18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

England – odds på englændernes EM

England kommer ind til EM-slutrunden som forhåndsfavoritter, men det er efterhånden længe siden, at det engelske landshold har toppræsteret ved en stor slutrunde. Kan Harry Kane, Marcus Rashford og resten af det engelske mandskab bryde forbandelsen ved EM 2021, hvor man har fordel af gruppespil, samt eventuel semifinale og finale på hjemmebane (Wembley)? Du finder odds, trup og kampe til Englands EM på denne side.


Odds på England

England vinder EM: 2,48 – SPIL HER >>*

Topscorer ved EM
Harry Kane: 4,00 – SPIL HER >>*
Raheem Sterling: 12,00 – SPIL HER >>*

Herunder ser du oddset på Englands kvartfinale:

7. juli 2021
21:00 England – Danmark (London): 1,74 – 3,70 – 5,40*

Odds ændrer sig løbende. Sidst opdateret d. 6. juli kl. 14:40


Englands trup og startopstilling

Truppen:

Målmænd: Sam Johnstone (West Brom), Jordan Pickford (Everton), Aaron Ramsdale (Sheffield Utd; indkaldt i stedet for skadede Dean Henderson)

Forsvarsspillere: John Stones (Man City), Luke Shaw (Man Utd), Harry Maguire (Man Utd), Kyle Walker (Man City), Tyrone Mings (Aston Villa), Reece James (Chelsea), Conor Coady (Wolves), Ben Chilwell (Chelsea), Kieran Trippier (Atletico Madrid), Ben White (Brighton)

Midtbanefolk: Mason Mount (Chelsea), Declan Rice (West Ham), Jordan Henderson (Liverpool), Jude Bellingham (Borussia Dortmund), Kalvin Phillips (Leeds)

Angribere: Harry Kane (Tottenham), Marcus Rashford (Man Utd), Raheem Sterling (Man City), Dominic Calvert-Lewin (Everton), Phil Foden (Man City), Jack Grealish (Aston Villa), Jadon Sancho (Borussia Dortmund), Bukayo Saka (Arsenal)

Forventet opstilling i finale mod Italien: 4-2-3-1: Pickford – Walker, Stones, Maguire, Shaw Phillips, Rice – Saka, Mount, Sterling – Kane (men 5-2-2-1 med Trippier som højre wingback er også en mulighed)

Forventet opstilling i semifinale mod Danmark: 4-2-3-1: Pickford – Walker, Stones, Maguire, Shaw Phillips, Rice – Sancho/Saka, Mount, Sterling – Kane

(Opdatering: Opstilling i semifinale mod Danmark: 4-2-3-1: Pickford – Walker, Stones, Maguire, Shaw – Phillips, Rice – Saka, Mount, Sterling – Kane)

(Opdatering: Opstilling i 1/4-finale mod Ukraine: 4-2-3-1: Pickford – Walker, Stones, Maguire, Shaw – Phillips, Rice – Sancho, Mount, Sterling – Kane)

Formation: 4-3-3/4-2-3-1 (evt 3-4-2-1)

Træner: Gareth Southgate (2016)

Nøglespillere: Maguire, Kane

Stjerneskud: Foden, Bellingham, Saka

Straffeskytte:
Kane (Rashford)

Frisparksskytte: Kane, Trippier

Skader/tvivl: Foden (før Italien)

Misser EM: Greenwood, Pope, Gomez, Alexander-Arnold, D. Henderson


Englands EM chancer: God offensiv; tvivlsom defensiv

England er blandt topfavoritterne til EM pga hjemmebanefordel og masser af talent, især i offensiven. Men der er skades- og formproblemer, og defensiven har et par middelmådige spillere. Jeg sidder med en fornemmelse af at englænderne, vanen tro, overvurderes af bookmakerne og tipperne. Gruppen er ikke ufarlig; The Three Lions tabte til Kroatien ved VM, til Tjekkiet i EM-kvalifikationen, og Skotland vil elske at drille storebror. Bliver det alligevel til engelsk førsteplads i puljen, og det gør det jo nok, venter en gigant i 1/8-finalen i form af nr 2 fra Dødens Gruppe med Frankrig, Tyskland og Portugal, og overleves det, lurer Spanien i kvartfinalen. En pulje-andenplads giver en nemmere modstander i 1/8-finalen; forventeligt Polen eller Sverige – men kvartfinalen byder så på vinderen af Dødsgruppen.

