18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til finalen i Conference League d. 25. maj 2022

Bliver José Mourinho historisk, eller bliver Feyenoord første klub nogensinde til at vinde alle tre af UEFAs cup turneringer? Det er tid til finalen i Conference League, og Nicolai Lisberg er klar med sin dom til, hvad han tror bliver en underholdende affære.

Roma – Feyenoord X (2-2)

Den første Conference League finale nogensinde står for døren, når Roma og Feyenoord dyster i Tirana. Alene det, at det er de to hold, der er nået hele vejen til finalen er med til at understrege, at turneringen bestemt har haft sin berettigelse. Det kan godt være, at Tottenham af forskellige årsager måtte forlade Conference League allerede i gruppespillet, men ellers er den blevet taget seriøst hele vejen igennem.

Med den første finale i historien forude venter også muligheden for at skrive historie. Skulle Feyenoord vinde, vil de ikke bare blive første hold til at vinde Conference League, men de vil også være eneste hold til at have vundet alle af de tre store UEFA turneringer, der fortsat findes. Det samme kan så siges om José Mourinho. Portugiseren vandt Champions League i 2004 og 2010 med henholdsvis Porto og Inter, mens han tog Europa League med Manchester United i 2017, efter han tidligere havde vundet UEFA Cuppen med Porto i 2003. Det er måske ikke helt skidt for romerne at have en mand med den trofæsamling på bænken, for Roma har som klub aldrig selv vundet et europæisk trofæ, hvis vi fraregner sejren i 1960/61-udgaven af Inter-Cities Fairs Cup. 

Men lad mig lige blive ved Mourinho et kort øjeblik. Portugiseren er måske knap så special, som da han for alvor bragede ind på scenen i starten af dette årtusinde, men han ved fortsat, hvordan man kommer i finaler…og vinder dem. Han er den første træner til at komme i en europæisk finale med fire forskellige klubber, og han har endnu til gode at tabe en af de store europæiske finaler. 12 gange i alt har han stået i en stor finale, og ni gange har han vundet.

Det peger i retning af en romersk sejr onsdag aften, men det jo som bekendt spillet på banen og ikke statistikken, der afgør udfaldet. Så hvordan kommer de to hold ind til kampen? Roma vandt i weekenden med 3-0 ude mod Torino og sluttede dermed på sjettepladsen i Serie A. Det blev blandt andet til to scoringer fra Tammy Abraham, der har haft en fin sæson i Italien og er nummer to på topscorerlisten i Conference League med i alt ni træffere.

Faktisk er englænderen kun overgået af Cyriel Dessers, der har scoret ti gange for Feyenoord, der bestemt ikke har haft problemer med at finde vej til målet. 18 mål har de scoret fra 1/8-finalerne og frem, inden de med 0-0 i udekampen mod Marseille bookede pladsen i finalen. I sidste weekenden tabte de så 2-1 mod Twente, men det var reelt set uden betydning, da de var sikre på at slutte treer i tabellen.

Modsat Roma har de haft en ekstra uge til at forberede sig i, og det kan måske give dem nogle små marginaler. Det samme kan, at de har alle mand klar til opgøret, mens Roma har nogle enkelte fravær, som det ser ud nu. Generelt er klicheen i finaler, og måske specielt med Mourinho ved roret, at det bliver taktisk låst og kedeligt, men jeg tror på mål og en tæt kamp, hvor Feyenoord vinder efter forlænget spilletid.

Lisbergs bud: Begge hold scorer til odds 1,75 – SPIL HER >>*


Bud på første målscorer i Conference League-finalen: Cyriel Dessers, Feyenoord

Kommer der mål i Feyenoords kampe, så sker det ofte med Cyriel Dessers involveret. I hvert fald når vi taler Europa League. I Æresdivisionen har målene været fordelt ud på mange spillere med Guus Til som topscorer. Mourinhos Roma har lukket en del mål ind i sæsonen, og jeg kan ikke se dem spille til nul her.

Lisbergs bud: Cyriel Dessers scorer først til odds 7,50 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Skriv første kommentar

Skriv et svar