18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Danmark – odds på danskernes VM

Talentfuld trup og Eriksen-comeback giver dansk VM-optimisme. De rødhvide er igen-igen i gruppe med Frankrig, og verdensmestrene er favoritter, men danskerne bør tage andenpladsen foran Tunesien og Australien. Så venter nok Argentina med en aldrende Messi i en svær men ikke umulig 1/8-finale, Holland i kvartfinalen, i semifinalen Spanien/Tyskland/Brasilien. Find odds, trup og kampe til Danmarks VM på denne side.

https://open.spotify.com/episode/66njTBkJXyDUOSYSEF9CnI

Odds på Danmark

Danmark vinder VM31,00 – SPIL HER >>*
Danmark vinder Gruppe D3,75 – SPIL HER >>*
Danmark går videre fra Gruppe D1,57 – SPIL HER >>*

Odds er senest opdateret d. 1. september 2022 kl. 13:44. Odds kan ændre sig.

Danmarks trup og startopstilling

Den seneste trup:

Formation: 3-4-2-1

Forventet startopstilling ved VM:

Målmand:Schmeichel
Forsvar:Andersen, Kjær, AC
Midtbane:Nissen, Højbjerg, Delaney, Mæhle
Offensiv midtbane:Eriksen, Damsgaard
Angreb:Dolberg

Se også: Benjamin Leander og Rasmus Graff sætter den danske start-11’er i SpilXpoden.

Nøglespillere: Christian Eriksen, Simon Kjær, Andreas Christensen, Joakim Mæhle

Stjerneskud: Jonas Wind, Jesper Lindstrøm

Straffeskytte: Christian Eriksen

Frisparksskytte: Christian Eriksen

Skader/tvivl: Opdateres

Karantæner: Opdateres

Ude af VM: Opdateres

Danmarks forventede startopstilling til VM i fodbold

Danmarks VM chancer: Danskerne kan drille de bedste

Siden Kasper Hjulmand overtog trænerroret fra udbrændte Åge Hareide i 2020, har Danmark taget andenpladsen i en Nations League A-gruppe, sprudlet sig i semifinalen ved EM trods Christian Eriksens fravær samt blæst igennem VM-kvalifikationen med målscoren 30-3 i 10 kampe.

Hjulmands samlede kampstatistik før juni 2022 sagde 19-3-6, inkl uafgjort i ordinær kamp mod England i EM-semifinalen. Verdensrangelistetoer Belgien stod for tre af nederlagene, eet faldt mod Finland hvor danskerne var rystede efter Eriksens hjertestop, eet mod Skotland i den betydningsløse sidste VM-kvalrunde, og eet mod stærke Holland i en træningskamp hvor det danske forsvar var decimeret.

I juni åbnede danskerne årets Nations League-gruppespil ved at vinde (ret heldigt) i Frankrig og to gange over Østrig; samt lidt uheldigt at tabe mod Kroatien. NL-gruppespillet sluttede med endnu et tab mod kroaterne samt fortjent sejr mod skadessvækkede Frankrig.

Stærke resultater. Men vigtigere: Landsholdet spiller effektivt, men også underholdende med pres, hurtige omstillinger og fremstormende wingbacks. Hjulmand jonglerer mellem to og tre midterforsvarere alt efter modstander og kampforløb. Kampen åbnes typisk med tre midterforsvarere, men mod Frankrig i september overraskede Hjulmand med en 4-2-3-1-formation. Defensiven skal være solid, men der skal også scores mål. Holdet har rutinerede ankermænd i Schmeichel og Kjær, men unge, sultne talenter fylder meget i truppen.

Det har fået hjerterne til at banke igen hos Danmarks roligans. Men det vigtigste bankende hjerte? Christian Eriksens.

Kreatørens flotte comeback øger den allerede højtflyvende optimisme. Hjulmands drenge har vist at de kan drille og ind i mellem slå de bedste. VM-succes er næste logiske skridt. Lodtrækningen er dog pænt svær.

Videoanalyse af Danmarks chancer

Holdanalyse af Danmark

Herunder følger en komplet gennemgang af det danske herrelandshold, hvor mange spillere har adresser i udlandet.

Målmænd:
Kasper Schmeichel er ikke helt hvad han har været. I 2015/16 havde han med Premier Leagues næstbedste redningsprocent (Petr Cech var nr 1) en stor del af æren for Leicesters chok-triumf. Nu er han 35 år, lå i 21/22 midt i feltet af PL-målmænd og er nu at finde i franske Nice hvor hans sæsonstart har været ret usikker. Men han er stadig god og en solid sidste skanse for Danmark.