Holdanalyse af England

Hjemmebane i tre gruppekampe, i 1/8-finalen (hvis gruppen vindes) samt – hvis holdet når så langt – i semifinale og finale. Dette er en logisk del af forklaringen bag Englands status som EM-topfavorit (sammen med Frankrig). Med hører også at De Engelske Løver har et talentfuldt mandskab der har fået hår på brystet siden fjerdepladsen ved VM i 2018 hvor de tabte to gange til Belgien samt een gang, via forlænget spilletid, til Kroatien. Det blev til bronze i Nations League-finalerunden i 2019 og masser af mål i EM-kvalifikationen.

Men topfavoritter, ligefrem?

Når spillet kører, er den engelske offensiv uhyggelig: Lynhurtig og giftig. Midtbanen er mere kreativ end den har været længe, og den har talenter på spring til at gøre den endnu bedre. Forsvaret består af markante Premier League-profiler. What’s not to like i Southgates målsøgende 4-3-3 (ind i mellem 3-4-2-1)?

En del, såmænd. Der er en del pladser hvor englænderne er langt fra at have verdens bedste – målmand og forsvar lugter betænkeligt af middelmådighed – og der er formsvaghed og skader. Forsvarets problemer blev i EM-kvalifikationen anskueliggjort i 5-3-sejren over Kosova og 1-2-nederlaget i Prag. Også bekymrende: En tredjeplads i Nations League-gruppespillet i efteråret 2020 efter Belgien og Danmark; danskerne vandt endda på Wembley, dog hjulpet af tidligt engelsk rødt.

England åbnede kvalifikationen til VM-2022 med tre sejre i marts i år: nemme gevinster mod San Marino og Albanien plus 2-1 over Polen. Men polakkerne manglede Lewandowski.

Træningskampe før EM:
2/6 mod Østrig: 1-0 (Saka). England i 4-3-1-2.
6/6 mod Rumænien: 1-0 (Rashford, straffe). England i 4-2-3-1. Brændt straffe/Henderson i 78.

EM-kampe:
13/6 mod Kroatien: 1-0-sejr. Forsigtig kamp fra begge sider. Kroatien solid defensivt, bortset fra når englænderne fik plads til vertikale løb der kunne udnytte deres overlegne speed. Da kroaterne kom bagud, virkede de uden reel plan B.
England dog også skuffende.
18/6 mod Skotland: 0-0. 1H: God engelsk start med pres, intensitet og pågåenhed, men så for stillestående. Alibi-bold. For få forsøg på at udnytte de angrebsdygtige backs og for få indlæg. Skotterne afventende og kompakte, men når de får bolden faktisk mere pågående end englænderne; flere og farligere indlæg. 2H: Cirka samme billede – om end den engelske indskifter Grealish bidrog med lidt flere driblinger og udfordringer.
22/6 mod Tjekkiet: 1-0-sejr.
29/6 1/8-finale mod Tyskland: 2-0-sejr. 1H: Begge hold presser ret højt og aggressivt – og effektivt – men begge ret forsigtige når bolden erobres; især England (wingbacks backs langt mere end wings). Der til gengæld er farlig via dødbolde. Tyskerne giftige på stikninger til Werner. 2H: Forsigtighed stadig i højsædet, men England bedst; længere fremme i skoene end tyskerne der har svært ved at føre bolden fremad. Fortjent føring, ved Sterling, i 74. Kæmpestor chance til Müller i 81. efter Sterling-fejl, men brændt. Kane-kontramål i 85. efter stærk Shaw-erobring.

