18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Dansker-duel i vente: Joachim Andersen må ikke få Højlund ud af fatning

Manchester United møder Crystal Palace på lørdag, og det ventes, at det bliver med to danskere i startopstillingen for hvert sit hold. Vi tog en snak med den tidligere Man United-profil Paul Parker, der her ser frem mod opgøret. 

Foto: IMAGO / Sportsimage

Manchester United slog Crystal Palace 3-0 i midtugen, hvor både Joachim Andersen og Rasmus Højlund startede på bænken i det opgør, men begge forventes at få en absolut hovedrolle i lørdagens opgør. 

Vi har talt med Paul Parker, der var en stor profil for Manchester United tilbage i 90´erne, da Sir Alex Ferguson var træner. 

I denne artikel ser han frem mod lørdagens kamp, hvor der særligt er én duel, der springer i øjnene hos den tidligere engelske landsholdsspiller.

Foto: IMAGO / Sebastian Frej

Crystal Palace har meget få store trusler

Eze har endnu ikke fundet seneste sæsons store form, hvorimod den stærke angriber Odsonne Edouard har vist flot målform, men de to Crystal Palace spillere er ikke umiddelbart noget, der får Parker til at ryste i bukserne. 

“Eze er udmærket. Han er en fin spiller, som godt kan være en trussel. Men Odsonne Edouard? Nej… Bare nej. Ham skal Manchester United ikke bekymre sig om.” 

“Jeg ville blive meget skuffet, hvis Edouard kommer til at volde Man United nogen problemer overhoved. Wilfried Zaha er taget til Galatasaray og Michael Olise er skadet, og uden de to har de ikke så mange spillere, der kan udgøre en trussel.”

 “Jeg kan godt lide Crystal Palace, fordi de er et ærligt hold. De giver altid 100%, men de ved godt, at Man United er kæmpe favoritter, når de skal spille på Old Trafford, selvom det stadig vil blive en svær kamp. Det er alle kampe for Man United i øjeblikket.” 

Rasmus Hojlund, Man Utd
Foto: IMAGO / Sportsphoto

Venner eller fjender? Stor dansker-duel i vente

Paul Parker er stor fan af Joachim Andersens evner som forsvarsspiller, men han håber naturligvis ikke, at det er nok til at stoppe Rasmus Højlund, der endnu har sit første Premier League mål til gode. 

“Den mest interessante ting ved kampen ligger i duellen mellem de to danske venner, Joachim Andersen og Rasmus Højlund.” 

“Andersen elsker en god udfordring, det ved alle. Jeg kan virkelig godt lide ham, fordi han er en smule gammeldags i den måde, han forsvarer på.”

 “Han er meget aggressiv og utroligt klog. Han kan godt lide at få sin direkte modspiller ud af fatning, og jeg håber bare, at han ikke lykkes mod det mod hans gode kammerat.”

Parker understreger dog, at han ikke nødvendigvis ville bifalde, hvis de to landsholdskollegaer mødtes til en kop kaffe op til kampen. 

 “Jeg håber, Højlund kan gå ud og bevise sig selv endnu engang, men det kan være rigtig svært at spille mod en god ven, så jeg håber ikke, at de er alt for gode venner udenfor banen.”

Foto: IMAGO / Sportsphoto

Højlund er fremtiden for Man United

Højlund har, som nævnt, stadig sit første Premier League mål til gode, men den blonde landsholdsangriber har dog vist sig flot frem indtil videre, hvor det da også er blevet til et mål mod Bayern München i Champions League. 

Derfor ryster Parker heller ikke på hånden, når det kommer til troen på Rasmus Højlund, der, ifølge ham, er fremtiden for Manchester United. 

 “Jeg håber bare, at Højlund gør det godt. Der er stadig en mange, der stiller spørgsmålstegn ved ham på grund af beløbet, klubben betalte for ham.” 

“Men man er nødt til at have forståelse for hans alder. Jeg kan se, at folk er begyndt at vrøvle omkring, at klubben skulle have beholdt Ronaldo, men det giver sig selv, at jeg er uenig. Rasmus Højlund er fremtiden for Manchester United.”

Kampen sparkes i gang på Old Trafford på lørdag kl. 16:00, hvor det vil blive spændende at se, hvordan udfaldet bliver i dansker-duellen.

Læs også:

Skriv et svar