I den spanske Copa del Rey er de nået til ottendedelsfinalerne, hvor Elche CF hjemme tager mod La Ligas tophold fra Real Madrid. De nykårede Super Cup-vindere har blot tabt én af deres seneste 20 kampe i alle turneringer, og det er blevet til 17 sejre. Gæsterne er favorit mod værterne, der roder rundt i den tunge ende af La Liga. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Elche CF – Real Madrid. Der er kampstart torsdag d. 20. januar 2022 kl. 19:00. Se kampen på Bet365.
GÅ TIL
Vælg mellem to velkomsttilbud: 100 % indbetalingsbonus (bonuskode = MAXSPORT) eller 100 % extrabet (bonuskode = MAX1000). Indbetalingsbonus – min. 100 kr., max. 500 kr. – krediteres straks, og skal omsættes 10x til min. odds 1,50 inden for 60 dage. Extrabet – min. 50 kr., max. 1.000 kr. – krediteres efter omsætning af indbetaling x10 på akkumulatorer (3 el. 4 valg) til min. odds 3,50 inden for 90 dage. Extrabet gælder i 7 dage. 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25).
Elche CF – Real Madrid: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Jorge Vazquez
Stadion: Estadio Manuel Mártinez Valero, Elche
Vejret: 13° og meget svag vind
Optakt til Elche CF – Real Madrid: Skader, karantæner og startopstillinger
Hjemmeholdet kom skidt fra land i denne sæson og vandt bare to kampe ud af deres første 15 opgør. Siden er der kommet mere facon over tingene, og de har hentet seks sejre og en uafgjort i de seneste ni kampe. Tre af de seks sejre er kommet i Copa del Rey, så i La Liga-tabellen bokser de stadig med nedrykningsspøgelset og bare fem point ned til den røde zone, og de har endda spillet en kamp mere end holdene under stregen.
Så spørgsmålet er, hvor meget de vil investere i pokalen. At nå ottendedelsfinalerne er allerede en gentagelse af deres bedste resultat siden 1969, hvor de var tabende finalister. Men siden er de altså ikke nået længere end ottendedelsfinalerne.
Og selv om formen lover godt aktuelt med tre sejre på stribe og seneste flotte 1:0 hjemme mod Villarreal, er de også ramt af corona og har mindst fire mand meldt ude til dette opgør. Keeper Casilla, forsvarer Palacios og midtbanemanden Fidel har været en nogenlunde fast del af holdet, mens Bigas trods alt har spillet cirka halvdelen af kampene i sæsonen.
Hos gæsterne fra Madrid er der også et enkelt tilfælde af corona – officielt og i skrivende stund i hvert fald – og det er backen Carvajal, der er ude sammen med de skadede Bale, Asensio og Mariano Diaz. Det forhindrede dog ikke Real Madrid i at sikre sig den spanske Super Cup i den Final4-turnering, der netop har været afviklet i Saudi Arabien, og mon ikke tabelduksene gerne vil i hvert fald én runde videre i denne sæsons Copa del Rey. De har i øvrigt ikke vundet pokalen siden 2014.
I tabellen har Real Madrid sat sig på førstepladsen med 16 point til rivalerne fra Atletico Madrid og yderligere et point til FC Barcelona. 17 sejre i de seneste 20 kampe taler også sit tydelige sprog om et hovedstadshold, der med træner Ancelotti trives og er sat op til at vinde, vinde og vinde. 12 mål i de seneste fire kampe tegner lovende.
Elche CF:
- Kiko Casilla (Mål, Fast) – COVID-19
- Pedro Bigas (Forsvar, Fast/Reserve) – COVID-19
- Helibelton Palacios (Forsvar, Fast) – COVID-19
- Fidel (Midtbane, Fast) – COVID-19
Real Madrid:
- Dani Carvajal (Back, Fast/Reserve) – COVID-19
- Gareth Bale (Kant, Reserve) – Skadet
- Marco Asensio (Kant, Fast) – Skadet
- Mariano Diaz (Angreb, Reserve) – Skadet
Elche CF forventet startopstilling: Edgar; Barragan, Verdu, Gonzalez, Mojica; Milla, Mascarell, Gumbau, Morente; Boyé, Perez.
Real Madrid forventet startopstilling: Courtois; Lopez, Militao, Alaba, Mendy; Modric, Casemiro, Kroos; Rodrygo, Benzema, Vinicius Jr.
Odds på Elche CF – Real Madrid
Bookmakernes odds viser, de regner med sejr til Real Madrid.
Odds-forslag: Real Madrid kører den sikkert hjem i målrig affære
Det er ottende officielle møde mellem de to klubber, og seks af de foregående syv er endt med sejr til Real Madrid. 17:5 er scoren i Real Madrids favør, men mon ikke værterne kan finde opmuntring i, at de har scoret i de seneste tre dueller med 1:1, 1:2 og 1:2 som resultaterne på måltavlen?
Historien er ikke på værternes side mod Real Madrid, og deres pokaltraditioner taler heller ikke for, at de skal frem til kvartfinalerne. Det har de ikke været siden 1969, hvor de nåede finalen og de tre foregående år endda også var mindst i kvartfinalen. Men det er altså mere end 52 år siden.
Aktuelt virker Real Madrid temmeligt suveræne i spansk fodbold i en kombination af driftsikkerhed med Ancelotti ved roret, en velspillende Benzema og den imponerende midtbanetrio med Casemiro, Modric og Kroos.
Fem af de foregående syv indbyrdes møder er endt med sejr til Real Madrid og mindst tre scorede mål i kampen. De to seneste dueller er endt 2:1 til Real Madrid. Og tre af de hvides seneste fire sejre har været med mindst tre scorede mål i opgøret. Det tror anbefalingen også sker her. Real Madrid-sejr og mindst tre scoringer i kampen.
Elche CF – Real Madrid: Statistik, topscorer og H2H
- Elche CF er aktuelt nummer 15 i La Liga med 22 point for 21 kampe.
- Elche CF har i Copa del Rey besejret Leioa (2:0), Salamanca (1:0) og Almeria (2:1).
- Real Madrid topper La Liga med 49 point efter 21 runder.
- I Copa del Rey har Real Madrid mødt Alcoyano – som sendte dem ud i sidste sæson – men denne gang blev de besejret 3:1.
- Ligatopscorer for Elche CF er argentinske Lucas Boyé, der er noteret for 7 mål.
- Hos Real Madrid er Karim Benzema flittigste målskytte i ligaen med 17 pletskud.
Expected Goals: Elche CF vs. Real Madrid – de seneste tre kampe
Elche CF | Resultat | xG | Real Madrid | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Elche CF – Villarreal | (1-0) | 0,18 – 0,90 | Real Madrid – Athletic Bilbao | (2-0) | 1,85 – 2,12 |
Espanyol – Elche CF | (1-2) | 1,30 – 0,61 | FC Barcelona – Real Madrid | (2-3) | 2,82 – 2,11 |
Almería – Elche CF | (1-2) | 1,08 – 1,43 | Real Madrid – Valencia | (4-1) | 3,52 – 1,63 |
Elche CF – Real Madrid spilles torsdag den 20. januar 2022 klokken 19:00.
Elche CF – Real Madrid spilles på Estadio Manuel Mártinez Valero i Elche i Spanien.