Lisberg: Tips til kvartfinalerne i Conference League d. 16/4
Crystal Palace, Mainz, Shakhtar og Rayo Vallecano er alle store favoritter til at gå videre efter komfortable sejre i de første kampe. Nicolai Lisberg spår dog spænding i de fleste af de fire kvartfinaler torsdag i Conference League.



Kvartfinalerne i Conference League
Vi skal have fundet de fire semifinalister, og her har Crystal Palace, Mainz, Shakhtar og Rayo Vallecano alle snuden fremme, efter de sikrede sig store sejre i de første kampe. Kan enten Fiorentina, Strasbourg, AZ eller AEK levere et historisk comeback?
Spil på Conference League
AZ Alkmaar – Shakhtar Donetsk 1 (2-1)
Torsdag d. 16. april kl. 18:45
Som spået i sidste uges optakt, endte det med et nederlag til AZ, da de var en tur i det spanske for at møde Shakhtar, og nu kræver det en hjemmebanepræstation af de større, hvis de skal videre til semifinalerne. Jeg er med på, at de vandt 4-0 mod Noah, ligesom de også slog Slavia Prag, og at de sidste syv kampe hjemme alle er blevet vundet, men de møder også et ukrainsk hold, for hvem det at spille ude ikke er noget problem. Som et af blot to hold hentede de nemlig maksimum point i ligafasen ved at vinde alle tre kampe.
Forskellen mellem de to hold i den første kamp var ikke så stor, som resultatet ellers indikerer, men AZ’s manglende koncentrationsevne blev igen udstillet. Med en frontduo bestående af Troy Parrott og Sven Mijnans liggende lige bagved, kan jeg godt se dem lykkes med at sætte Shakhtar under pres, men Arda Turan må have lært en ting eller to under sin tid hos Simeone i Atlético, i forhold til at spille på et resultat på udebane.
Gæsterne er lidt ramt af, at Eguinaldo ser ud til at glippe kampe, ligesom Isaque Silva muligvis heller ikke bliver klar.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,98 – SPIL HER >>*
AEK – Rayo Vallecano 1 (3-1)
Torsdag d. 16. april kl. 21:00
Grækerne sad over i weekenden, og de har måske udnyttet den pause til at se på, hvordan de kan ændre både spil og resultat forud for returen mod Rayo Vallecano. For de var på hælene fra start i opgøret i Spanien, og det var bestemt ikke ufortjent, at de endte med at tabe samlet 3-0.
Rayo tabte med samme cifre ude mod Mallorca i weekenden, så er jeg for hurtig ved havelågen, hvis jeg allerede nu konkluderer, at de ikke kommer i problemer i den græske hovedstad?
AEK har vundet med plus tre mål i fire af de seneste seks hjemmekampe, så der kan rent statistisk sagtens findes argumenter for lidt af en remontada, men Rayos udebane form i Conference League bør give dem en smule optimisme.
Vi kommer til at se, at AEK kommer aggressivt ud til kampen, og en tidlig scoring kan ryste spanierne og skabe tvivl om udfaldet, men i sidste ende tror jeg nu alligevel på, at Vallecas’ helte spiller sig i semifinalen. Hjemmeholdet må nemlig undvære både anfører Petros Mantalos, der er blevet skadet, ligesom angriber Luka Jovic er i karantæne.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,07 – SPIL HER >>*
Fiorentina – Crystal Palace 2 (0-2)
Torsdag d. 16. april kl. 21:00
David De Gea leverede en stor præstation for Fiorentina, da de i weekenden vandt mod Lazio og vel endegyldigt sagde farvel til den bundkamp, de ellers har været en del af igennem hele sæsonen. Det kræver også en god præstation fra den spanske målmand torsdag, og en endnu bedre fra holdkammeraterne i front, hvis Viola skal videre, da de tabte den første kamp i London med 3-0.
Hos Crystal Palace er de efter weekendens sejr mod Newcastle oppe på 42 point i Premier League, og derfor kan vi også tage dem ud af ligningen i forhold til nedrykning. De var markant bedre end italienerne for en uge siden, og selvom Conference League indtil videre har været en rejse i svingende præstationer fra englænderne, så kommer den samlede sejr ikke i fare. Særligt ikke fordi Fiorentina er uden Dodo, der er i karantæne, ligesom Moise Kean meldes tvivlsom grundet nogle småskavanker.
På nær Nketiah har Palace i grove træk alle mand til rådighed, og det virker som om, at de igen trækker i samme retning efter nogle tumultariske måneder, så jeg har faktisk mest fidus til, at de også vinder i Italien, i en kamp jeg godt kunne forestille mig bliver en smule grå og langstrukken.
Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,80 – SPIL HER >>*
Strasbourg – Mainz X (1-1)
Torsdag d. 16. april kl. 21:00
Naturligvis skal Bo Henriksens navn nævnes, hvis Mainz lykkes med at stryge helt til tops i Conference League, da han kvalificerede holdet til turneringen og også fik dem videre fra gruppen. Men det er i høj grad hans afløser, Urs Fischers, fortjeneste, at Mainz nu står på tærskelen til en historisk sæson.
Godt nok tabte de mod Freiburg i weekenden med 1-0 hjemme, men det var blot deres tredje nederlag i 20 kampe under schweizeren. Også Strasbourg har oplevet et trænerskifte i denne sæson, da Gary O’Neil kom ind og afløste Rosenior, der som bekendt tog til Chelsea. Her er historien lidt den samme som hos Mainz. De er svære at slå, men de vinder heller ikke særlig mange kampe.
Kun tre gange har Strasbourg holdt et rent bur i dette kalenderår, og scorer Mainz i Frankrig, ser jeg ikke, at hjemmeholdet har noget modsvar.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,60 – SPIL HER >>
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.










