Lisberg: Tips til 3. runde i Conference League d. 26. oktober 2023
FC Nordsjælland skal en tur til Slovakiet, når de skal følge op på den meritterende sejr mod Ludogorets. Kan FCN tage et stort skidt mod videre deltagelse, og hvem vinder storkampen mellem AZ og Aston Villa? Nicolai Lisberg tager et kig på fire af de mest imødesete kampe i tredje runde af Conference League.
![](/wp-content/uploads/2023/03/Europa-Conference.png)
IMAGO / Gonzales Photo
Spartak Trnava – FC Nordsjælland X (1-1)
Torsdag d. 26. oktober kl. 21.00
Kan FC Nordsjælland følge op på seneste rundes rekordsejr mod Ludogorets, hvor de virkelig foldede sig ud med en opvisning af de store i 7-1-sejren? En kamp hvor noget nær alt fungerede, men hvor Ludogorets også var med til at spille holdet fra Farum gode.
Spartak Trnava tabte deres første kamp mod Ludogorets med hele 4-0, så ud fra en simpel logik, så burde FC Nordsjælland jo ganske enkelt tromle hen over slovakkerne her.
Men vi har bare set flere gange i denne sæson, og særligt på det seneste, at Nordsjælland har det svært mod hold, der står dybt, og jeg kan næsten ikke se andre scenarier, særligt ikke efter 7-1-massakren af Ludogorets, at Trnava kommer til at være langt mere afventende, end bulgarerne var det for et par uger tilbage. Også selvom de jo helst skal have point her, hvis de vil gøre sig nogle forhåbninger i gruppen.
Nordsjælland vandt i weekenden med 2-0 mod Viborg, men der skulle et selvmål til og en ripost fra Ingvartsen, før det blev til tre point. Det var naturligvis positivt – set med FCN-øjne – at de for en gang skyld havde lidt marginaler på sin side, men det siger måske også noget om, hvor svært de stadig har ved at tilspille sig de helt store chancer, Ludogorets kampen undtaget.
Jeg tror, at det bliver mere bøvlet end ventet, og selvom Brøndby-kampen i weekenden ikke må fylde, så kan det jo godt betyde, at en enkelt eller to spiller skal doseres torsdag. Begge mine spil går på et låst kampbillede og få mål.
Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 2,15 – SPIL HER >>*
Lisbergs bud: Ingen mål ved pausen til odds 3,40 – SPIL HER >>*
AZ – Aston Villa X (2-2)
Torsdag d. 26. oktober kl. 18.45
Der var en voldsom forløsning at spore, da John McGinn scorede det afgørende mål i sidste runde mod Zrinjski dybt inde i overtiden. For Unai Emery, der for nyligt kunne fejre et år i spidsen for Villa, har trods stor succes i Premier League endnu ikke fået det til at fungere i Europa. På mange måder noget atypisk, hans historie taget i betragtning.
Sejren gav lidt ro på, for der venter dem en voldsom svær opgave mod AZ torsdag. Hollænderne har endnu ikke tabt i ligaen, hvor de har vundet syv og spillet to uafgjorte, og så råder de lige nu over en af Europas farligste angribere i Vangelis Pavlidis, der som den blot anden spiller i historien har scoret i ni kampe i træk i den hollandske Eredivisie. Den anden spiller er naturligvis Johan Cruyff, hvis nogen skulle være i tvivl.
AZ har også et lille efterslæb, da de højst overraskende tabte den første kamp mod Zrinjski med 4-3 trods en 3-0 føring, og de vil forsøge at jagte sejren, men et enkelt point er heller ikke helt dumt for begge hold i en gruppe, der er blevet lidt mere åben end først ventet.
Lisbergs bud: BTS og over 2,5 mål til odds 2,50 – SPIL HER >>*
- 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil Ansvarligt | Selvudelukkelse via rofus.dk|
Fenerbahce – Ludogorets 1 (2-0)
Torsdag d. 26. oktober kl. 18.45
I gruppens anden kamp er det bare at håbe, at Fenerbahce gør rent bord, så FC Nordsjælland kan koncentrere sig om andenpladsen i gruppen. Tyrkerne har indtil videre hentet seks point, og det er endda med håndbremsen trukket. Senest med 2-1 ude mod Trnava, hvor der, akkurat som i kampen mod FC Nordsjælland, blev sparet en del spillere.
Det virker til at være Fenerbahces plan i gruppespillet, men som vi også har set mod FCN, så har reserverne også en vis kvalitet, hvorfor de naturligvis er favorit mod Ludogorets, der kommer med ny træner til denne kamp, da den tidligere bulgarske landsholdstræner Georgi Dermendzhiev er ny mand på bænken, efter Ivaylo Petev tog sit tøj og gik på bagkant af 1-7-nederlaget i Farum.
En ny træner kan give nogle nye inputs, men der er godt nok også brug for en del, skal Ludogorets have noget med fra turen til Istanbul.
Lisbergs bud: Fenerbahce fører ved pausen til odds 1,66 – SPIL HER >>*
Frankfurt – HJK 1 (2-0)
Torsdag d. 26. oktober kl. 21:00
Det blev en dyr afslutning på kampen mod PAOK for et par uger siden, da Frankfurt indkasserede til slutresultatet 1-2 i det 92. minut, og kort tid efter fik Kevin Trapp vist ud, så han dermed er i karantæne torsdag, når finske HJK gæster Tysklands finanscentrum.
I kampen mod PAOK scorede Omar Marmoush, og efter en tilvænningsperiode i sin nye klub ser han nu ud til at begynde at blomstre for Frankfurt, der mod Hoffenheim i weekenden spillede sin med afstand bedste kamp i sæsonen. Det gør mig fortrøstningsfuld på deres vegne, for selvom alle kan danse en sommer, så ser Toppmöller langsomt men sikkert ud til at have fået styr på sin offensiv, der som bekendt er helt ny i forhold til sidste år.
HJK kommer ind til kampen som nykårede mestre, selvom de var ved at smide det hele væk mod Kuopion Palloseura i den sidste kamp. Det betyder også, at de nu kan fokusere udelukkende på Conference League, inden den står på juleferie. Formen er dog nedadgående, og jeg ser dem ikke få point ud af anstrengelserne i det tyske. Det gør bookmakerne heller ikke, så jeg forsøger i stedet med et spil på Marmoush, som jeg synes begynder at se rigtig skarp ud.
Lisbergs bud: Omar Marmoush første målscorer til odds 4,50 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Conference League sponsoreres af bet365.