Hvem er afløserne? 29-årige Frederik Rønnow har fået meget lidt klubspilletid siden han i 2018 drog fra Brøndby til Bundesligaen, men har indledt 22/23-sæsonen som starter i Union Berlin. Det samme har Oliver Christensen hos lokalrivalen Hertha Berlin; den tidligere OB-keeper sad på bænken i den tyske klub i 21/22. De to blev udtaget af Hjulmand til september-truppen og kan meget vel snuppe rollerne som Schmeichels VM-sufflører.

33-årige Jonas Lössl var i foråret reserve i Brentford og er nu tilbage i FCM. Jesper Hansen er 37 år og spiller også Superligaen. 24-årige Peter Vindahl og Daniel Iversen er talentfulde, men per september er Vindahl på bænken i AZ i Holland, Iversen ditto i Leicester.

Midterforsvar:
Oplagte startere hvis kampklare er fysisk stærke og rutinerede Simon Kjær til højre eller centralt og teknisk dygtige og opspilsstærke Andreas Christensen til venstre eller centralt. I et tremands-midterforsvar er tårnhøje og venstrebenede (men højrefods-kapable) Jannik Vestergaard den oplagte venstremand. Med fleksible AC som den der kan flyttes op på midtbanen hvis kampforløbet kalder på akut taktikskifte.

(Opdatering, september: Vestergaard er reserve i Leicester, og det kan koste ham startpladsen på landsholdet, ja måske endda VM-billetten. Som det ser ud nu, er Joachim Andersen en mere sandsynlig starter.)

AC spillede ikke ret meget for Chelsea i foråret pga kontraktuenighed, men det lykkes ham forhåbentligt at bide sig fast i startopstillingen i Barcelona som han skiftede til i sommer. Hans Chelsea-ophold sluttede desværre med en trist episode ved pokalfinalen i maj hvor en ind i mellem mentalt skrøbelig AC meldte afbud kort før kampen pga utilpashed.

Simon Kjær blev alvorligt knæskadet i december og missede resten af 21/22. Men han vendte tilbage i august og så stærk ud for Milan i september.

Alternativer i højre side af midterforsvaret er 23-årige Victor Nelsson, fast starter i Galatasaray, og 25-årige Joachim Andersen, ditto i Crystal Palace. Andersen er høj, men opspilsstærk, Nelsson en god duelspiller og trods kun 1,85 meter høj også stærk i luften. Brøndby-forsvarsstyrmand Andreas Maxsø er også en mulighed, men der er umiddelbart mange spillere foran ham. Samme med Mathias ”Zanka” Jørgensen, reserve i Brentford. Han har sin landsholdsrutine at trække på – det var dét der gav ham en EM-billet – men Nelsson ligner en mere oplagt trupkandidat nu.

Det danske midterforsvar råder over diverse glimrende folk, men bemærk hvordan det gik i marts-træningskampen mod Holland hvor Kjær og AC manglede og blev erstattet i startopstillingen af Nelsson og Andersen: Fire mål gik ind… Det gik bedre i juni mod Frankrig og Østrig der hver kun scorede eet mål. Det var dog temmelig heldigt, især mod franskmændene.

Højreback/-wingback:
Nr 1 ved EM og i VM-kvalifikationen var erfarne, skudstærke og pladsfleksible Daniel Wass der ellers også kan gøre sig på fløjen, på midtbanen og sågar på venstre back. Efter januarskifte fra Valencia fik han en uheldig start på tilværelsen i Atlético da han blev knæskadet i februar og missede resten af 21/22-sæsonen. Chok-sommerskifte til Brøndby (hans gamle klub), så nu bliver det spændende at se om han dels når at blive helt klar efter sin skade, dels kan holde fast i sin landsholdsplads trods Superliga-tempo der naturligvis er lavere end La Liga.

Alternativer: Der er den ligeledes erfarne Jens Stryger Larsen. Han røg ud i kulden i Udinese i oktober (og gik reelt glip af resten af sæsonen) fordi han afviste at forlænge sin kontrakt, men et sommerskifte til tyrkiske Trabzonspor betyder indtil videre fast spilletid i efteråret. Mere interessante er dog 23-årige Rasmus Nissen fra Salzburg (sommerskifte til Leeds) og 24-årige Alexander Bah fra Slavia Prag. Som Wass er de fodrappe og offensivt dygtige (Bah desuden med godt spark udefra), og de kan også tage fra defensivt.

