Lisberg: Tips til 6. runde i Conference League d. 18/12
Det er crunch time i Conference League, hvor vi er nået til sjette og sidste runde. Kommer Crystal Palace i top 8, eller ryger de helt ud, og hvad gør Niels Frederiksens Lech Poznan i deres kamp i Tjekkiet? Nicolai Lisberg ser nærmere på fire af de mest interessante kampe denne torsdag.



I kampen om Conference League trofæet skal 36 hold skæres ned til 24 denne torsdag. Foto: Alfie Cosgrove/News Images)
Spil på Conference League hos Jackpotbet
Crystal Palace – KuPs 1 (3-0)
Torsdag d. 18. december kl. 21:00
Det har ikke været lige så suverænt, som man kunne have forventet fra Crystal Palaces side, og faktisk er de inden sidste runde blot placeret som nummer ni i tabellen. Men en sejr giver dem med sikkerhed adgang til top otte, da nogle af de andre hold over dem i tabellen mødes indbyrdes.
Der er heller ikke så meget at rafle om, for de er naturligvis store favoritter mod finske KuPS, for selvom vi har set dem tabe på hjemmebane til AEK Larnaca, så har jeg svært ved at se, at det denne gang skulle kunne gå galt. Oliver Glasner kender udmærket til betydningen af top 8, og så bliver de endda hjulpet lidt på vej af, at KuPS skal vinde kampen, hvis de omvendt vil i top 24, hvorfor man godt kan forvente, at de også vil forsøge at spille med fra tid til anden.
Kamada meldes ude for hjemmeholdet, ligesom Daniel Muñoz fortsat sidder ude, men ellers går meldingerne fra det engelske på, at Glasner stiller med et endda meget stærkt hold til denne kamp, og såfremt at det holder stik ligner det en sikker sejr på et par overskydende mål.
Lisbergs bud: Crystal Palace -2,5 (AH) til odds 2,25 – SPIL HER >>*
Mainz – Samsunspor 1 (2-1)
Torsdag d. 18. december kl. 21:00
Det har været med pil op for Urs Fisher, siden han overtog i Mainz for godt halvanden uge siden, og skulle de også vinde torsdag aften mod Samsunspor, så lukker de den europæiske sæson ned med en plads i top otte, og dermed er de garanteret en plads i ottendedelsfinalerne. Samsunspor går dog ind med samme ambition, men de har ikke været ligeså gode, som de var i begyndelsen, hvor de faktisk toppede tabellen efter tre runder. Dog har de i Thomas Reis en træner, der må siges at kende torsdagens modstander ganske godt, da Mainz faktisk er den klub, han har mødt flest gange i sin trænerkarriere.
Hjemmeholdet er ramt af diverse fravær, da Caci, Leitsch, Zenter, og Mwene alle plejer skader, ligesom Amiri og Widmer er stærkt tvivlsomme, mens Veratschnig sidder ude med karantæne efter sin udvisning mod Lech Poznan senest. Hos gæsterne er det værd at notere, at Cherif Ndiaye er til AFCON.
Den spirende optimisme i Mainz, samt det faktum at de har vundet alle hjemmekampe i Europa i denne sæson, gør, at jeg går med en sejr til dem.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,60 – SPIL HER >>*
Lausanne – Fiorentina X (1-1)
Torsdag d. 18. december kl. 21:00
Paulo Vanoli er i skrivende stund stadig Fiorentina-træner, forstå det, hvem der vil, men mon ikke, at han kan ryge torsdag aften omkring midnat, hvis La Viola igen skulle skuffe, som de har gjort det i det meste af sæsonen. Et nederlag og så kan de faktisk helt risikere at ryge ud af Conference League.
Lausanne ligger et enkelt point efter Fiorentina i tabellen, så vi har med en kamp at gøre, hvor et point formentlig sender begge hold videre blandt de 24 bedste, så hvor meget tør de risikere, hvis stillingen er uafgjort midtvejs i anden halvleg?
Jeg vælger at tro, at Vanoli stiller med et stærkt hold, selvom han må undvære Cher Ndour, der er i karantæne, mens Lausanne må undvære Gaoussou Diakite, der på vej til AFCON, men det handler nok mere om at undgå at tabe end at forsøge at vinde, og så kan han i stedet få sin sidste kamp i weekenden mod Udinese.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,40 – SPIL HER >>*
Sigma Olomouc – Lech Poznan X (2-3)
Torsdag d. 18. december kl. 21:00
Måske rundens mest interessante kamp set herfra. For det er nummer 22 mod nummer 20 der mødes, og det kan i givet fald betyde, at de to hold begge kan spille sig videre med uafgjort, men at det resultat også kan sende begge mandskaber ud, alt afhængig af hvad der sker i de øvrige kampe i denne fantastiske sidste runde. Det kan give nogle vilde scener til sidst, hvor det kan være svært at vide, om man er købt eller solgt, og måske Niels Frederiksen skal have fundet sit “keep attacking” skilt frem fra tiden i Brøndby.
Tjekkerne er kun nummer ni i den hjemlige liga, og de tabte hele 5-0 mod Zlin i weekenden, så det minder lidt om de polske modstandere, der også roder rundt i ingenmandsland i deres hjemlige liga.
Det kan blive fugl eller fisk, og andre resultater kan indvirke udviklingen i kampen, men jeg vælger at gå med et spil på mange mål.
Lisbergs bud: Over 3,5 mål til odds 4,50 – SPIL HER >>
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Artiklen leveres i samarbejde med Jackpotbet.












