18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

England – odds på englændernes EM

England kommer ind til EM-slutrunden som forhåndsfavoritter, men det er efterhånden længe siden, at det engelske landshold har toppræsteret ved en stor slutrunde. Kan Harry Kane, Marcus Rashford og resten af det engelske mandskab bryde forbandelsen ved EM 2021, hvor man har fordel af gruppespil, samt eventuel semifinale og finale på hjemmebane (Wembley)? Du finder odds, trup og kampe til Englands EM på denne side.


England vinder EM: 6,50 – SPIL HER >>*

Topscorer ved EM
Harry Kane: 8,00 – SPIL HER >>*
Marcus Rashford: 31,00 – SPIL HER >>*
Raheem Sterling: 31,00 – SPIL HER >>*
Tammy Abraham: 46,00 – SPIL HER >>*


England vinder gruppe D: 1,46 – SPIL HER >>*


Var det noget med at spille på Englands kampe under EM? Der er odds på englændernes tre gruppekampe, og du ser her de bedste, markedet kan tilbyde på disse kampe. Så er det blot din opgave at vælge, hvor dine indsatser skal placeres.

13. juni 2021
15:00 England – Kroatien (England): 1,83 – 3,45 – 4,50*
18. juni 2021
21:00 England – Skotland (England): TBA – TBA – TBA*
22. juni 2021
21:00 Tjekkiet – England (England): TBA – TBA – TBA*

Englænderne er favoritter til at vinde EM og naturligvis også til at snuppe førstepladsen i Gruppe D. De har hjemmebane i alle gruppekampe samt i semifinale og finale hvis de når dertil. Men først gælder det opgøret mod Kroatien den 13. juni.

Odds ændrer sig løbende. Sidst opdateret d. 6. maj kl. 20:10 (kampodds), d. 6. maj kl. 20:10 (gruppevinder) og d. 6. maj kl. 20:10 (vinder + topscorer).

Englands trup og startopstilling

Nettotrup udtages senest 1. juni.

Forventet opstilling: Pickford – Walker, Stone, Maguire, Chilwell – Phillips, Rice – Mount – Sancho, Kane, Sterling

Formation: 4-3-3 (evt 3-4-2-1)

Træner: Gareth Southgate (2016)

Nøglespillere: Maguire, Sterling, Kane

Stjerneskud: Foden, Bellingham, Greenwood, Saka

Straffeskytte:
Kane

Frisparksskytte: Kane, Trippier

Skader/tvivl: Maguire, Henderson, Grealish, Gomez, Abraham

Englands EM chancer: God offensiv; tvivlsom defensiv

England er topfavorit til EM pga hjemmebanefordel og masser af talent, især i offensiven. Men der er skades- og formproblemer, og defensiven har et par middelmådige spillere. Jeg sidder med en fornemmelse af at englænderne, vanen tro, overvurderes af bookmakerne og tipperne. Gruppen er ikke ufarlig; The Three Lions tabte til Kroatien ved VM, til Tjekkiet i EM-kvalifikationen, og Skotland vil elske at drille storebror. Bliver det alligevel til engelsk førsteplads i puljen, og det gør det jo nok, venter en gigant i 1/8-finalen i form af nr 2 fra Dødens Gruppe med Frankrig, Tyskland og Portugal, og overleves det, lurer Spanien i kvartfinalen. En pulje-andenplads giver en nemmere modstander i 1/8-finalen; forventeligt Polen eller Sverige – men kvartfinalen byder så på vinderen af Dødsgruppen.

Holdanalyse af England

Hjemmebane i tre gruppekampe, i 1/8-finalen (hvis gruppen vindes) samt – hvis holdet når så langt – i semifinale og finale. Dette er en logisk del af forklaringen bag Englands status som EM-topfavorit (sammen med Frankrig). Med hører også at De Engelske Løver har et talentfuldt mandskab der har fået hår på brystet siden fjerdepladsen ved VM i 2018 hvor de tabte to gange til Belgien samt een gang til Kroatien, via forlænget spilletid. Det blev til bronze i Nations League-finalerunden i 2019 og masser af mål i EM-kvalifikationen.

