18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 1/8-finalerne i Conference League d. 11. marts 2022

FC København skal forsøge at komme godt fra Holland, når der venter en vanskelig udekamp mod PSV, mens sensationsholdet fra Bodø/Glimt jagter den næste store skalp. Nicolai Lisberg ser nærmere på de største brandpunkter i ottendedelsfinalerne i Conference League.

Nicolai Lisberg

Nicolai Lisberg CL, EL, BL & La Liga

Nicolai Lisberg

PSV Eindhoven – FC København 1 (2-0)

Som gruppevinder sad FCK over i seneste runde af Conference League, men nu træder de så ind på scenen med to storkampe mod PSV Eindhoven. Hollænderne står lidt i skyggen af Ajax både nationalt og internationalt, men de er kun få point efter deres suveræne rivaler i ligaen, og der venter en ekstrem svær opgave for københavnerne, der ikke har gjort det lettere for sig selv ved at bruge en af sine tre registreringer på Khouma Babacar, da han efter en tidligere udvisning i seneste europæiske kamp er ude af begge opgør.

Dermed skal FCK og Jess Thorup tænke alternativt i forhold til at finde en angriber til kampen, da Nicolai Jørgensen ikke er registreret. FCK kan dog finde trøst i, at flere spillere har budt ind med mål i løbet af forårets første tre kampe i Superligaen, der alle er endt med sejre og uden at indkassere mål. 

PSV sendte FC Midtjytlland ud af kvalifikationen til Champions League med samlet 4-0 tilbage i august måned, og efter en lidt usikker periode omkring træner Roger Schmidts fremtid, har de genfundet deres høje niveau. De tager det første stik, men de kører næppe et velorganiseret FCK-hold over. Udover Babacar og Nicolai Jørgensen er FCK uden Carlos Zeca, Valdemar Lund, Paul Mukairu, Mamodou Karamoko, Marios Oikonomou, Luther Singh, Häkan Arnar Haraldsson og Akinkunmi Amoo, ligesom David Khocholava ikke er med, da han på tragisk vis har mistet sin svigerfar i krigen i Ukraine.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,55 – SPIL HER >>*

Leicester – Rennes 1 (2-1)

Englænderne spillede sig sikkert videre over to kampe mod Randers, men nu venter der noget hårdere modstand, når Rennes kommer på besøg. Franskmændene var en suveræn gruppevinder og sendte blandt andet Tottenham ud af turneringen. I den hjemlige Ligue 1 har de spillet sig op på en fjerdeplads efter tre sejre i træk, så de kommer ind til dette opgør i en væsentlig bedre forfatning end Leicester, for hvem ny europæisk deltagelse gennem ligaen er utopi.

I weekenden vandt de godt nok mod Leeds, og det endda med et clean sheet, men der er fortsat et hold, der har det svært med at forsvare, og det kommer ganske givet til at koste bagude mod et velspillende Rennes-hold. Særligt bliver det interessant at se, hvordan de løser de udfordringer, som de har på højre back, hvor det lader til, at Hamza Choudhury, som i kampen mod Leeds, må påtage sig tjansen. 

Lisbergs bud: BTS til odds 1,60 – SPIL HER >>*

Bodø/Glimt – Alkmaar X (2-2)

Det norske sensationshold fortsætter og fortsætter. Celtic var på ingen måde nogen udfordring, så når man kan slå skotterne og også tidligere har sat Roma til vægs, kan man vel også besejre Alkmaar, eller hvad?

Hollænderne vandt deres gruppe, hvor Randers tog sig af andenpladsen, og de gør det også godt i den hollandske liga, hvor de er på en aktuel fjerdeplads. På papiret er de et bedre hold, men det papir virker de til at være pænt ligeglad med i Norge, så selvfølgelig kan de også levere et resultat her. Begge mandskaber har i grove træk alle mand til rådighed.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,74 – SPIL HER >>*

Marseille – Basel 1 (1-0)

De gjorde kort proces mod Qarabag over to kampe, men selvom de fortsat er en del af topstriden i Ligue 1, så har de blot hentet et enkelt point i de seneste tre opgør. Senest med et 1-0-nederlag på hjemmebane i weekenden til Monaco.

Jeg så et par af deres kampe i gruppespillet, og der var de særligt hjemme skuffende, så Basel er bestemt ikke uden chancer her. Heller ikke selvom de også halter lidt og blot har vundet to af deres seneste fem kampe i den schweiziske liga, hvor de ligger langt efter Zürich i toppen af tabellen.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,60 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Læs også Lisbergs rundeoptakt til Europa League

Skriv et svar