18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

England – Polen: Odds og optakt d. 31. marts 2021

Det er de 2 forhåndsfavoritter i VM-kvalifikationspulje I, der mødes onsdag aften på Wembley i London. England tager mod Polen, og gæsterne må undvære deres topscorer, Robert Lewandowski. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til England – Polen. Der er kampstart onsdag d. 31. marts 2021 kl. 20:45. Du kan se kampen på Eurosport 2 og på Eurosport Player.

Odds på England – Polen

Oddsene til opgøret viser, at bookmakerne regner med engelsk sejr.

England – Polen: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Björn Kuipers, Holland
Stadion: Wembley, London
Vejret: 12° og svag vind

Optakt til England – Polen: Skader, karantæner og startopstillinger

England har gjort deres pligt med sejre i deres første 2 kampe i VM-kvalifikationen. 5-0 hjemme over San Marino og 2-0 i Albanien. Det er nok til en foreløbig 1. plads i gruppen, og med fraværet af Robert Lewandowski, den ubestridte stjerne på det polske mandskab, har England en fin mulighed for allerede tidligt i turneringen at lægge afstand til de værste rivaler i stillingen. Den engelske træner Gareth Southgate har roteret fint i de første 2 kampe, men modstanden har sandt at sige også været fra den bløde ende af skalaen. Med Polen stepper vi et trin eller 2 op i kvaliteten. Alligevel er England store favoritter.

England blev nummer 4 ved VM-slutrunden i Rusland i 2018, og de er nået til ⅛- og kvartfinalerne ved de seneste 2 EM-slutrunder. De er ubesejrede i deres seneste 23 VM-kvalifikationskampe, hvor seneste nederlag daterer sig tilbage til 10. oktober 2009, hvor Ukraine besejrede England 1-0. I efterårets Nations League skuffede englænderne ved ikke at være i stand til at besejre Danmark hverken ude eller hjemme, og selv om de slog Belgien i det ene af deres 2 møder, endte England alligevel på en skuffende 3. plads uden chancer for at true i kampen om 1. pladsen. De sluttede dog med en flot 4-0-sejr over Island, og nu har de så spillet 2 kampe med scoren 7:0, så de virker i stærk form aktuelt, og det vil de helt sikkert forsøge at fortsætte i denne duel mod Polen.

Polakkerne blev også nummer 3 i deres Nations League-gruppe, hvor de var oppe mod Italien, Holland og Bosnien-Hercegovina. Sejre i de 2 kampe mod Bosnien-Hercegovina var nok til at sikre 3. pladsen, for i de øvrige 4 kampe blev det til 3 nederlag og en uafgjort. Polen havde deres VM-mæssige storhedstid for mange år siden. I 1974 og igen i 1982 vandt de VM-bronze, men siden er det blevet til kvalifikation med meget uregelmæssige mellemrum, og deres 3 deltagelser siden 2002 er alle endt med exit efter gruppespillet ved VM-slutrunden. De kom med til seneste slutrunde i 2018 via 8 sejre, 1 uafgjort og 1 nederlag i gruppe med Danmark, Montenegro, Rumænien, Armenien og Kasakhstan. Umiddelbart en på papiret mere jævnbyrdig gruppe end den aktuelle, men Polen har altså allerede spillet deres første kamp uafgjort via 3-3 mod Ungarn i allerførste kamp i kvalifikationen. De var bagud både 2-0 og 3-2 mod Ungarn, før de fik sikret 3-3 og det ene point, og det vidner om et polsk mandskab, der spiller til dommerens absolut allersidste fløjt. Det får de brug for onsdag aften på Wembley.

Stillingen i VM-kvalifikationsgruppe I efter 2 runder:
1 England 2-0-0 7:0 6p
2 Polen 1-1-0 6:3 4p
3 Ungarn 1-1-0 6:3 4p
4 Albanien 1-0-1 1:2 3p
5 Andorra 0-0-2 0:4 0p
6 San Marino 0-0-2 0:8 0p

Næste runde i gruppen er 2. september:
Polen – Albanien
Ungarn – England
Andorra – San Marino

England:
Jordan Pickford (Mål, Fast) – Skadet
Bukayo Saka (Kant, Fast/Reserve) – Skadet
Marcus Rashford (Angreb, Fast) – Tvivlsom

Polen:
Lukasz Skorupski (Mål, Reserve) – COVID-19
Robert Lewandowski (Angreb, Fast) – Skadet

England forventet startopstilling: Pope; Walker, Stones, Maguire; James, Rice, Ward-Prowse, Chilwell; Mount, Kane, Sterling.

