Lisberg: Tips til semifinalerne i Conference League d. 7/5
Crystal Palace har mere end halvandet ben i dette års Conference League finale, men bliver det Rayo Vallecano eller Strasbourg, der følger dem? Nicolai Lisberg er klar med den store optakt til torsdagens semifinaler.



Returkampe i semifinalerne i Conference League
Vi skal have fundet de to finalister til dette års turnering. Crystal Palace har en solid 3-1-føring fra udekampen mod Shakhtar, mens Rayo Vallecano rejser til Strasbourg med en 1-0-sejr fra den første duel.
Spil på Conference League
Crystal Palace – Shakhtar 1 (2-1)
Torsdag d. 7. maj kl. 21:00
“Lad os sige, at du har en vens fødselsdag, og nogle dage senere er det dit eget bryllup. Du ser mere frem til brylluppet. Det er det samme.”
Oliver Glasner lagde ikke skjule på, at nederlaget i Premier League på 3-0 mod Bournemouth, ikke gjorde ham søvnløs, da vi må formode, at det var kammeratens fødselsdag, som han henviste til i sit forsøg på at forklare, hvorfor de ikke ramte noget særlig godt niveau, inden det nu er tid til hans eget bryllup.
Skilsmissen mellem ham og Crystal Palace venter i øvrigt om nogle uger, men efter en 3-1-sejr i den første kamp mod Shakhtar, så kan han og resten af truppen lige nå bryllupsrejsen for nu at blive i den terminologi.
Når nu Glasner ikke selv mener, at vi skal tildele præstationerne i Premier League på det seneste den store værdi, så er jeg tilbøjelige til at give ham ret, for Crystal Palace har demonstreret, at de godt kan skille de to turneringer ad.
Jeg har derfor svært ved at se, at ukrainerne skal kunne skabe spænding om det samlede resultat, for de gange vi har set, at Crystal Palace haft det svært i Europa, har det været mod lavtstående hold, der har forsvaret med elleve mand bag bolden. Shakhtar er under Arda Turan en helt anden størrelse, og det så vi også i det første opgør, hvor de faktisk havde bolden i over 70 % af tiden. Så modige kommer de ikke til at være på Selhurst, men de kommer stadig til at dominere i store perioder af opgøret, og det betyder, at Palace omvendt kan få plads til at løbe sine omstillinger.
Lisbergs bud: BTS til odds 1,88 – SPIL HER >>*
Strasbourg – Rayo Vallecano 1 (3-0)
Torsdag d. 7. maj kl. 21:00
Skal man kritisere Rayo Vallecano for noget, så er det måske, at de kun lykkedes med at vinde med et enkelt mål i den første semifinale på Vallecas. For de var deres franske gæster klart overlegne, da Strasbourg endte kampen med en XG på sparsomme 0,29. Jeg kan godt frygte på spaniernes vegne, at de kommer til at ærgre sig godt og grundigt over de misbrugte chancer.
Franskmændene var altså ikke meget værd for en uge siden, men jeg forventer et helt andet udtryk, når de tager i mod Rayo på La Meinau. Vi så det senest i kvartfinalen hjemme mod Mainz, hvor de efter at have tabt opgøret i Tyskland med 2-0 satte skabet på plads og vandt returen med hele 4-0.
Bliver vi for en stund ved returkampe, så er det værd at bemærke, at Rayo har gjort det svært for sig selv både i ⅛- og 1/4-kvartfinalerne efter ellers komfortable sejre i den første kamp. Først var det Samsunspor, der var ved at levere et comeback, og mod AEK var det lige før, at 3-0 i det første opgør heller ikke rakte til et videre avancement.
I La Liga er de rigtig godt spillende, og de fik endnu en flot sejr i weekenden, da de ude slog Getafe med 2-0, men spekulationerne om cheftræner Iñigo Perez’ fremtid er ikke befordrende forud for den måske vigtigste kamp i klubbens historie. Begge trænere roterede godt og grundigt i weekenden, hvor Strasbourg endte med at tabe til Toulouse, men det forventes i grove træk, at det bliver de samme 11, der starter denne kamp som for en uge siden.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,93 – SPIL HER >>
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.