Venstreback/-wingback:
Suveræn nr 1 er teknisk dygtige Joakim Mæhle (Atalanta) der som højrefodet også kan spille en stærk højreback – det gør han mest på klubholdet (når han altså spiller; han er mærkeligt nok ikke fast starter i Bergamo) – men til venstre er han et decideret fænomen der scorede fem mål i 11 landskampe i 2021. Han leverer indlæg (med højrefodsydersiden eller med et habilt venstreben) eller går ind i banen og afslutter selv.

Alternativer: Førnævnte Jens Stryger Larsen er meget højrefodet og derfor ikke meget bevendt med indlæg fra venstrekanten, men han har spillet venstreback på landsholdet mange gange og leverer typisk en solid defensivindsats. Der er desuden Nicolai Boilesen. Han er ikke hvad han har været (var engang en MEGET lovende offensiv venstreback), men for FCKeren taler at han også kan spille i midterforsvaret hvor han mest befinder sig på sit klubhold. En mulighed er også lynhurtige Mads Valentin fra Augsburg; den 24-årige nordsjællænder er dog meget landsholdsgrøn. Det samme er det 19-årige FCK-talent Victor Kristiansen.

Defensiv midtbane:
Makkerparret på den bageste midtbane er som udgangspunkt Thomas Delaney fra Sevilla og Pierre-Emile Højbjerg fra Tottenham. Balancemænd der skiftes til at spille boks-til-boks. Fysisk stærke bolderobrere, men også glimrende boldspillere der kan bidrage kreativt til offensiven og sågar byde ind med afslutninger, Højbjerg med skud, Delaney primært med knaldgodt hovedspil.

Den mest oplagte afløser er nok hårdttacklende Christian Nørgaard, fast starter i Brentford og faktisk den med flest tacklinger af alle i Premier League i 21/22. (Højbjerg blev nr 10.) Klubkammerat Mathias Jensen er mere kreativ, men erobrer færre bolde og fik ikke ret meget spilletid for Brentford i seneste sæson efter London-forstadsklubben i 2021 rykkede op i Premier League. Men han har været fast starter i sæsonstarten i 22/23, så det kan evt give ham et boost på landsholdet.

Alternativer: Jens Stage fra Werder Bremen, Jens Jønsson fra AEK (efter en flot 20/21-sæson i spanske Cadiz kneb det dog mere for ham i 21/22, og i sommer skiftede han til Grækenland) og lange Philip Billing fra Bournemouth der i sommer rykkede op i Premier League. Samt Casper Nielsen – fremragende 21/22-sæson for Union Saint-Galloise, oprykkerklubben der vandt sølv i den belgiske liga, og han fortsætter det stærke spil for Club Brügge efter sommerskifte. Han fik sin første landsholdsudtagelse i marts. 27 år og dermed en ”late bloomer”, men ikke mindre interessant af den grund. Han kan spille hvor som helst på midtbanen, også offensivt. Evt kan 22-årige Morten Hjulmand (ikke i familie med landstræneren) klemme sig ind; han er stamspiller på det Lecce-hold der i 21/22 rykkede op fra Serie B og nu gør sig i Serie A.

Offensiv midtbane:
Det er lige før man kniber en tåre, for i 2021 så det ud som om hans karriere var slut. Det er naturligvis 30-årige Christian Eriksen vi taler om. Fynboen fik hjertestop i åbningskampen i Parken mod Finland ved sidste sommers EM og var livløs i en række minutter mens Simon Kjær & de andre holdkammerater stod værn, og danske tilskuere og TV-seere ventede i knuget stilhed.

Han blev genoplivet, og det var dét der var fokus på: Hans overlevelse. Fodbolden kom i anden række. Men efter et indledende hospitalsophold fik han indopereret en såkaldt ICD-enhed der holder øje med hans hjerterytme og om nødvendigt giver et stød, og læger forsikrede ham om at han kunne fortsætte med at spille prof-fodbold hvis han ville. Ville han? Det er ikke alle der ville være mentalt klar til at fortsætte, men det var Eriksen. Hans kontrakt med Inter blev ophævet (man må ikke spille i Italien hvis man har en ICD), i januar indgik han en halvårs-aftale med Brentford, og i startmarts fik han debut for London-klubben. Selvsagt et stykke fra topformen, men overraskende veloplagt. Så veloplagt at han blev udtaget til landskampene i slutmarts mod Holland og Serbien, og han kvitterede med flot spil og scoring i begge opgør. I august skiftede han til Manchester United hvor han har fået en flot sæsonstart som dybtliggende spilfordeler med stærk teknik og fremragende overblik. Som han også demonstrerede i september-landskampene; med samt målfarlighed.