Men topfavoritter, ligefrem?

Når spillet kører, er den engelske offensiv uhyggelig: Lynhurtig og giftig. Midtbanen er mere kreativ end den har været længe, og den har talenter på spring til at gøre den endnu bedre. Forsvaret består af markante Premier League-profiler. What’s not to like i Southgates målsøgende 4-3-3 (ind i mellem 3-4-2-1)?

En del, såmænd. Der er en del pladser hvor englænderne er langt fra at have verdens bedste – målmand og forsvar lugter betænkeligt af middelmådighed – og der er formsvaghed og skader. Forsvarets problemer blev i EM-kvalifikationen anskueliggjort i 5-3-sejren over Kosova og 1-2-nederlaget i Prag. Også bekymrende: En tredjeplads i Nations League-gruppespillet i efteråret 2020 efter Belgien og Danmark; danskerne vandt endda på Wembley, dog hjulpet af tidligt engelsk rødt.

England åbnede kvalifikationen til VM-2022 med tre sejre i marts i år: nemme gevinster mod San Marino og Albanien plus 2-1 over Polen. Men polakkerne manglede Lewandowski.

Lille målmand

Everton-keeper Jordan Pickford har hurtige reaktioner og begår seværdige redninger, men han er langt fra at være den bedste målmand i Premier League; er højst i top10. Han er relativt lille, kan have problemer i luftspillet, og han indgyder i det hele taget ikke den tillid som en landsholdskeeper burde.

Verdensklasse er der umiddelbart heller ikke over folk som Nick Pope og Dean Henderson. De er desuden temmelig landsholdsuerfarne. Pope vogtede målet i de tre marts-kampe (Pickford var skadet), men var holdets svageste mod Polen.


Middelmådigt midterforsvar

Midterforsvaret: Harry Maguire er verdens dyreste centerforsvarer. Man United-manden er temmelig tung, men er hovedstødsstærk og rolig med bolden. Har en god udstråling. Han er uomtvistelig starter som venstremand (selv om han faktisk er højrebenet). Den mest oplagte reserve er nok venstrebenede og brølstærke (men ret hyppigt fejlende) Mings fra Aston Villa. Hvilket kan blive aktuelt, for Maguire blev ankelskadet i Uniteds PL-kamp mod Liverpool 13. maj. Det ventes at han bliver klar til EM, men sikkert er det ikke.

Hvem skal være højre-makkeren? Man City-mand John Stones startede inde i alle tre VM-kvalkampe i marts, men begik en målkostende fejl mod Polen og er notorisk ustabil. Teknisk dygtig, men ikke så dygtig som han selv mener – dvs en del dumme og farlige boldtab.

Men hvad er alternativerne? Joe Gomez fik en del landskampe i 2019 og 2020 (selv om han ofte var det svage led i Liverpool-forsvaret), men blev alvorligt knæskadet i november og når næppe at blive klar til EM. Michael Keane fra Everton fik chancen i et par EM-kvalkampe og dumpede fælt. Eric Dier er erfaren, men langsom og har ikke spillet ret meget for Tottenham. Der er Conor Coady der gør det godt for Wolverhampton, men han er vant til at spille midtermand i et tremandsmidterforsvar. Det kan dog også blive aktuelt på landsholdet; Gareth Southgate brugte faktisk en 3-4-2-1-formation i flere af NL-kampene i efteråret 2020. I givet fald er det typisk højreback Walker der rykkes ind som højremand i midterforsvaret (med Trippier som wingback), og Coady kan så spille centermand.

Som højre midterforsvarer er der desuden lynhurtige Tomori der i januar skiftede fra en reservetilværelse i Chelsea til Milan – men han har ikke været med landsholdet siden en kort indskiftning i 2019.

Backs: Til højre er der hurtige Walker fra Man City, sparketekniske Alexander-Arnold fra Liverpool og ditto Tripper fra Atlético. Alle tre er stærke offensivt, men begår en del fejl defensivt. Der er desuden talenterne Wan-Bissaka (Man Utd), der er skarp defensivt, men måske mangler noget fremad, og Reece James (Chelsea) om hvem cirka det modsatte kan siges. Southgate har dog konsekvent undladt at udtage Wan-Bissaka, mens James var med i marts-truppen på bekostning af Alexander-Arnold der har haft en tung sæson med Liverpool. 

