18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Ekspert: Brøndby kan have fundet guld i Håkon Evjen

Tirsdag eftermiddag præsenterede Brøndby IF en ny nordmand, da vestegnsklubben offentliggjorde, at de har skrevet kontrakt med Håkon Evjen, der tidligere har begået sig i Bodø Glimt, inden han tog turen videre til AZ Alkmaar i den hollandske Æresdivision. 

Derfor har SpilXperten kigget nærmere på den nyudklækkede Brøndby-spiller, hvor også SpilXpertens fodboldanalytiker Benjamin Leander undervejs giver sit besyv med på nordmanden. 

Fra Bodø til Alkmaar

Håkon Evjen var Bodø/Glimts første store salg til udlandet siden Kjetil Knutsen overtog nyoprykkerne i 2017. Her blev Håkon Evjen topscorer for Bodø med 13 scoringer – endda fra en position som central midtbanespiller som en slags hybrid mellem en 8’er og en 10’er.

Evjens Expected Goals var helt nede på 6,50 i den sæson – altså scorede han dobbelt så mange mål som forventet – bla. takket være tre forrygende langskudsmål, men han havde også flair for komme med i boksen, hvor Evjens øvrige 10 mål alle blev scoret centralt for mål fra den såkaldte DangerZone i midten af straffesparksfeltet.

De flotte præstationer medførte et salg til AZ Alkmaar i Æresdivisionen, men han fik i den grad spoleret sin første periode i klubben grundet Corona-situationen, som hærgerede verden over. 

Evjen er ikke hvem som helst

Håkon Evjen var genstand for mange rygter efter sine flotte præstationer i Bodø Glimt, og Benjamin Leander fortæller også, at det er en lovende spiller, Brøndby har hentet. 

”Håkon Evjen var efter sin supersæson for Bodø i 2019 genstand for interesse fra både Ajax og Anderlecht foruden besøg fra scouts fra Manchester City og Manchester United. Det endte med at blive AZ, der løb med hans underskrift for tre år siden, så det er bestemt ikke en hvem som helst, Brøndby har hentet”, indleder Leander. 

I 2021/22-sæsonen kom  det endelige gennembrud dog i AZ for Evjen, som fik 13 startpladser og 11 indskiftninger fordelt på over 20 timers spilletid i Æresdivisionen, ligesom han var med til at spille Conference League mod Randers FC og sin tidligere klub fra Bodø, der slog AZ ud med sammenlagt 4-3. 

I denne sæson startede Evjen som fast inventar på AZs højre kant med seks starter i de første seks runder, inden en ankelskade satte ham ud af spillet i to måneder. Derfor er Benjamin Leander også overvejende positiv, når snakken falder på nordmanden. 

”Generelt har nærmest samtlige af Bodø/Glimts udlands-salg haft det hårdt med at slå i gennem på deres nye adresser. Håkon Evjen har vist, at han ligger lige i periferien af startopstillingen på et AZ-hold, som syv af de seneste otte sæsoner er endt i top-4 i et felt, hvor topholdene fra PSV og Ajax har markant større budgetter end konkurrenterne.”

“Det er ingen skam ikke at spille hver eneste gang for det AZ-mandskab, og med over 1.000 minutter i alle turneringer denne sæson bør han også ankomme til Brøndby i fin form”

En potentiel stjerne in spe

Her er nogle af Håkon Evjens tal for både Bodø Glimt og AZ Alkmaar. Det ses for eksempel, at Evjen har skabt 1,93 chance per 90. minut i indeværende sæson for AZ, og selvom det tal ikke er overvældende, kan man sætte det i perspektiv til de tre Brøndby-profiler, Nicolai Vallys, Anis Ben Slimane og Mathias Greve, som i indeværende sæson har skabt henholdsvis 1,77, 1,69 og 1,57 chancer per kamp. 

SpilXpertens fodboldanalytiker Benjamin Leander er da også overbevist om, at Brøndby kan have gjort et fornuftigt køb, hvis nordmanden kan ramme sit topniveau. 

”Hvis Brøndby får det bedste fra Evjens 2019-sæson i Norge rent offensivt, så kan Jesper Sørensens tropper have scoret sig en stjerne in spe, som kan sælges markant dyrere end de 12-13 millioner kroner, der har været tale om i pressen”, afslutter Leander. 

Skriv første kommentar

Skriv et svar