Danmark klarede sig flot ved EM uden Eriksen, men hans comeback viser at landsholdet kan nå et endnu højere niveau med ham som styrmand (og individuelt kan Eriksen i øvrigt komme tættere på rekorden for flest danske landskampe nogensinde).

Det betyder at det 21-årige stortalent Mikkel Damsgaard – sammen med Mæhle landsholdets helt store åbenbaring ved EM – må indtage en mindre fremtrædende rolle og bl.a. sparke færre frispark. (Den spinkle offensivmand har ellers et fremragende spark.) Men der bør nu stadig være plads til Damsgaard. Han blev alvorligt skadet i oktober 2021, men vendte tilbage i april. Han kan ligge på venstrekanten i en 4-2-3-1-formation eller som makker til Eriksen i en kreationsduo bagved centreforwarden i en 3-4-2-1. Damsgaard skiftede denne sommer fra Sampdoria til danskerklubben Brentford i Premier League hvor han køres langsomt ind af træner Frank, men hans indsats i september-landskampene viste at han nærmer sig en fin form.

Kreatør-alternativer: 22-årige Jesper Lindstrøm fra Eintracht Frankfurt (stærk 21/22-sæson) og 31-årige Anders Christensen fra Malmö er dygtige teknikere med godt overblik, og kvikfodede Lindstrøm, der også kan ligge på en kant, er desuden ganske målfarlig. Endelig er der 30-årige Rasmus Falk, FCK-superteknikeren der er gammel OB-kammerat med Christian Eriksen.

Fløje:
Ud over Damsgaard og Lindstrøm, er der 22-årige Andreas Skov Olsen – målfarlig Club Brügge-højrekant – og 27-årige Yussuf Poulsen. Leipzig-angriberen er ikke fast starter i Bundesliga-klubben, men han er hurtig og kropsstærk og yder altid et stort løbearbejde på landsholdet og slider modstanderne trætte. Samt ligeledes speedy Martin Braithwaite. Den 30-årige spillede dog meget lidt for Barcelona i foråret (efter at have misset det meste af efteråret pga en skade), men ser skarp ud efter sommerskifte til Espanyol; han nettede simpelthen i sin debut efter et års måltørke for naboklubben Barca.

Boblere: Jacob Brun Larsen og Anders Dreyer, to 23-årige, driblestærke hurtigløbere fra henholdsvis Hoffenheim og FC Midtjylland (Dreyer var egentlig i Rubin Kazan, men forlod den russiske klub da Putin overfaldt Ukraine).

Den 25-årige højrekant Robert Skov, den tidligere Superliga-topscorer, har været hyppig landsholdsstarter med sin målfarlighed (godt spark og ditto hovedspil) og positionsfleksibilitet (kan sågar vikariere på venstre back), men mistede sin startplads i 2020 – samtidig med at det begyndte at knibe med spilletiden i Hoffenheim – og forblev på bænken under hele EM-slutrunden sidste sommer. Han var i øvrigt ude med en skade fra november 2021 til april, men var med i landsholdets juni-trup, så VM-chancen er der stadig. September-truppen kom han ikke med i, men han har åbnet den nye Bundesliga-sæson som fast starter i Hoffenheim, så man skal ikke afskrive Robert Skov.

Centreforwards:
24-årige Kasper Dolberg, Nice-ismanden med de stærke vendinger og de kølige afslutninger, var Danmarks skarpeste angriber ved EM. Derefter gik der mere end et år uden mål for Hjulmands hold, og det gik også skidt i Nice – bl.a. pga sukkersyge som han fik konstateret i november 2021. Men i slutnigen af sommerens transfervindue skiftede han til Sevilla, og selv om han per slut-september endnu ikke er fast starter i sin nye klub, ser de nye omgivelser ud til at have givet ham ny inspiration; godt mål mod Frankrig 25/9.

