Bohemian bør ikke give ballade for FC Midtjylland
Irske Bohemian FC tager mod FC Midtjylland hjemme i Dublin, når de to klubber mødes i Conference Leagues 3. kvalrunde. Ulvene er overført efter deres nederlag til Besiktas i Europa League, mens irerne allerede har været gennem to kvalrunder i Conference League. Bohemian FC – FC Midtjylland går i gang kl. 20:45 torsdag d. 6. august 2026, og du kan se kampen på Solidsport.


Bohemian FC – FC Midtjylland: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Rares Vidican, Rumænien
Stadion: Tallaght Stadium, Dublin, Irland
Vejret: 17° og svag vind
Optakt til Bohemian FC – FC Midtjylland
11 mesterskaber og syv pokaltitler er det foreløbige facit for Bohemian FC, der holder til i den irske hovedstad Dublin og til daglig spiller deres kampe på Dalymount Park med plads til 4.500 tilskuere.
Til dette opgør har Bohemian lånt rivalerne, Shamrocks, hjemmebane Tallaght Stadium med plads til knap 11.000 mennesker.
Dét bør dog ikke skræmme FC Midtjylland, der altså i deres seneste europæiske udekamp spillede i Istanbul foran mere end 30.000 entusiastiske tyrkere.
Hvad der måske snarere kan skræmme FCM, er de løbende udfordringer med skader og røde kort, de har været plaget af i sæsonåbningen.
Både Friday Etim og Martin Erlic så rødt i de europæiske kampe mod Besiktas, mens det har væltet med skader i truppen, der er presset til det yderste aktuelt.
Bohemian FC
Bohemian FC gør ikke meget væsen af sig på den internationale scene, hvor de fra 1970 til i dag har spillet 73 kampe og tabt 39 af dem.
To gange har de mødt dansk modstand. Første gang var i pokalvindernes turnering i 1976, hvor irerne slog Esbjerg 2:1 og 1:0.
Anden gang var i den nu hedengangne Toto Cup i 1995, hvor Bohemian FC tabte 2:0 til OB.
I dette års Conference League har de indtil videre slået St. Joseph’s fra Gibraltar med samlet 2:0, mens det i 2. kvalrunde blev 4:4 over to kampe mod Ballkani fra Kosovo, hvorefter irerne vandt i straffespark.
FC Midtjylland
Det svier nok stadig i Herning og omegn, at de blev sendt ud af Europa League.
Godt nok viste Besiktas sig stærkere end ventet, og røde kort i både første og anden kamp var altså for stort et handikap for Ulvene, som nu må jagte succes på UEFAs nederste hylde for klubhold. Men derfor kan det jo godt gøre nas at blive sendt ud tidligere end ventet.
I Superligaen er FCM kommet fint fra land med to sejre, og selv om det holdt hårdt både med 3:2 i Haderslev i premieren og med weekendens 2:1 hjemme mod AC Horsens, er seks point jo altså seks point.
Med salget af Lee mangler de defensiv dybde, og de har sendt et bud til Haderslev i et forsøg på at hente Magnus Jensen, men de er i skrivende stund ikke helt enige om prisen. Men sådan er det nok at være på marked i Jylland …
Forventede startopstillinger Bohemian FC – FC Midtjylland
Bohemian FC – FC Midtjylland: Skader og karantæner
Bohemian FC har Ethon Varian ude med skade.
FC Midtjylland er ramt af skader, så de må undvære Ousmane Diao, Viktor Bak, Mikel Gogorza og Junior Brumado. Martin Erlic sidder ude med karantæne efter det røde kort mod Besiktas i Europa League-kvalen.
De har også haft Mikael Uhre og Edward Chilufya helt ude af truppen, mens Lee senest er solgt til belgiske Club Brügge.
Tidligere på sommeren skiftede profilen Simsir til tyrkisk bold, mens kontrakterne med Paulinho og Mbabu fik lov at løbe ud.
Bohemian FC – FC Midtjylland: Indbyrdes kampe
Det er første gang, de irske Bohemer møder de danske Ulve.
Odds på Bohemian FC – FC Midtjylland
FC Midtjylland er klare favoritter på udebane mod Irlands nummer fire, Bohemian FC
Odds-forslag: Ulve-tid i Dublin, når FCM kommer til byen
Med avancement mod både St. Joseph’s og Ballkani tangerer det her allerede den bedste europæiske sæson for Bohemian FC nogensinde.
Kun én gang tidligere har de spillet sig videre fra to runder. Det var i 2022, hvor de slog islandske Stjarnan og Dudelange fra Luxembourg, før de blev sendt ud af græske PAOK.
Men fælles for de tre runder i 2022 og for de foreløbige to runder i 2026 er, at Bohemian har vundet deres hjemmekampe. Fem europæiske hjemmekampe på stribe med lutter sejre.
FC Midtjylland har omvendt kun vundet én af deres seneste fire udekampe. Bevares, det er mod en helt anden kvalitet, end Bohemian FC nogensinde har spillet sig frem til.
Men momentum er vigtigt, og man skal vel være enten sortøjet eller blind for at påstå, at det hele flyder i Ulve-fedt i Herning for tiden.
Kan jeg ligefrem overbevise mig selv om, at FCM ikke vinder denne her? Næh. Det tror jeg helt enkelt, der er for stor kvalitetsforskel til.
FC Midtjylland ligner et hold, der skal spille sig i form, og Franculino kom måske i gang med weekendens mål mod Horsens.
Dét kan blive værdifuldt, og af og til er angreb ikke bare det bedste men måske ligefrem det eneste forsvar, man har.
Jeg siger, at FCM snupper sejren i Dublin i en kamp med mindst tre scoringer.
*Reklamelink
|
2,05
FC Midtjylland OG Over 2,5 mål
|
Gå til Betinia * |
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Denne optakt leveres i samarbejde med Betinia.
Se Bohemian FC – FC Midtjylland i TV
Du kan se kampen mellem Bohemian FC og FC Midtjylland på Solidsport.
Bohemian FC – FC Midtjylland spilles kl. 20:45 torsdag den 6. august 2026.
Bohemian FC – FC Midtjylland spilles på Tallaght Stadium i Dublin i Irland.