Polen forventet startopstilling: Szczesny; Bereszyński, Bednarek, Glik, Rybus; Jóźwiak, Krychowiak, Moder; Zieliński; Milik, Piątek.

Odds-forslag: Englænderne tromler videre

I Englands seneste 14 hjemmekampe i alle turneringer har de vundet i 12 forsøg. Kun mod Danmark og Spanien har de måtte overgive sig. De øvrige 12 er vundet med en samlet score på 44:5. Modstanden har ikke været lige imponerende hver gang, men det er altså et snit på mere end 3,5 mål per hjemmekamp. Og de har absolut en imponerende offensiv ført an af Harry Kane og Raheem Sterling, der får fuldgod støtte af Mason Mount og Declan Rice.

De seneste 16 indbyrdes opgør er endt med 10 engelske sejre og 6 uafgjorte. Vi skal tilbage til 1973 for at finde seneste polske sejr over England. Og selv om England blev overlistet af danskerne i efteråret, så er det altså holdets eneste nederlag i de seneste 13 hjemmekampe. Det er svært at se andet end engelsk sejr i dette opgør.

Og det er blandt andet også vanskeligt, fordi Polen må stille uden Robert Lewandowski. Erstatningerne er Arkadiusz Milik og Krzysztof Piatek, og selv om det er 2 fremragende angribere, som tilsammen i 85 landskampe er noteret for 23 mål, så er der et stykke vej op til den rene verdensklasse i form af Robert Lewandowski, som alene har nettet 66 gange i sine 118 optrædender på landsholdet. Tabet af ham er enormt, og det vil formentlig gøre, at polakkerne i højere grad vil slås for at hente det ene point, de har med fra kampens start frem for at tro på en omstilling eller 2, som vil kunne give dem sejren. Uanset hvordan de griber det an, får de formentlig stryg af et velspillende og harmonisk engelsk landshold, og anbefalingen er at gå med engelsk sejr på mindst 2 mål.

SpilXperten.com anbefaler: (0-1) 1-tallet til odds 1,91 – SPIL HER* >>

England – Polen: Statistik, topscorer og H2H

  • England endte på en uventet og nedslående 3. plads i deres gruppe i Nations League i efteråret. De var i gruppe med Belgien, Danmark og Island.
  • England fik 10 point for deres 6 kampe med statistikken 3-1-2 og scoren 7:4.
  • Polen endte som nummer 3 i deres Nations League-gruppe i efteråret. De fik 7 point i 6 kampe mod Italien, Holland og Bosnien-Hercegovina.
  • Statistikken for polakkerne i de 6 kampe blev 2-1-3 med en målscore på 6:6.
  • Phil Foden nettede 2 gange i Nations League, og det var flest af alle englændere.
  • I de 2 første kampe i VM-kvalifikationen har England lavet 7 mål. 2 af dem er Dominic Calvert-Lewin noteret for, og han er den eneste, der har nettet mere end 1 gang.
  • Ikke helt uventet blev Robert Lewandowski Polens topscorer i efterårets Nations League med 2 scoringer. Angriberen fra Bayern München har stået for 3 af Polens 6 scoringer i de 2 første kampe i denne kvalifikationsgruppe, men han er altså skadet og ikke med i England til dette opgør.
  • Det seneste møde mellem de 2 hold var en VM-kvalifikationskamp i 2013, som England vandt 2-0.
  • I 9 forsøg er det endnu ikke lykkedes for Polen at besejre England på udebane. Det er blevet til 2 uafgjorte og 7 nederlag.

Expected Goals: England vs. Polen – de seneste tre kampe

EnglandResultatxGPolenResultatxG
Albanien – England(0-2)0,12 – 1,27Polen – Andorra(3-0)3,50 – 0,24
England – San Marino(5-0)5,15 – 0,06Ungarn – Polen(3-3)1,08 – 1,41
England – Island(4-0)3,38 – 0,11Polen – Holland(1-2)0,89 – 2,67

Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.comSpil på kampen – KLIK HER

Skriv første kommentar

Skriv et svar