Lisberg: Tips til 1/8-finalerne i Conference League d. 7. marts 2024
Sideoversigt
Vi skal i gang med 1/8-finalerne, og selvom der ingen danske hold er tilbage, så kan en række danske spillere sagtens få hovedroller. For kan Andreas Skov Olsen og co. tage første stik mod Molde? Scorer Mika Biereth igen, igen? Og hvordan går det i storkampen mellem Ajax og Aston Villa? Nicolai Lisberg ser nærmere på fire af 1/8-finalerne i Conference League.
IMAGO / Pro Shots
Ajax – Aston Villa 2 (1-3)
Torsdag d. 7. marts kl. 18.45
På papiret den største kamp i denne runde. På papiret. For det er to tidligere vindere af Mesterholdenes Europa Cup, der krydser klinger i Amsterdam, og muligvis også to af favoritterne til at vinde dette års turnering. Aston Villa er i hvert fald, mens Ajax’ favoritstatus udelukkende baserer sig på historiske præstationer.
For det har været en undervældende sæson, og i de to kampe mod Bodø/Glimt senest var det bunduretfærdigt, at de gik videre efter 210 minutters fodbold, hvor de var næstbedst i samtlige af dem på nær ti minutter i Amsterdam i den første kamp.
I weekenden vandt de mod Utrecht med 2-0, og det var første gang i 17 kampe, at de holdt buret rent, så jeg forudser, at de får det svært mod Aston Villas offensiv. Unai Emerys mandskab ligner i skrivende stund et godt bud på et top 4 hold i Premier League, selvom de ganske givet kommer til at kæmpe hårdt for at holde Tottenham bag sig, så hvad vejer egentlig tungest for Cup-træneren over dem alle?
Han må uanset hvad undvære Ramsey her, da han udgik med en skade i weekenden, men ellers tror jeg faktisk, at han kommer med stærkeste hold. Det gør Ajax også, og det involverer ganske givet Jordan Henderson, der gjorde comeback i weekenden, mens Sutalo er ude med karantæne, mens Bergwijn er skadet. Sejr til Aston Villa.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,66 – SPIL HER >>*
Sturm Graz – Lille X (1-1)
Torsdag d. 7. marts kl. 18.45
Danske Mika Biereth har fået noget af en start på tilværelsen i det østrigske, hvor han er noteret for fem mål i syv kampe. To af disse kom i playoff runden mod Bratislava, hvor han scorede i begge opgør, da Sturm Graz sikkert gik videre. Så både han og holdet har gang i en flot sæson, hvor Sturm Graz måske endda kan drømme om at vippe ellers suveræne Red Bull Salzburg af pinden efter ti mesterskaber på stribe.
De kan dog med rette også tillade sig at drømme om mere i Conference League. Torsdag gælder det Lille på hjemmebane. Lille, der er i top 4 i den franske liga, og i weekenden fik en ellers sjælden udesejr, da det som regel er hjemme, at de henter deres point. I den kamp var det Jonathan David, der scorede målet, og til dette opgør må det forventes, at han danner angrebsduo med den tidligere FCK’er Haraldsson.
Lille har i det meste af turneringen stillet med et stærkt hold, og selvom der er lidt skader til blandt andre evigt uheldige Umtiti, så forventer jeg også, at Fonseca går målbevidst efter succes i Europa. Men Sturm Graz er ubesejret i 2024 og med brandvarme Biereth på toppen, så får de som minimum også uafgjort her.
Lisbergs bud: Mika Biereth scorer når som helst til odds 4,00 – SPIL HER >>*
Molde – Club Brügge 2 (0-2)
Torsdag d. 7. marts kl. 18.45
Der er fortsat en lille måned til, at den norske liga begynder igen, men Molde så nu ud til at være i fin form i de to kampe mod Legia Warszawa, hvor de efter 3-2 i Norge tog til Polen og vandt en flot sejr på hele 3-0 takket være to scoringer fra Fredrik Gulbrandsen. Det kom bag på mig, for jeg var ikke imponeret af dem i gruppespillet, og i den norske liga sluttede de også håbløst langt efter Bodø/Glimt. Så var det blot en enlig svale?
Club Brügge kæmper en smule med det i deres liga, da de har hele 20 point op til Union St. Gilloise (ti, når pointene halveres om et par runder), men de vandt deres gruppe foran netop Bodø/Glimt, og de har en offensiv med Andreas Skov Olsen som en central figur, der bør volde Molde store problemer.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,50 – SPIL HER >>*
- 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil Ansvarligt | Selvudelukkelse via rofus.dk|
Union St. Gilloise – Fenerbahce X (2-2)
Torsdag d. 7. marts kl. 21.0
Tyrkerne vandt som bekendt gruppen med FC Nordsjælland, og de sad derfor over i playoff runden. Husker vi tilbage på gruppespillet, så tabte de ude til både FCN og Ludogorets, så til trods for forbilledlig form i den tyrkiske liga, hvor de duellerer med Galatasaray om mesterskabet, så har de haft det lidt svært i europæisk regi.
Union St. Gilloise vil muligvis være skuffede over at være røget ned i Conference League efter en tredjeplads i Europa League gruppespillet, men de slog Liverpool her på banen, og de gik også videre mod Frankfurt senest, da det denne gang var en sejr på udebane, der banede vejen for triumfen. De er stadig tophold i den belgiske liga, og selvom pointene nu halveres, når de går ind i mesterskabs spillet, så er de allerede sikret en plads i næste års Europa League.
Jeg synes, at de igennem et par sæsoner har vist sig rigtig fint frem i Europa, og Fenerbahces form i gruppespillet får mig til at tvivle lidt på deres reelle niveau.
Hjemmeholdet har fortsat McAllister ude, men har til gengæld Vanhoutte tilbage fra karantæne. Fenerbahce har brugt vintervinduet på at forstærke defensiven med Bonucci, Söyüncü og Krunic, og de to sidstnævnte ligner startere til torsdagens opgør.
Lisbergs bud: Over 2,5 mål og BTS til odds 2,05 – SPIL HER >>
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Conference League sponsoreres af bet365.