Lisberg: Tips til 1/8-finalerne i Conference League d. 6/3
Kan FCK stille noget op mod Chelsea, hvis englænderne ikke stiller med reserverne? Og er Real Betis ved at spille sig varme som en af de helt store favoritter til titlen? Nicolai Lisberg serverer optakten til de fire største 1/8-finaler i Conference League denne torsdag.



FCK og Chelsea mødtes også for 15 år siden. Dengang gik englænderne videre fra 1/8-finalerne i Champions League. Hvem tager det første stik torsdag i Conference League? Foto: PA Images / Alamy Stock Photo
FC København – Chelsea 2 (1-2)
Torsdag d. 6. marts kl. 18:45
Det holdt hårdt, men FCK lykkedes med at besejre Heidenheim efter forlænget spilletid, og nu venter så to kampe mod turneringens helt store favorit fra Chelsea. Englænderne hentede maksimumpoint i ligaspillet og havde en målscore på 26-5, til trods for at de i samtlige kampe spillede med reserverne.
Nu er vi så henne ved ⅛-finalen, så betyder det, at Maresca begynder at tage turneringen mere seriøst, eller bliver det igen lutter reserver, der løber på banen i parken torsdag aften? I det engelske forventes det, at flere af profilerne kommer til at spille fra start, og selvom det måske er godt nyt for de tilskuere, der skal en tur i Parken, så er det ikke godt nyt for FCK og deres muligheder for videre avancement.
For rammer Chelsea bare i nærheden af et fornuftigt niveau, så kan jeg ikke se, hvordan københavnerne skal kunne stille noget op, selvom det selvfølgelig skal noteres, at Chelsea vel ikke har været dårligere i sæsonen, end de er netop nu, at de ofte indkasserer og faktisk har tabt tre af de seneste fire kampe.
Hjemmeholdet har fået Jordan Larsson tilføjet til lazarettet, da hans skade har vist sig at være mere alvorlig, end hvad der ellers først blev meldt ud, og han var måske en af dem, der med sin fart og dybdeløb kunne have truet Chelsea en smule.
Hos gæsterne er Jackson og Madueke ukampdygtige, men spørgsmålet er, om de ikke ligefrem bliver bedre, hvis det bliver Nkunku og Sancho eller Neto der skal afløse de to.
Lisbergs bud: Chelsea fører ved pausen til odds 2,18 – SPIL HER >>*
Real Betis – Guimaraes 1 (1-0)
Torsdag d. 6. marts kl. 18:45
Pellegrinis tropper fik en flot sejr mod Real Madrid i weekenden, og de for alvor ved at bringe sig ind som denne turnerings næststørste favorit. Særligt offensivt er de en fryd at følge, og de er meget bedre kørende, end det vi så fra dem i liga spillet, hvor de som bekendt kun fik 1-1 hjemme mod FCK og sluttede uden for top 8.
Nu skal de op imod Guimaraes, der ligesom Chelsea er det eneste ubesejrede hold i turneringen, og portugiserne skal da også tages seriøst, men omvendt er de også kun syver i den hjemlige liga, så der er ingen grund til at skjule, hvor vi skal placere favoritværdigheden.
Gæsterne spiller nogle ret målfattige kampe, så det bliver op til Isco, Cucho, Rodriguez, Antony og alle de andre offensive profiler fra Betis at forsøge at nedbryde gæsterne.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,55 – SPIL HER >>*
Molde – Legia X (1-1)
Torsdag d. 6. marts kl. 18:45
Nordmændene skal selvfølgelig roses for at vende 0-1 fra det første opgør mod Shamrock Rovers til videre avancement, men omvendt siger det vist også alt om deres niveau, at der måtte straffe til, før de kunne besejre de irske miniputter.
Det var også et mandskab, der kun lige akkurat klemte sig videre blandt de 24 bedste, så jeg har ikke den store fidus til dem i disse to kampe mod Legia.
Polakkernes store præstationer i Europa i disse år kommer dog primært på hjemmebane, så det er ikke utænkeligt, at vi skal hen til returen, før de viser den niveauforskel, jeg trods alt synes, der er.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,50 – SPIL HER >>*
Panathinaikos – Fiorentina X (1-1)
Torsdag d. 6. marts kl. 18:45
De to sidste sæsoners finalister fra Fiorentina skal en tur til det græske, hvor Panathinaikos venter, og det kan godt blive en halv svær opgave, selvom grækerne ikke just imponerede ved at gå samlet videre med 3-2 mod islandske Vikingur takket være en scoring i returen i det 95. minut.
For Fiorentina har også mistet pusten i de seneste par kampe. I weekenden vandt de godt nok takket være en scoring af Gosens mod Lecce, men det var også deres første point i fire kampe, og der bliver jævnligt skrevet om, at Raffaele Palladino er under pres.
Begge hold har en del skader at forholde sig til. For gæsterne er Moise Kean stadig ukampdygtig efter sit kollaps for et par uger siden, og jeg kan godt se dette blive en låst og målfattig affære.
Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,75 – SPIL HER >>
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.