Alternativerne er 29-årige Andreas Cornelius og 24-årige Jonas Wind – de to angribere, der begge slog igennem i FCK, er store og stærke, men glimrende teknikere. Wind har godt øje for medspillerne, mens Cornelius er mere målfarlig (nettede to gange mod Frankrig i juni). Cornelius gjorde det godt i Trabzonspor i 21/22, og Wind fik en god start i Wolfsburg som han skiftede til i januar. Opdatering, september: Cornelius vendte hjem til FCK kort før sommerens transfervindue lukkede – et skifte der nok delvist var inspireret af at FCK få dage forinden havde elimineret Trabzonspor i CL-kvalifikation. Nu får Cornelius mulighed for at spille CL-gruppespil i efteråret.

Rasmus Højlund? Den 19-årige ex-FCK-indskifter gjorde det så godt i Sturm Graz i foråret at han nu er at finde i Atalanta. En VM-billet ligger måske ikke i kortene, men det kan ikke afvises. Han fik lov til at snuse til A-landsholdet i september-samlingen.

Yussuf Poulsen og Martin Braithwaite kan også ligge som spidsangriber.

Historien om Danmark ved VM i fodbold

Qatar-slutrunden er Danmarks sjette VM-deltagelse.

I 1986 i Mexico vandt Sepp Pionteks Olsen-bande 1-0 over Skotland, viste slutrundens bedste fodbold i 6-1 over Uruguay og slog umotiverede Vesttyskland 2-0 før festen sluttede i 1/8-finalen.

Michael Laudrup, Preben Elkjær & Co formåede ikke at rejse sig efter Jesper Olsens fejlaflevering der gjorde det nemt for Butrageño at udligne Danmarks 1-0-føring, og Spanien vandt 5-1.

1998 var Michael Laudrups farvel. Det danske hold, med svenske Bosse Johansson ved trænerroret, havde ikke samme talent som som 1986-mandskabet, Helveg, Schønberg og Colding  var fightere snarere end boldspillere, men Michael, lillebror Brian (som også stoppede på landsholdet efter VM) og en ung Martin Jørgensen stod for tekniske indslag, og Ebbe Sand og Peter Møller var skarpe angribere.

Et kedeligt gruppespil gav 1-0 over Saudi Arabien, 1-1 mod Sydafrika samt 2-1-tab mod de franske værter og senere guldvindere. Men der var spræl i ottendedelsfinalens 4-1 over Nigeria, inkl lækker ydersidevip-assist af Michael Laudrup til Ebbe Sand-scoring. I kvartfinalen ventede Brasilien med Rivaldo, Ronaldo og Roberto Carlos. Sidstnævnte forærede Brian Laudrup et mål med en kikset saksesparksclearing, men de senere sølvvindere vandt 3-2; udnyttede at 35-årige Peter Schmeichel ikke var helt så hurtig som ved EM-1992.

I 2002 (Japan/Sydkorea) fik Danmark, med Morten Olsen som chef, fransk hævn ved at slå de forsvarende verdensmestre. Desuden sejr mod Uruguay samt uafgjort mod Senegal. Men i ottendedelsfinalen vandt England med Beckham, Scholes og Owen 3-0 over et dansk hold med blot tre deciderede teknikere: Jesper Grønkjær samt forsvarerne Nicklas Jensen og René Henriksen. Martin Jørgensen var i truppen, men skadet.

I 2010 i Sydafrika kneb det også med Olsens talentmateriale (der var dog fx Agger). Martin Jørgensen var 34, Thomas Sørensen og Jon Dahl 33. Christian Eriksen var med, men blot 18 år. Danmark slog Cameroun 2-1, men tabte 2-0 til Holland og 3-1 til Japan og røg ud. (Se, hvordan den danske landsholdstrøje så ud i 2010 og ved de sidste slutrunder)

I 2018 (Rusland), med Åge Hareide ved styrepinden, var Danmark igen i gruppe med Frankrig. Tog andenpladsen via 1-0 over Peru, 1-1 mod Australien og 0-0 mod franskmændene (et resultat begge hold kunne bruge). Efter lunken gruppe-indsats viste danskerne tænder i 1/8-finalen. Tabte til Kroatien, men via straffesparkskonkurrence efter 1-1 og god indsats mod de senere sølvvindere.

Vidste du: Der er tradition for danske fodboldsange til de store slutrunder. Tjek vores gennemgang via linket.