Lisberg: Tips til kvartfinalerne i Conference League d. 9/4
To af favoritterne fra Crystal Palace og Fiorentina buldrer sammen i kvartfinalerne i Conference League, ligesom Rayo, Mainz og Shakhtar skal forsøge at tage første stik på hjemmebane. Nicolai Lisberg er klar med spiltips til alle fire kvartfinaler.



Kvartfinalerne i Conference League
Fårene er skillet fra bukkene, og det er efterhånden kun de store, der er tilbage. Fiorentina gæster Crystal Palace, mens Mainz og Strasbourg mødes i Tyskland, ligesom Rayo Vallecano hjemme tager i mod AEK.
Spil på Conference League
Rayo Vallecano – AEK X (0-0)
Torsdag d. 9. april kl. 18:45
AEK tog et stort skridt mod det græske mesterskab, da de i weekenden vandt 1-0 ude mod Olympiakos i mesterskabsspillet og dermed slog et hul på fem point ned til de nærmeste forfølgere. Også Rayo kunne fejre en 1-0-sejr i weekenden, og den kom hjemme bundholdet Elche. En kamp der blandt andet blev vundet, fordi gæsterne spillede over en halvleg med en mand i undertal.
Det er fortsat lidt svingende for Rayo i denne sæson, hvilket de to kampe mod Samsunspor også viste. Her vandt spanierne overbevisende ude, blandt andet efter Alemãos fremragende scoring, mens man omvendt tabte med 1-0 hjemme.
Hos AEK var historien lidt den samme, da de fik en 4-0-sejr i Slovenien mod Celje, men hjemme endte med at tabe 2-0.
Set over den seneste håndfuld kampe, så fremstår gæsterne som det mest konstante hold, og jeg kunne godt se dem komme fra Vallecas med en sejr, men meste af alt synes jeg, at det ligner et forholdsvis jævnbyrdigt opgør, hvor de to holds fokus på organisationen kunne indikere, at vi skal kigge langt efter de helt store målchancer.
Lisbergs bud: Under 1,5 mål til odds 3,00 – SPIL HER >>*
Crystal Palace – Fiorentina X (1-1)
Torsdag d. 9. april kl. 21:00
Et opgør mellem to hold, der haft hver deres former for problemer i denne sæson, men for hvem finaler i cupturneringer ikke er en fremmed størrelse. For Crystal Palace har det næsten udelukkende handlet om Conference League i 2026, i takt med de gode præstationer i Premier League forsvandt, mens Fiorentina først på alvor nu ser ud til at helhjertet at kunne satse på succes i den turnering, hvor de indtil videre kan fremvise to finalepladser men fortsat intet trofæ.
Conference League har i sin relativ korte levetid udviklet sig til at være turneringen, hvor favoritterne ofte går hele vejen, og det kunne jo pege i retning af, at Palace fortsat er på rette kurs.
Jeg har dog bare ikke set på noget tidspunkt i denne sæson, at de har ramt formen i Europa, og over to kampe mod Larnaca vaklede de igen, mens Fiorentina omvendt har vist sig stærke ude og slog Rakow i begge kampe.
Det undrer mig derfor, at bookmakerne mener, at vi har med et hjemmehold at gøre, der skulle være så markante favoritter som det virker til at være tilfældet langt de fleste steder.
Fiorentina er ubesejret i de seneste seks kampe, hvor fire af dem har givet sejre, og jeg synes også, at de særligt rent defensivt har forbedret sig. Gæsterne er dog uden Mandragora, Solomon, Fortini og Parisi, men omvendt skulle Dodo være klar til at spille igen efter en mindre skade.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,40 – SPIL HER >>*
Mainz – Strasbourg X (1-1)
Torsdag d. 9. april kl. 21:00
Blot to nederlag i 19 kampe. Urs Fischer er muligvis ikke klodens mest innovative træner, men han ved om nogen, hvordan man bygger en god base. Det lykkedes han stort med i Union Berlin, og det er samme opskrift, der langt hen ad vejen har banet vejen for succes i Mainz, siden han afløste Bo Henriksen.
I weekenden var den tilgang nok til at vinde 2-1 ude mod Hoffenheim, og det i sig selv var imponerende, og især med tanke på, at profiler som Amiri, Zentner, Silas, Hanche-Olsen og Bell fortsat sidder ude for tyskerne.
Strasbourg vandt i weekenden med 3-1 mod Nice, i en kamp de havde afgjort efter de første 45 minutter, men de er stadig et stykke fra de europæiske pladser, så Conference League nedprioriteres bestemt ikke for klubben, der kunne se storebror Chelsea vinde trofæet for knap et år siden. Ti kampe uden nederlag fortæller historien om et hold i fantastisk form, og jeg tror på, at de som minimum rejser hjem med det ene point.
Lisbergs bud: X2 til odds 1,83 – SPIL HER >>*
Shakhtar – AZ Alkmaar X (1-1)
Torsdag d. 9. april kl. 21:00
Hollænderne er samlet set favorit til at gå videre, men skal de gå hele vejen, så kræver det nok, at de forbedrer deres form på udebane. Jeg er med på, at de vandt hele 4-0 i Prag mod Brian Priskes Sparta for nogle uger tilbage, men ellers har de seneste fem udekampe budt på fire nederlag.
Man kan selvfølgelig argumentere for, at en kamp mod Shakhtar i Polen er neutral grund, men det er stadig bekymrende, hvor stor forskel der er på AZ hjemme og ude.
Den gode nyhed er dog, at Shakhtar har været mildest talt elendige på deres “hjemmebane” i Europa, hvor de kun har hentet en enkelt sejr i fire kampe, og senest tabte de mod Niels Frederiksens Lech Poznan. Logikken siger, at når Shakhtar ikke kan spille hjemme, og AZ har problemer ude, så ender det nok med en pointdeling.
Lisbergs bud: X’er og BTS til odds 4,00 – SPIL HER >>
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.









