Ludogorets Razgrad – FC Nordsjælland: Odds og optakt den 14. december 2023
Der er skæbnekamp i bulgarske Razgrad, hvor Ludogorets og FC Nordsjælland spiller direkte om en plads videre i Conference League. Trods de flotte sejre og de mange mål skal FCN have mindst uafgjort for at gå videre – og de skal bruge alle 3 point for at sikre gruppesejren. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Ludogorets – FC Nordsjælland. Der er kampstart torsdag d. 14. december 2023 kl. 18:45. Se kampen på TV2 Sport X eller på TV2 Play.
Benjamin Nygren er topscorer for FCN i Conference League. (Foto: IMAGO / Gonzales Photo / Dejan Obretkovic)
Ludogorets Razgrad – FC Nordsjælland: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Ovidiu Hategan, Rumænien
Stadion: Huvepharma Arena, Razgrad, Bulgarien
Vejret: 8° og let vind
Ludogorets Razgrad – FC Nordsjælland preview
Ludogorets har hentet 6 point i deres foreløbige to hjemmekampe i Conference Leagues gruppespil. 4:0 mod slovakiske Trnava og senest 2:0 mod Fenerbahce, og de har altså endnu ikke lukket mål ind på hjemmebane.
Det gjorde de til gengæld i udekampen i Farum, for her endte det med et af de største europæiske nederlag overhovedet i klubbens historie, da de blev krøllet rundtossede og tabte 1:7 på kunstgræsset.
Deroppe på Right to Dream Park har FCN også banket Fenerbahce med flotte 6:1, men det vigtigste resultat på hjemmebanen var, da Thorups tropper måtte se Trnava rejse hjem med ét point efter 1:1.
For det betyder, at FCN er piskede til at hente point i Bulgarien. Fenerbahce har en hjemmekamp mod Trnava, som de formentlig vinder, og så skal FCN have et point i Bulgarien for at sikre sig mindst gruppens andenplads – og sejr hvis de vil videre som gruppevinder.
Ludogorets Razgrad: Skader og karantæner
Aslak Fonn Witry Muskelskade Ukendt |
FC Nordsjælland: Skader og karantæner
Prince Amoako Ukendt Vides ikke |
Erik Marxen Ukendt Vides ikke |
Forventede startopstillinger Ludogorets Razgrad – FC Nordsjælland
Odds-forslag: Kan det rene bulgarske bur stå mod FCNs offensive kraft?
Det er en overordentlig vigtig kamp, så man kan vel godt frygte, at det bliver en taktisk omgang. I hvert fald indtil eventuelle meldinger fra Istanbul.
For kommer Fenerbahce som forventet foran mod Trnava, er Ludogorets tvunget frem på banen. For FCN vil det være fremragende, for de er mægtigt farlige på omstillinger.
I det hele taget er det – trods kampens betydning – svært at det her ende som en langgaber af taktisk destruktion og en potentiel nullert.
Vi tror mere på, at vi i hvert fald får begge hold på tavlen, for FCNs offensiv har været sprudlende og er den mest scorende i hele Conference Leagues gruppespil.
Samtidig har Ludogorets scoret 6 gange i deres to hjemmekampe indtil nu. Det dufter af mål i begge ender, men der er selvfølgelig en risiko for, det går i stå, hvis de lander på 1:1. Vi går efter begge hold på tavlen.
Ludogorets Razgrad – FC Nordsjælland: Statistik, topscorer og H2H
- Ludogorets er nummer 2 i Conference Leagues gruppe H med 9 point efter 5 kampe.
- Tallene for Ludogorets siger 3-0-2 med en måldifference på 10:11.
- Gæsterne fra FC Nordsjælland topper gruppen med 10 point efter 5 kampe.
- FC Nordsjællands statistik er 3-1-1 og 17:6.
- Hos Ludogorets er polske Jakub Piotrowski den flittigste målskytte med foreløbig 3 pletskud.
- FC Nordsjællands topscorer er Benjamin Nygren, der har scoret 5 gange i gruppespillet.
- Da de to hold mødtes i Farum den 5. oktober, endte det med FCN-sejr på 7:1.
Expected Goals: Ludogorets Razgrad vs. FC Nordsjælland – de seneste tre kampe:
Ludogorets | Resultat | xG | FC Nordsjælland | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
CSKA Sofia – Ludogorets | (0-1) | 0,46 – 0,90 | AB – FC Nordsjælland | (1-2) | 1,03 – 1,87 |
Ludogorets – Lokomotiv Plovdiv | (4-0) | 2,08 – 0,47 | FC Nordsjælland – AB | (3-0) | 4,07 – 0,61 |
Ludogorets – Botev Vratsa | (5-0) | 2,06 – 0,22 | OB – FC Nordsjælland | (1-1) | 2,19 – 1,69 |
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.
Denne optakt er sponsoreret af Cashpoint.
FC Nordsjælland – Fenerbahce S. K. spilles på Right to Dream Park i Farum i Danmark.
Ludogorets – FC Nordsjælland spilles på Huvepharma Arena i Razgrad i Bulgarien.