Til venstre ligner Chilwell (Chelsea) nr 1, om end han udfordres af Luke Shaw der har løftet sit spil i Manchester United.

Midtbane: Mange fine talenter – og et par skader

Midtbane: De mest brugte på den bageste midtbane i den engelske EM-kvalifikation var Liverpools Jordan Henderson – lidt langsom, men stærk indpisker – og West Hams talentfulde Declan Rice, den 22-årige knøs der så sent som i 2018 spillede for det irske U21-landshold, men altså nu rider under det engelske flag.

De er nok stadig idealstarterne. Men Henderson døjer siden februar med en lyskenskade der ser ud til at holde ham ude af EM. Det kan give startpladsen til 25-årige Kalvin Phillips (Leeds) der kun har spillet syv landskampe, men var med fra start i alle tre marts-opgør og gjorde det nydeligt. Tidligere har Harry Winks lignet den oplagte afløser på den defensive midtbane, men han har i denne sæson mest været bænkvarmer i Tottenham (bl.a. pga Højbjergs fremragende spil). Så er der nok mere EM-potentiale i Dortmunds blot 17-årige stortalent Jude Bellingham. Fysisk stærk, dynamisk og uimponeret. Og ganske målfarlig.

I visse kampe – typisk mod defensive modstandere – kan Southgate finde på at stille med een balancemand på midtbanen og to mere fremadrettede, men generelt spilles der nok med en tremands-midtbane hvor Henderson/Phillips og Rice står for muskler og balance, og kreativiteten leveres af een playmaker. Henderson, Phillips og Rice er også glimrende spilfordelere, men mere dybtliggende.

Som offensiv kreatør har Tottenhams Dele Alli været en mulighed. Efter at have været fast starter op til og under VM-2018, mistede han sin landsholdsstartplads pga dårlig form, og efter en kort opblussen efter Mourinhos tilgang i Spurs, faldt Alli igen i et dybt formhul. Hans problem er også at han ikke er decideret playmaker; snarere en offensiv midtbanemand der KAN lægge op, men især er god til at støde frem og afslutte. Han kommer næppe med til EM.

EM-starter som offensiv dirigent ser ud til at blive Chelsea-kreatør Mount der ikke fortvivlede da hans klub foretog diverse storindkøb sidste sommer; han lod sig snarere inspirere og holdt fast i sin startplads på Stamford Bridge. Og på landsholdet.

Southgate har også et godt øje til Man City-talentet Phil Foden. Teknisk dygtig og afslutningsfarlig. Kan ligge på en kant såvel som central kreatør. Den 20-årige er ikke fast starter i Manchester, men når han spiller, gør han det typisk godt.

Desuden er den driblestærke VM2018-starter Jesse Lingaard vendt tilbage til folden. Problemer i Manchester United kostede ham næsten to år væk fra landsholdet, men han har gjort det flot for West Ham siden januar-transfervinduet gav ham et lejemål i London, og det gav en udtagelse til Southgates marts-landshold (dog nok til dels pga andres skader). Der er desuden Southamptons snu Ward-Prowse der er meget fleksibel og kan ligge på den defensive såvel som den offensive midtbane.

Men faktisk har Southgate endnu flere – og måske bedre – muligheder til kreatørposten: 24-årige James Maddison gør det flot for Leicester, og 25-årige Jack Grealish gør det endnu bedre for Aston Villa. Mens Maddison ikke har fundet nåde hos Southgate siden en indskiftning i 2019 (han var dog tæt på til marts-truppen; en mindre skade holdt ham ude), lykkedes det Grealish at få nogle landskampe i 2020, og han ville nok også have været med i marts hvis en fodskade pådraget i februar ikke var kommet i vejen. Han vendte tilbage på banen i midt-maj og er nok stadig en kandidat til EM-truppen. Han er kropsstærk og næsten umulig at få bolden fra; den spiller der begås flest frispark imod i Premier League.

