ikke ud til, at de gør denne gang. To nederlag i de to første kampe har placeret slovakkerne nederst i gruppe H med 0 point efter 0:4 i Bulgarien mod Ludogorets i første runde og noget mere opløftende 1:2 på hjemmebane mod Fenerbahce senest.
FC Nordsjælland fik nu også en fin oplevelse, da de i seneste europæiske kamp hjemme på kunstgræsset i Farum bankede Ludogorets med hele 7:1.
Altså det mandskab, der havde besejret Trnava 4:0 i 1. runde. FC Nordsjælland havde op til Ludogorets-kampen en stime på seks kampe, hvor de spillede fem uafgjorte og tabte den sjette ude mod Fenerbahce.
Én af de uafgjorte var ude mod Kolding IF i DBU Pokalen, og her endte det trods alt med sejr efter straffespark.
Spartak Trnava: Skader og karantæner
FC Nordsjælland: Skader og karantæner
Forventede startopstillinger Spartak Trnava – FC Nordsjælland
Odds på Spartak Trnava – FC Nordsjælland
Kigger vi mod bookmakerne, kan vi se, at FCN er favoritter i kampen.
Odds-forslag: FC Nordsjælland overrumpler værterne og vinder sikkert
Slovakkernes erfaring med danske hold er mildest talt både begrænset og forældet. Spartak Trnava mødte i 1975 i Toto Cuppen KB og slog dem i begge opgør med samlet 11:2.
Fire år senere var det igen i Toto Cuppen, det gik ned, da slovakkerne slog Esbjerg FB samlet 3:0. Fire kampe mod danske hold. Fire sejre. Måske er der optimisme at spore i Trnava.
Det vil dog være halsløs gerning, for da Spartak Trnava senest mødte dansk modstand, var der ingen, der havde tænkt på FC Nordsjælland.
Farum-holdet er en helt anden opgave, og de har i deres to første kampe givet prøver på både deres potentiale og deres udfordringer.
De er fremragende på bolden. De er lynhurtige på omstillinger. Og på de gode dage hvor Osman, Ingvartsen og Schjelderup klikker, er det et uhyggeligt hold at stå over for.
Det kan du krydre med spændende alternativer som Benjamin Nygren og Christian Rasmussen, der begge scorede i den seneste kamp mod Ludogorets.
Vores bud til denne kamp er, at slovakkerne føler sig pressede frem på banen af det grimme nul i tabellen ud for point.
Det vil FCN udnytte til giftige nålestiksoperationer, så de scorer, scorer og snupper en sejr på mindst to overskydende mål.
Spartak Trnava – FC Nordsjælland: Statistik, topscorer og H2H
- Spartak Trnava er nummer 4 i Conference Leagues gruppe H efter 2 runder, hvor de har fået 0 point.
- Spartak Trnavas statistik er 0-0-2 med scoren 1:6.
- I den slovakiske Nike liga er Spartak Trnava efter 11 runder på 6. pladsen med 18 point.
- Gæsterne fra FC Nordsjælland er på 2. pladsen i tabellen efter 2 kampe med 3 point.
- Tallene for FC Nordsjælland lyder 1-0-1 og 8:4.
- I Superligaen er FCN på 4. pladsen med 22 point efter 12 runder.
- Spartak Trnavas topscorer er Kelvin Ofori, der har scoret holdets enlige europæiske mål.
- Hos FC Nordsjælland kan Benjamin Nygren kalde sig holdets farligste spiller i Europa med 2 pletskud.
Expected Goals: Spartak Trnava vs. FC Nordsjælland – de seneste tre kampe:
Spartak Trnava | Resultat | xG | FC Nordsjælland | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Spartak Trnava – Slovan Bratislava | (1-2) | 0,32 – 0,45 | Viborg FF – FC Nordsjælland | (0-2) | 0,67 – 1,23 |
Banska Bystrica – Spartak Trnava | (1-2) | 1,88 – 2,92 | FC Nordsjælland – OB | (0-1) | 2,07 – 1,25 |
Spartak Trnava – Fenerbahce | (1-2) | 0,78 – 2,68 | FC Nordsjælland – Ludogorets | (7-1) | 4,93 – 1,57 |
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.
Spartak Trnava – FC Nordsjælland spilles torsdag den 26. oktober 2023 klokken 21:00.
Spartak Trnava – FC Nordsjælland spilles på City Arena – Anton Malatinsky Stadium i Trnava i Slovakiet.