18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Danskerfokus: Flop til top og danskerDONG – weekenden, uge 39

VM slutrunden i Qatar nærmer sig med hastige skridt. Frem mod den meget omtalte slutrunde sætter vi fokus på danskerne.

Efter hver weekend udvælger vi fem danskere, som på den eller anden måde har udmærket sig i løbet af weekenden. Udover at rangere de fem spillere fra 1 til 5 stjerner (fra flop til top) ud fra weekendens præstation, tager vi også temperaturen på, hvordan de står i forhold til at blive blandt Kasper Hjulmands udvalgte til VM i Qatar.

Endelig runder vi af med danskerDONG, hvor vi hylder en danskerscoring fra weekenden.

Jesper Lindstrøm topper ugens Flop til top-liste. Foto: Heiko Becker/Reuters/Ritzau Scanpix


Fra flop til top

Peter Vindahl, AZ Alkmaar –

Peter Vindahl kan langt fra være tilfreds med situationen i hollandske AZ Alkmaar. I indeværende sæson har den tidligere FC Nordsjælland-keeper været henvist til bænken 15 gange ud af 15 mulige. Han sluttede sidste sæson som førstevalg mellem stængerne, men er i denne sæson blevet overhalet af Hobie Verhulst.

AZ Alkmaar har endnu ikke tabt i denne sæson, så det gør det selvfølgelig sværere for den danske keeper at komme ind på holdet, når det går så godt, som det gør. I weekenden vandt AZ Alkmaar med 4-1 over Groningen, og her måtte Peter Vindahl igen igen sidde klistret til bænken. Splinter i måsen giver én stjerne i flop til top.


Hvor står han i forhold til VM?

Peter Vindahl må virkelig ærgre sig over situationen i det hollandske. I sommerens landsholdspause var han med i Danmarks trup som tredjekeeper, men nu synes vejen til VM rigtig lang. Oliver Christensen var med som tredjekeeper ved den seneste samling, og foruden kam, så er Jonas Lössl begyndt at stå fast, ligesom at Mads Hermansen i Brøndby også må kandiderer til pladsen som tredjekeeper, når landsholdet rejser til Qatar. Det ser i hvert fald ikke ud til at Peter Vindahl skal sætte kryds i kalenderen, når Danmark møder Tunesien i deres åbningskamp ved VM.



Jens Stage, Werder Bremen – ⭐⭐

Det startede egentlig meget godt for Jens Stage i Werder Bremen, men for anden kamp i træk var den tidligere AGF’er og FCK’er henvist til bænken hos Bundesliga-oprykkerne, som hentede en imponerende 5-1 sejr over Mönchengladbach. Jens Stage kom godt nok ind med 20 minutter igen, men her var det mere eller mindre afgjort med 4-1 på måltavlen.

Jens Stage startede inde i de første fire kampe i Bundesligaen og fem gange i de første seks kampe i sæsonen. I stedet for danskeren er det det bulgarske talent, Ilia Gruev, som der er blevet kigget mod. Med den nedadgående spilletid kan det ikke blive til mere end to stjerner.


Hvor står han i forhold til VM?

Jens Stage står noteret for én landskamp, og det var den sidste kvalifikationskamp på udebane mod Skotland, hvor Danmark allerede var sikre på VM-billetten. Siden har Jens Stage ikke været en del af den danske landsholdstrup og det ser heller ikke ud til at han kommer til at være det foreløbig. Med kun 50 dage til VM starter, så er det svært at se, hvordan Jens Stage skal overbevise Kasper Hjulmand om, at den er berettiget. I første omgang skal Jens Stage koncentrere sig om at komme tilbage på holdet i Werder Bremen.