Skader i lynhurtig offensiv

Englands spidskompetence er den lynhurtige offensiv, personificeret i Sterling til venstre, Sancho til højre og dødsensfarlige Kane som centreforward. Kane (Tottenham) blev kvalifikationstopscorer med 12 mål (fire på straffe), 1 foran Portugals Cristiano Ronaldo. Sterling (Man City) scorede otte samt leverede seks assists. Sancho nettede kun to, men den unge (nu 21-årige) Dortmund-fløj var en sen tilkommer på Southgates landshold og kun med i seks kvalkampe, fire fra start. Han leverede desuden to assists.

Manchester Uniteds Marcus Rashford lurer også. Han kan bruges både på kanten og som frontløber; er dog nok bedst på venstrekanten.

Masser af talent. Men der er form- og skadesproblemer. Kane har excelleret som oplægger såvel som målscorer i denne sæson for Spurs, men har svage ankler. Sterling synes langt fra topformen i Man City og har kun scoret een gang siden februar (for landsholdet mod San Marino). Sancho lå brak fra startmarts til slutapril pga en muskelskade (viser dog flot form for Dortmund i maj). Rashford blev også skadet i marts og missede også VM-kvalkampene, men var tilbage, med scoring, for Man Utd i startapril.

Alternativerne er unge og talentfulde. Som frontangriber er der Evertons hovedstødsstærke Calwert-Lewin på 24 samt Chelseas Tammy Abraham på 23. Sidstnævnte er dog ikke fast starter på Stamford Bridge og har døjet med en ankelskade der holdt ham ude i marts. Siden har han kun fået et par korte indskiftninger.

På kanterne er der 19-årige Saka fra Arsenal og jævnaldrende Greenwood fra Man Utd. De er begge venstrefodede (om end Greenwood også har et knaldgodt spark med højreben), men kan ligge i begge sider. Saka kan endda udfylde en tjans som venstreback hvis det skal være. Han er dog udisciplineret (dumme boldtab) og missede landsholdets martstrup pga en mindre skade.

En skarp konkurrent til Sterlings venstrekantplads kan meget vel være førnævnte Foden, klubkammerat i City hvor han faktisk har været Guardiolas foretrukne dette forår.

23-årige Harvey Barnes fra Leicester skal heller ikke glemmes. Lille og lynhurtig. Barnes og førnævnte Maddison dummede sig dog fælt ved at deltage i en coronaregel-brydende fest i april, og den slags KAN få Southgate til at se bort fra dem.

Historien om England ved EM i fodbold

Med ni slutrunder i bagagen har England været temmelig flittig EM-deltager, men det er kun blevet til medalje een gang, i 1968 hvor Gordon Banks, Geoff Hurst, Charlton-brødrene og de andre 1966-verdensmestre fik bronze.

I 1996, på hjemmebane, nåede England semifinalen (bronzekampen var afskaffet) hvor Tyskland stod i vejen og ekspederede englænderne ud via straffesparkskonkurrence. Gareth Southgate brændte, og Paul Gascoigne græd. Og man ihukom Gary Linekers citat fra VM-1990 (hvor Tyskland også sendte englænderne ud i semifinalen via straffesparkskonkurrence): “Football is a simple game. Twenty-two men chase a ball for 90 minutes and at the end, the Germans always win.”

England nåede kvartfinalen ved EM i 2004 og (efter kikset kvalifikation til slutrunden i 2008) og 2012.

I 2016-slutrunden i Frankrig gik englænderne også videre fra indledende gruppespil via (heldig) sejr over lillebror Wales samt uafgjort mod Rusland og Slovakiet. Spillet imponerede ikke just, men alligevel var England storfavorit i 1/8-finalen mod Island. Men trods en straffescoring af Rooney i 4. minut, blev englænderne løbet over ende af vikingerne der vandt 2-1. Igen-igen måtte The Three Lions drage slukørede hjem fra en slutrunde.


Læs om andre deltagere ved EM i fodbold