Lille målmand

Everton-keeper Jordan Pickford har hurtige reaktioner og begår seværdige redninger, men han er langt fra at være den bedste målmand i Premier League; er højst i top10. Han er relativt lille, kan have problemer i luftspillet, og han indgyder i det hele taget ikke den tillid som en landsholdskeeper burde.

Verdensklasse er der umiddelbart heller ikke over folk som Nick Pope og Dean Henderson. De er desuden temmelig landsholdsuerfarne. Pope vogtede målet i de tre marts-kampe (Pickford var skadet), men var holdets svageste mod Polen. Opdatering: Pope misser EM pga en skade.

Middelmådigt midterforsvar

Midterforsvaret: Harry Maguire er verdens dyreste centerforsvarer. Man United-manden er temmelig tung, men hovedstødsstærk og rolig med bolden. Har en god udstråling. Hvis kampklar er han uomtvistelig starter som venstremand (selv om han faktisk er højrebenet). Den mest oplagte reserve er nok venstrebenede og brølstærke (men ret hyppigt fejlende) Mings fra Aston Villa. Hvilket kan blive aktuelt, for Maguire blev ankelskadet i Uniteds PL-kamp mod Liverpool 13. maj. Han er med i EM-truppen, men bliver han klar?

Hvem skal være højre-makkeren? Man City-mand John Stones startede inde i alle tre VM-kvalkampe i marts, men begik en målkostende fejl mod Polen og er notorisk ustabil. Teknisk dygtig, men ikke så dygtig som han selv mener – dvs en del dumme og farlige boldtab.

Men hvad er alternativerne? Joe Gomez fik en del landskampe i 2019 og 2020 (selv om han ofte var det svage led i Liverpool-forsvaret), men blev alvorligt knæskadet i november. Michael Keane fra Everton fik chancen i et par EM-kvalkampe og dumpede fælt. Eric Dier er erfaren, men langsom og har ikke spillet ret meget for Tottenham (om end han blev nogenlunde fast starter da Mourinho blev fyret i april). Samt lynhurtige Tomori der i januar skiftede fra en reservetilværelse i Chelsea til fast spilletid Milan. Han har dog ikke været med landsholdet siden 2019.

Ingen af de fire er med i EM-truppen. Det er derimod Conor Coady, trods blot fire landskampe i en alder af 28 år. Han gør det godt for Wolverhampton. Hvor han er vant til at spille midtermand i et tremandsmidterforsvar, men det kan også blive aktuelt på landsholdet; Gareth Southgate brugte faktisk en 3-4-2-1-formation i flere af NL-kampene i efteråret 2020. I givet fald er det typisk højreback Walker der rykkes ind som højremand i midterforsvaret (med Trippier som wingback), og Coady kan så spille centermand.

Backs: Til højre er der hurtige Walker fra Man City, sparketekniske Alexander-Arnold fra Liverpool og ditto Tripper fra Atlético. Alle tre er stærke offensivt, men begår en del fejl defensivt.

Der er desuden talentfulde Reece James (Chelsea) der er stærk fremad og er blevet bedre defensivt; bruger sin hurtighed godt. Derimod er Wan-Bissaka (Man Utd) ikke med i truppen. Southgate har konsekvent undladt at udtage ham. Men ok – fire højrebacks er vel også nok…

OPDATERING 4/6: Alexander-Arnold udgår af truppen pga en skade. Ben White hentes ind: højreback/midterforsvar/def-midtbane. Spiller midterforsvar for Brighton.

Til venstre ligner Chilwell (Chelsea) nr 1, om end han udfordres af Luke Shaw der har løftet sit spil i Manchester United. Evt kan højreback Trippier skubbes til venstre.

