Lisberg: Tips til 1. runde i Conference League d. 3/10 2024
Sideoversigt
FC København tager hul på ligaspillet i Conference League mod de polske mestre. Nicolai Lisberg tror på en bøvlet kamp for københavnerne, og så ser han også nærmere på forhåndsfavoritterne fra Chelsea, Fiorentina og Real Betis, der også skal i aktion denne torsdag.
Kan FC København komme godt fra land i Europa, når de møder de polske mestre fra Jagiellonia Bialystok i første kamp? Foto: Sipa US/Alamy Live News
FC København – Jagiellonia Bialystok 1 (1-0)
Torsdag d. 3. oktober kl. 21:00
Det har været lidt af en rejse, som polakkerne har været på. I 2022/23 sæsonen var de tæt på at rykke ud, mens de sidste år formåede at sikre klubbens første polske mesterskab nogensinde.
En af årsagerne til miraklet er uden tvivl den unge cheftræner, Adrian Siemieniec, der fuldstændig har forvandlet dette hold, der efter ti runder ligger nummer to i den polske Ekstraklasa, lige bag Niels Frederiksens Lech Poznan der topper rækken.
I Europa har det dog været anderledes svært, da Bodø/Glimt uden problemer først sendte dem ud af kvalifikationen til Champions League, inden Ajax ligeså overbevisende sendte dem i Conference League.
En af årsagerne til, at de ikke helt har fået det til at spille i denne sæson, er, at to af profilerne fra sidste års mesterskabssæson, Dominik Marczuk og Bartlomiej Wdowik, er skiftet væk.
FCK har heller ikke just fået det til at fungere i begyndelsen af denne sæson, og i weekenden var de tæt på at smide point mod ellers håbløse Vejle, indtil Andreas Cornelius reddede dem fem minutter før tid.
Københavnerne kan undskylde en del af den pauvre start med skader, men det handler også om, at flere af profilerne ikke har ramt det ønskede niveau. Derfor tror jeg heller ikke, at det bliver let i Parken, og vi kan sagtens risikere at skulle sent hen i kampen, før FCK kan nedbryde torsdagens modstandere.
Lisbergs bud: Begge hold scorer IKKE til odds 2,30 – SPIL HER >>*
Legia Warszawa – Real Betis X (1-1)
Torsdag d. 3. oktober kl. 18:45
Polakkerne er efterhånden en fast størrelse i europæisk fodbold, og de formåede sidste år at komme videre fra gruppespillet, inden Molde maltrakterede dem med 6-2 samlet i play-off runden. Så mere behøver vi heller ikke falde på halen over Legia, der er uden sejr i de tre seneste kampe og ligger helt nede som nummer syv i den polske Ekstraklasa. Men de er dog traditionelt set stærke hjemme, hvilket en 3-2-sejr mod Aston Villa sidste år bevidnede, så Betis kan sagtens få deres sag for.
Spanierne er blandt favoritterne til at vinde turneringen, men så skal de gøre det bedre europæisk, end de gjorde sidste år. Indledningen på La Liga har været voldsomt svingende, og Pellegrini må fortsat se bort fra Isco, Sabaly og Carvalho, så det ligner et helt lige opgør.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,65 – SPIL HER >>*
Fiorentina – The New Saints 1 (3-0)
Torsdag d. 3. oktober kl. 21:00
For første gang nogensinde har et hold fra Wales kvalificeret sig til et europæisk ligaspil. Det er i sig selv stort, og det bliver ikke mindre af, at The New Saints får lidt af en ilddåb ved at møde de seneste to års finalister fra Fiorentina.
Italienerne har denne sommer skiftet succesrige Italiano ud med Raffaele Palladino, og det har ikke været helt problemfrit. Således skulle der straffesparks konkurrence til, før de overhovedet kvalificerede sig til turneringen, i en kamp mod Puskas Academia, hvor de fik Ranieri, Comuzzo og Quarta udvist. De glipper derfor alle kampen her, ligesom Ottaviani og Peque gør det med karantæne. Derudover forlyder det, at Kean og De Gea får et lille hvil.
Men Fiorentina kunne spare samtlige spillere, uden det for alvor ville ændre det store, når nummer 162 på UEFA’s koefficient rangliste kommer på besøg. De vinder, og deres reserver skal nok finde vej til målet.
Lisbergs bud: Kouamé scorer når som helst til odds 2,10 – SPIL HER >>*
Chelsea – Gent 1 (2-0)
Torsdag d. 3. oktober kl. 21:00
Vi bliver nødt til lige at bruge et par linjer på Cole Palmer. For blandt Chelsea mange indkøb over de seneste par sæsoner, så har det bedste uden tvivl været den unge englænder fra Manchester City, der i weekenden blev den første spiller i Premier Leagues historie til at score fire mål på en halvleg.
Chelsea blev latterliggjort en smule efter åbningsnederlaget mod City, men siden da har The Blues været i fin form, og faktisk blander de sig helt i toppen af Premier League. Det betyder dog nok også, at Enzo Maresca nedprioriterer Europa League her i begyndelsen, selvom de med en samlet sejr i turneringen vil blive det første hold nogensinde til at vinde alle fire UEFA turneringer.
Palmer med flere er i øvrigtslet ikke tilgængelige i Conference League, da de ikke er registrerede, og det vil derfor ikke undre, hvis Chelsea kommer med lutter reserver. Jeg tror dog stadig, det er nok, da Gent har mistet en række profiler denne sommer, og har lidt spillere tvivlsomme, heriblandt Andrew Hjulsager.
Lisbergs bud: Under 3,5 mål til odds 1,85 – SPIL HER >>
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.