Lisberg: Tips til semifinalerne i Conference League d. 8/5
Torsdag aften kommer primært til at handle om, hvem af Betis og Fiorentina, der skal møde Chelsea i finalen i Conference League. Vores europæiske ekspert, Nicolai Lisberg, har mest fidus til spanierne.



Mens Chelsea må formodes at være videre, er der dømt drama, når Betis med en forrygende Antony drager til Firenze efter 2-1 i det første opgør. Foto: Independent Photo Agency / Alamy Stock Photo
Chelsea – Djurgården 1 (2-1)
Torsdag d. 8. maj kl. 21:00
Alt kan ske, en fodboldkamp varer 90 minutter, og bolden er rund. Der er nok af klichéer, men alt kan ikke ske, og Djurgården kunne spille til juleaften med de rundeste bolde, der overhovedet findes, og alligevel kommer de aldrig nogensinde i nærheden af at vende et 1-4-nederlag i det første opgør til et en finalebillet. Så derfor er spørgsmålet, hvor meget der er på spil i denne kamp.
Chelsea havde for et uger siden et lignende forspring mod polske Legia Warszawa og valgte ved den lejlighed at stille med flere reserver til returkampen, og det betød, at de for første gang i Conference League tabte.
Med tanke på hvor tæt kampen om Champions League-billetterne er i Premier League, forestiller jeg mig derfor heller ikke, at Enzo Maresca tænker, at det er verdens bedste idé at stille i stærkeste opstilling, under 72 timer inden, at man møder Newcastle i en direkte duel om at slutte i top 5. Faktisk kunne man godt foranlediges til at tro, at han denne gang går all in på rotationer mod et hold, hvis dyreste spiller nogensinde ikke engang kan komme i top 180 blandt Chelseas ditto.
Præstationen mod Legia var dårlig og giver årsag til bekymring, men min påstand er, at Djurgården trods en semifinale også er et dårligere hold end polakkerne, og jeg kan simpelthen ikke se svenskerne vinde, selvom det bliver mod lutter reserver på Stamford Bridge.
Lisbergs bud: Chelsea fører ved pausen til odds 1,50 – SPIL HER >>*
Fiorentina – Real Betis X (2-2)
Torsdag d. 8. maj kl. 21:00
Mens Fiorentina jagter den tredje finale i Conference League i træk, så rejser Real Betis til Italien med drømmen om at komme i klubbens første europæiske finale nogensinde. Og det er et andalusisk mandskab, der kommer sprængfyldt med selvtillid, efter de i weekenden formåede at komme tilbage fra 0-1 og vandt 2-1 mod Espanyol. Endnu en gang takket være et fantastisk mål fra Antony, der virkelig leverer på dette afgørende tidspunkt af sæsonen.
Omvendt mistede Fiorentina et potentielt afgørende skridt i kampen om at komme i Champions League, da Ranieris Roma vandt med 1-0 i de to klubbers dyst i Serie A.
Hjemmeholdet har roteret en del mellem Serie A og Conference League i denne sæson, mens det hos gæsterne primært har været en udskiftning mellem Bakambu og Cucho Hernandez, hvorved man har kunne spotte, hvilken turnering de stillede op i.
Fiorentina har oplevet et formdyk hen mod sæsonen, mens Real Betis har vist deres evne til at komme tilbage i opgør, så selv hvis italienerne tager føringen, så har jeg Pellegrinis hold til at booke en billet til finalen.
Lisbergs bud: Over 2,5 mål til odds 1,98 – SPIL HER >>
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.