18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Jablonec – Randers FC: Odds og optakt den 21. oktober 2021

Foto: Bildbyrån

Randers FC skal torsdag på endnu et europæisk eventyr. Denne gang venter en udebanetur til Tjekkiet, hvor de skal op imod Jablonec. Kronjyderne er startet flot ud i Conference League, hvor det er blevet til to x’er i de to første kampe. Tjekkerne er ikke voldsomt godt kørende, så måske ligger Randers’ første 3 point og venter her? Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Jablonec – Randers FC. Der er kampstart torsdag d. 21. oktober 2021 kl. 21:00. Se kampen på TV2 Sport eller på TV2 Play. 

GÅ TIL


Jablonec – Randers FC: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Aliyar Aghayev, Aserbajdsjan
Stadion: Stadion Strelnice, Jablonec
Vejret:  9°, frisk vind

Optakt til Jablonec – Randers FC: Skader, karantæner og startopstillinger

Jablonec er en fast bestanddel af subtoppen i den tjekkiske liga, hvor det i de seneste sæsoner er det blevet til slutplacering som enten 3’er eller 4’er, mens man dog aldrig er endt øverst på skamlen. I denne sæson ligner det ikke umiddelbart at det skal blive til endnu en placering i top-4. Jablonec indtager nemlig 11.pladsen efter 11 spillerunder, og har hele 14 point op til den placering de endte på i sidste sæson.

I de to seneste sæsoner er tjekkerne røget ud af Europa League-kvalifikationen lige med det samme mod upåagtede modstandere fra Armenien og Serbien, mens det i denne omgang var Celtic, som sendte tjekkerne ned i Conference League. Her i gruppen indtager Jablonec 2.pladsen med 3 point efter de første to kampe. Begge opgør, mod henholdsvis Cluj og AZ, har været jævnbyrdige, i første kamp havde de held med at vinde kampen på et straffespark, som også gav rødt kort til en forsvarer for Cluj, mens de senest trak det korteste strå mod AZ, som de ellers holdte godt hen i lange dele af kampen.

Randers FC har fået en helt godkendt start på deres første europæiske gruppespil nogensinde. I første opgør blev det til et hårdt kæmpet, lidt ufortjent, point mod velspillende AZ, mens de senest fik 1-1 i Rumænien mod Cluj. Her spillede kronjyderne god fodbold, og det kunne sagtens være endt med fuldt udbytte. ‘Hestene’ kan virkelig være deres indsats bekendt indtil videre, senest manglede de bare at omsætte de mange gode muligheder til mål. De kan åbenbart kun score på dødbolde i europæisk regi!

I Superligaen virker det til at det europæiske eventyr er gået lidt ud over resultaterne. Før weekendens kamp mod OB havde Randers blot vundet én af de seneste seks ligakampe, men med sejren over fynboerne ligger kronjyderne faktisk fint til på Superligaens 4.plads med 6 point ned til AGF, som ligger lige uden for den vigtige top-6, og 7 point op til FC Midtjylland på 1.pladsen. Det er fuldkommen godkendt det Randers har gang i! Til dette opgør er der fortsat tvivl om Egho og Kabongo, men der er fuldgode erstatninger i truppen. Især nyerhvervelsen Odey ser giftig ud for tiden.

Jablonec:

  • Jan Hanuš (Målmand, Reserve) – Skadet
  • Vlastimil Hrubý (Målmand, Fast) – Skadet

Randers FC:

  • Joel Kabongo (Forsvar, Reserve) – Tvivlsom
  • Marvin Egho (Angreb, Fast) – Skadet

Jablonec forventet startopstilling: Vajner; Holik, Kubista, Zeleny, Krob; Plestil, Houska, Povazanec, Kratochvil, Pilar; Cvancara.

Randers FC forventet startopstilling: Carlgren; Kallesøe, Piesinger, Graves, Kopplin; Tibbling, Johnsen, Lauenborg, Klysner, Hammershøy-Mistrati; Odey.


Odds på Jablonec – Randers FC

Oddsene til kampen indikerer, at bookmakerne regner med en tæt affære.

Odds-forslag: 1 point er rigeligt for Randers!

Randers er kommet godt ud til hvad er deres første europæiske gruppespil nogensinde. Først et flot og hårdt tilkæmpet point mod en svær modstander som AZ Alkmaar, og senest 1 point på en svær udebane i Rumænien, hvor de med lidt held/skarphed kunne have fået fuldt udbytte ud af anstrengelserne. De næste to kampe mod tjekkiske Jablonec kan vise sig ganske afgørende for Randers’ forhåbninger om avancement fra gruppen.

Hvis det går efter forventningerne, så sætter AZ sig nok på 1.pladsen, og så er det op til Randers, Jablonec og Cluj at slås om 2.pladsen. Hvis Randers kan komme helskindet fra dette opgør, bare med et enkelt point, så venter der efterfølgende to hjemmekampe mod de direkte konkurrenter fra Jablonec og Cluj, som man på hjemmebane bør have udmærkede chancer for at overvinde.

Jablonec er en skygge af sig selv i denne sæson. Tjekkerne er uden sejr i de seneste fire kampe på tværs af liga og Europa, og faktisk har de kun vundet to ud af elleve kampe i den hjemlige liga. Der er langt op til det niveau, som i de seneste sæsoner har sikret dem 3. og 4.pladser. Randers bør have helt udmærkede muligheder for at få point med hjem her, men spørgsmålet er, om kronjyderne går efter alle 3 hvis stillingen er uafgjort når vi rammer sidste del af kampen. 1 point vil være helt godkendt for danskerne, som efterfølgende vil have to hjemmekampe mod Jablonec og Cluj til at bringe sig i en gunstig position. Det dufter af en pointdeler.

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Marathonbet
3,32
Uafgjort
Gå til Marathonbet *


Jablonec – Randers FC: Statistik, topscorer og H2H

  • Jablonec ligger nummer 2 her i Conference Leagues gruppe D. De to første spillerunder har budt på en hjemmesejr på 1-0 over Cluj, og et udebanenederlag til AZ Alkmaar på 1-0.

  • Randers FC er nummer 3 i puljen efter to x’er i de to første kampe. Først blev det til 2-2 hjemme mod AZ og senest fik kronjyderne 1-1 ude mod Cluj.

  • Martin Dolezal er topscorer hos Jablonec med to mål i ligaen og et mål i Conference League.

  • Randers’ topscorer indtil videre i sæsonen er Vito Hammershøy-Mistrati, som har nettet fem gange i Superligaen.

  • De to klubber har ikke tidligere krydset klinger.


Expected Goals: Jablonec vs. Randers FC de seneste tre kampe:

JablonecResultatxGRanders FCResultatxG
Jablonec – České Budějovice(2-2)1,89 – 1,24OB – Randers FC(1-2) 2,26 – 3,3 
Hradec Králové – Jablonec(2-2)1,92 – 0,83Randers FC – Brøndby IF(1-1) 0,85 – 1,57 
AZ – Jablonec(1-0)1,43 – 0,36 CFR Cluj – Randers FC(1-1)1,20 – 1,02 
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

Skriv første kommentar

Skriv et svar