Lisberg: Tips til 1/8-finalerne i Conference League d. 19/3
Kan Crystal Palace endelig besejre Larnaca, og hvordan går det med de danske cheftrænere, der fortsat er tilbage i Conference League? Vores europæiske ekspert, Nicolai Lisberg, er klar med optakten til de største kampe i 1/8-finalerne.



1/8-finalerne i Conference League, returkampe
Forhåndsfavoritterne fra Fiorentina og Crystal Palace kommer på svære opgaver ude mod henholdsvis Raków og Larnaca, mens Brian Priskes Sparta, trods mange skader, skal se, om de kan slå AZ Alkmaar. Det er tid til at finde de otte kvartfinalister i Conference League.
Spil på Conference League
Raków – Fiorentina 2 (1-2)
Torsdag d. 19. marts kl. 18:45
Efter weekendens sejr i bundgyseren ude mod Cremonese, er Fiorentina så småt ved at lægge endegyldig afstand til stregen i Serie A. Dermed kan de fokusere på Conference League, der om noget er deres turnering, og hvor de har to finalepladser at fremvise, men fortsat intet trofæ.
Kampen i Firenze for en uge siden var en jævnbyrdig affære, hvor Raków faktisk tog føringen, men hvor Viola kom godt tilbage og hentede sejren på Gudmundssons sene scoring fra pletten. Uden at være altdominerende, var italienerne klart bedst i det opgør, og jeg har dem også som favorit i Polen, selvom spørgsmålet som altid er, hvor meget Vanoli vælger at rotere. Moise Kean og Gosens er begge på vippen, mens Pongracic omvendt er med igen efter endt karantæne
Raków mistede et skridt i kampen om mesterskabet, da de tabte med 3-1 mod Górnik Zabrze, men har en næsten skadesfri trup at råde over.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,67 – SPIL HER >>*
Larnaca – Crystal Palace 2 (0-1)
Torsdag d. 19. marts kl. 18:45
Det har vist sig overraskende svært for Crystal Palace at få det til at fungere i Conference League og endnu sværere at få skovlen under Larnaca. Efter 0-1 hjemme i ligafasen blev det kun til 0-0 i den første kamp på Selhurst Park, så cyprioterne er ikke uden chance til denne kamp.
Kigger vi på det første opgør, så havde Palace bolden klart mest og havde også 13 afslutninger på mål, heraf fire store chancer, men de kæmper med at udnytte deres chancer, og de fik også kun 0-0 i weekenden mod Leeds, selvom de var en mand i overtal.
Kampen i London var i øvrigt Javi Rozadas første som Larnaca-træner, og han fulgte op med en sejr i weekenden, da de slog Ethnikos Achna ude med 2-0. Det tredje clean sheet i træk.
I forhold til den første kampe er hjemmeholdet uden Jorge Miramón, mens gæsterne muligvis må undvære Muñoz, mens Henderson bør blive klar efter at have siddet ude med sygdom i weekenden. En ny lavtscorende affære, men kan Palace denne gang endelig besejre deres “onde ånd”?
Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,91 – SPIL HER >>*
Mainz – Olomouc 1 (2-0)
Torsdag d. 19. marts kl. 18:45
Det første opgør mellem de to endte 0-0, men blev overskygget af en alvorlig skade til Silas, der nu holder ham væk fra banen i lang tid. Selve kampen var lav på højdepunkter, sådan som det ofte har været under Urs Fischers tid i Mainz, men blot to nederlag i 16 kampe er en mere end bare hæderlig statistik, og efter 2-0 mod Werder Bremen i weekenden, kan Mainz også godt tillade sig at rette mere end bare et halvt øje på mulig succes i Conference League.
Af de to hold var det så afgjort Olomouc, der skabte absolut mindst i det første opgør, og de kommer til Tyskland med et håb om, at kampen kan gå yderligere 90 minutter uden at indeholde mål og også gerne 120 minutter, så det bliver op til Mainz at skabe opgøret.
I det henseende er det en bet, at Amiri fortsat er ude med en skade, men jeg tror på, at Nebel, Sano og Lee nok skal gøre arbejdet færdigt for die Nullfünfer.
Lisbergs bud: Mainz fører ved pausen til odds 1,82 – SPIL HER >>*
Sparta Prag – AZ Alkmaar X (1-1)
Torsdag d. 19. marts kl. 21:00
Brian Priskes tropper skal hente 1-2 fra den første kamp, da Troy Parrott igen, igen blev helten for AZ med begge mål i dette opgør. Samme Parrott nettede i øvrigt også i weekendens 4-0-sejr mod Heracles, hvor danske Isak Jensen også scorede et flot mål på frispark.
Den første kamp i Holland var en ensidig forestilling, hvor AZ spillede sig til en XG på hele 4,04 og skabte det der blev vurderet til at være syv store chancer i kampen, så det er et mindre mirakel, at alt fortsat er åbent forud for returen i Prag.
Men det er åbent, fordi AZ er en skygge af sig selv på udebane og blandt andet tabte mod Noah med 1-0 i knockoutfasen. Omvendt har Sparta vundet de seneste fem kampe på hjemmebane, så kunne det blive en kamp, hvor vi skal ud i forlænget spilletid og straffe for at finde en samlet vinder? Jeg tror, at gæsterne går videre, da Spartas skadesproblemer er monumentale, og efter weekendens kamp er også essentielle Lukas Haraslin meldt tvivlsom.
Lisbergs bud: X2 til odds 1,67 – SPIL HER >>
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.