Midtbane: Mange fine talenter – og et par skader

Midtbane: De mest brugte på den bageste midtbane i den engelske EM-kvalifikation var Liverpools Jordan Henderson – lidt langsom, men stærk indpisker – og West Hams talentfulde Declan Rice, den 22-årige knøs der så sent som i 2018 spillede for det irske U21-landshold, men altså nu (siden 2019) rider under det engelske flag.

De er nok stadig idealstarterne. Men Henderson har døjet med en lyskenskade der holdt ham ude fra februar til slut-maj (han var tilbage i Liverpool-truppen i sidste PL-spillerunde, men forblev på bænken). Det kan give startpladsen til 25-årige Kalvin Phillips (Leeds) der kun har spillet syv landskampe, men var med fra start i alle tre marts-opgør og gjorde det nydeligt. Ironisk nok blev Phillips skulderskadet i sidste PL-spillerunde, så også han er tvivlsom. Både han og Henderson er dog i med i EM-truppen. OPDATERING: Phillips og Henderson begge med i sidste træningskamp, mod Rumænien 6/6; Phillips i første halvleg; Henderson i det sidste kvarter.

Tidligere har Harry Winks lignet den oplagte afløser på den defensive midtbane, men han har i denne sæson mest været bænkvarmer i Tottenham (bl.a. pga Højbjergs fremragende spil). Han er da heller ikke med i EM-truppen. Det er derimod Dortmunds blot 17-årige stortalent Jude Bellingham. Fysisk stærk, dynamisk og uimponeret. Og ganske målfarlig.

I visse kampe – typisk mod defensive modstandere – kan Southgate finde på at stille med een balancemand på midtbanen og to mere fremadrettede, men generelt spilles der nok med en tremands-midtbane hvor Henderson/Phillips og Rice står for muskler og balance, og kreativiteten leveres af een playmaker. Henderson, Phillips og Rice er også glimrende spilfordelere, men mere dybtliggende.

Som offensiv kreatør har Tottenhams Dele Alli været en mulighed. Men efter at have været fast starter op til og under VM-2018, mistede han sin landsholdsstartplads pga dårlig form, og efter en kort opblussen efter Mourinhos tilgang i Spurs, faldt Alli igen i et dybt formhul. Hans problem er også at han ikke er decideret playmaker; snarere en offensiv midtbanemand der KAN lægge op, men især er god til at støde frem og afslutte. Han kommer ikke med til EM. Det gør Jesse Lingaard heller ikke (medmindre skader rammer truppen før slutrundestart), trods et stærkt forår for West Ham. Fravalgt er også Southamptons snu og frisparksstærke Ward-Prowse. Samt James Maddison fra Leicester. Måske pga et tåbeligt coronavirusregel-brydende fest-stunt i april, men nok også fordi formen ikke helt har været der siden en martsskade.

EM-starter som offensiv dirigent ser ud til at være Chelsea-kreatør Mount der ikke fortvivlede da hans klub foretog diverse storindkøb sidste sommer; han lod sig snarere inspirere og holdt fast i sin startplads på Stamford Bridge. Og på landsholdet.

Southgate har også et godt øje til Man City-talentet Phil Foden. Teknisk dygtig og afslutningsfarlig. Kan ligge på en kant såvel som central kreatør. Den 20-årige er ikke fast starter i Manchester, men får en del kampe, og når han spiller, gør han det typisk godt.

Men faktisk har Southgate endnu en mulighed til kreatørposten: 25-årige Jack Grealish der gør det flot for Aston Villa. Efter at have fået nogle landskampe i 2020, missede han marts-opgørene pga en fodskade pådraget i februar, men han vendte tilbage på banen i midt-maj og er med i EM-truppen. Han er kropsstærk og næsten umulig at få bolden fra; den spiller der begås flest frispark imod i Premier League. I øvrigt har Grealish, lige som Rice, en fortid på irske ungdomslandshold.