Kasper Dolberg, Sevilla – ⭐⭐⭐

For første gang i sin tid i Sevilla var Kasper Dolberg at finde i startopstillingen i weekendens kamp mod Atletico Madrid. Op selvom Kasper Dolberg ikke fik markeret sig med en scoring, så er det alligevel opløftende for den danske angriber. Mon Lopetegui så danskernes kamp mod Frankrig? Det var også positivt, at Kasper Dolberg fik lov til at spille alle 90 minutter, især med tanke på at El-Nesyri blev skiftet ind og Rafa Mir sad på bænken hele kampen. 90 minutter i stængerne og tre stjerner i denne udgave af flop til top.

Kasper Dolberg fik sin første start for Sevilla i weekendens opgør mod Atletico Madrid. Foto: Cristina Quicler/AFP/Ritzau Scanpix


Hvor står han i forhold til VM?

Kasper Dolberg ligner Kasper Hjulmands foretrukne angriber, og særligt hvis han kan bide sig fast som Sevillas førsteangriber, så ligner han et sikkert kort i den danske VM-trup. Kasper Dolberg præsterer godt på landsholdet og har også et fornuftigt målgennemsnit under Kasper Hjulmand.



Casper Tengstedt, Rosenborg – ⭐⭐⭐⭐

WOW. Sikke en start Casper Tengstedt har fået i Rosenborg. Og det fortsatte i weekenden. To mål og en bassist i 4-4 kampen mod Kristiansund. Et skuffende resultat for Rosenborg, men den danske U21 landsholdsangriber gjorde altså sit for at vinde kampen. Casper Tengstedts målgennemsnit i Rosenborg er helt uhørt og kan næsten måle sig en en vis nordmand i Manchester City. 10 mål i otte kampe har den tidligere AC Horsens-angriber præsteret. Det er nok til fire stjerner i flop til top.

Casper Tengstedt i aktion for Danmark U21 mod Kroatiens Veldin Hodza under U21 EM-kvalifikationskampen. Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix


Hvor står han i forhold til VM?

VM kommer nok lige tidligt nok i forhold til om Casper Tengstedt kan blive aktuel i truppen. Der er ingen tvivl om, at hvis han fortsætter på samme niveau, så vil han være i spil til landsholdet på længere sigt – og også i spil til at tage karrieren til et nyt niveau, men uden landskampe på CV’et og hans unge alder taget i betragtning, så bliver det ikke til en plads i VM-truppen.



Jesper Lindstrøm, Frankfurt – ⭐⭐⭐⭐⭐

Jesper Lindstrøm bliver bare ved og ved og ved og ved og ved med at imponere i tyske Frankfurt. I weekenden spillede han en stor kamp mod Union Berlin, som måtte indkassere sæsonens første nederlag. Jesper Lindstrøm var her der og alle vegne og kvitterede også med en flot scoring, som du kan læse mere om i DanskerDONG. Præstationen og målet er til et stort stort fem-tal, som Etta Cameron ville have sagt det.

Jesper Lindstrøm dribler forbi Union Berlin forsvaren inden han ligger den I mål. Foto: Heiko Becker/Reuters/Ritzau Scanpix


Hvor står han i forhold til VM?

Med det spil, som Jesper Lindstrøm har vist i det sidste års tid i Frankfurt, så er han nærmest selvskrevet i VM-truppen. Selvom antallet af landskampe kan tælles på en hånd, så kan der ikke være tvivl om den tidligere Brøndby-spillers berettigelse i VM-truppen. Måske han endda banker på til en startplads.



DanskerDONG

Ikke nok med at Jesper Lindstrøm topper ugens flop til top-liste, så står han også for ugen danskerDONG. Jesper Lindstrøm bryder bolden i Union Berlins opspil. Driver den selv ned mod mål, hvor ikke bare en, men to forsvarspillere kom halsende efter ham. Et skarpt træk ind i banen forbi den første mand, dernæst en skudfinte, som sætter mand nummer to og til sidst en iskold afslutning i det korte hjørne, som snyder målmanden totalt. Et konge-mål af den unge dansker.

Efter at have afdriblet to mand, har Jesper Lindstrøm stadig køligheden til at placere bolden i det korte hjørne. Foto: Heiko Becker/Reuters/Ritzau Scanpix

Skriv første kommentar

Skriv et svar