Skader i lynhurtig offensiv

Englands spidskompetence er den lynhurtige offensiv, personificeret i Sterling til venstre, Sancho til højre og dødsensfarlige Kane som centreforward. Kane (Tottenham) blev kvalifikationstopscorer med 12 mål (fire på straffe), 1 foran Portugals Cristiano Ronaldo. Sterling (Man City) scorede otte samt leverede seks assists. Sancho nettede kun to, men den unge (nu 21-årige) Dortmund-fløj var en sen tilkommer på Southgates landshold og kun med i seks kvalkampe, fire fra start. Han leverede desuden to assists.

Manchester Uniteds Marcus Rashford lurer også. Han kan bruges som frontløber, men er nok bedst på venstrekanten.

Masser af talent. Men der er form- og skadesproblemer. Kane har excelleret som oplægger såvel som målscorer i denne sæson for Spurs, men har svage ankler. Kyniske modstandere ved hvor de skal ramme. Sterling synes langt fra topformen i Man City og har scoret mege lidt i år. Sancho lå brak fra startmarts til slutapril pga en muskelskade (viste dog flot form for Dortmund i maj). Rashford blev også skadet i marts og missede ligeledes VM-kvalkampene, men var tilbage, med scoring, for Man Utd i startapril.

Alternativerne er unge og talentfulde. Som frontangriber er der Evertons hovedstødsstærke Calwert-Lewin på 24. Aston Villas 25-årige Ollie Watkins blev derimod skilt fra da brutto-trup blev til netto. Chelseas Tammy Abraham på 23 er heller ikke med. Han har døjet med en ankelskade der holdt ham ude i marts, og siden blev det kun til et par korte indskiftninger i Chelsea.

På kanten er der 19-årige Saka fra Arsenal. Venstrebenet, men kan ligge i begge sider. Han kan endda udfylde en tjans som venstreback hvis det skal være. Han er dog udisciplineret (dumme boldtab) og missede landsholdets martstrup pga en mindre skade. Men det blev alligevel til en EM-billet. I modsætning til den jævnaldrende og ligeledes talentfulde Greenwood fra Man Utd; han går glip af slutrunden pga en skade.

En skarp konkurrent til Sterlings venstrekantplads kan meget vel være førnævnte Foden, klubkammerat i City hvor han faktisk har været Guardiolas foretrukne dette forår.

23-årige Harvey Barnes fra Leicester er lynhurtig, men er ikke med i truppen. Barnes og førnævnte Maddison dummede sig fælt ved at deltage i en coronaregel-brydende fest i april, og det har nok været med til at få Southgate til at se bort fra dem.


Historien om England ved EM i fodbold

Med ni slutrunder i bagagen har England været temmelig flittig EM-deltager, men det er kun blevet til medalje een gang, i 1968 hvor Gordon Banks, Geoff Hurst, Charlton-brødrene og de andre 1966-verdensmestre fik bronze.

I 1996, på hjemmebane, nåede England semifinalen (bronzekampen var afskaffet) hvor Tyskland stod i vejen og ekspederede englænderne ud via straffesparkskonkurrence. Gareth Southgate brændte, og Paul Gascoigne græd. Og man ihukom Gary Linekers citat fra VM-1990 (hvor Tyskland også sendte englænderne ud i semifinalen via straffesparkskonkurrence): “Football is a simple game. Twenty-two men chase a ball for 90 minutes and at the end, the Germans always win.”

England nåede kvartfinalen ved EM i 2004 og (efter kikset kvalifikation til slutrunden i 2008) og 2012.

I 2016-slutrunden i Frankrig gik englænderne også videre fra indledende gruppespil via (heldig) sejr over lillebror Wales samt uafgjort mod Rusland og Slovakiet. Spillet imponerede ikke just, men alligevel var England storfavorit i 1/8-finalen mod Island. Men trods en straffescoring af Rooney i 4. minut, blev englænderne løbet over ende af vikingerne der vandt 2-1. Igen-igen måtte The Three Lions drage slukørede hjem fra en slutrunde.


Læs om andre deltagere ved EM i fodbold