18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold

Danmark – odds på danskernes VM

Talentfuld trup og Eriksen-comeback giver dansk VM-optimisme. De rødhvide er igen-igen i gruppe med Frankrig, og verdensmestrene er favoritter, men danskerne bør tage andenpladsen foran Tunesien og Peru/Australien/Arabiske Emirater. Så venter nok Argentina med en aldrende Messi i en svær men ikke umulig 1/8-finale, Holland i kvartfinalen, i semifinalen Spanien/Tyskland/Brasilien. Find odds, trup og kampe til Danmarks VM på denne side.


Odds på Danmark

Danmark vinder VM29,00 – SPIL HER >>*
Danmark vinder Gruppe D5,00 – SPIL HER >>*
Danmark går videre fra Gruppe D1,57 – SPIL HER >>*

Odds er senest opdateret d. 4. april 2022 kl. 05:30. Odds kan ændre sig.


Danmarks trup og startopstilling

Den endelige trup er endnu ikke udtaget.

Målmænd: TBA

Forsvarsspillere: TBA

Midtbanespillere: TBA

Angribere: TBA

Formation: 3-4-2-1

Forventet startopstilling ved VM:

Målmand:Schmeichel
Forsvar:Kjær, AC, Vestergaard
Midtbane:Wass, Højbjerg, Delaney, Mæhle
Offensiv midtbane:Eriksen, Damsgaard
Angreb:Dolberg

Se også: Benjamin Leander og Rasmus Graff sætter den danske start-11’er i SpilXpoden.

Nøglespillere: Christian Eriksen, Simon Kjær, Andreas Christensen, Joakim Mæhle

Stjerneskud: Jonas Wind, Jesper Lindstrøm

Straffeskytte: Christian Eriksen

Frisparksskytte: Christian Eriksen

Skader/tvivl: Opdateres

Karantæner: Opdateres

Ude af VM: Opdateres


Danmarks VM chancer: Danskerne kan drille de bedste

Siden Kasper Hjulmand overtog trænerroret fra udbrændte Åge Hareide i 2020, har Danmark taget andenpladsen i en Nations League A-gruppe, sprudlet sig i semifinalen ved EM trods Christian Eriksens fravær samt blæst igennem VM-kvalifikationen med målscoren 30-3 i 10 kampe.

Hjulmands samlede kampstatistik siger 19-3-6, inkl uafgjort i ordinær kamp mod England i EM-semifinalen. Verdensrangelistetoer Belgien har stået for tre af nederlagene, eet er faldet mod Finland hvor danskerne var rystede efter Eriksens hjertestop, eet mod Skotland i den betydningsløse sidste VM-kvalrunde, og eet mod stærke Holland i en træningskamp hvor det danske forsvar var decimeret.

Nydelig statistik. Men vigtigere: Landsholdet spiller effektivt, men også underholdende med pres, hurtige omstillinger og fremstormende wingbacks. Hjulmand jonglerer mellem to og tre midterforsvarere alt efter modstander og kampforløb. Defensiven skal være solid, men der skal også scores mål. Holdet har rutinerede ankermænd i fx Schmeichel og Kjær, men unge, sultne talenter fylder meget i truppen.

Det har fået hjerterne til at banke igen hos Danmarks roligans. Men det vigtigste bankende hjerte? Christian Eriksens.

Kreatørens comeback øger den allerede højtflyvende optimisme. Hjulmands drenge har vist at de kan drille og ind i mellem slå de bedste. VM-succes er næste logiske skridt.


Videoanalyse af Danmarks chancer


Holdanalyse af Danmark

Herunder følger en komplet gennemgang af det danske herrelandshold.


Målmænd:
Kasper Schmeichel er ikke helt hvad han har været. I 2015/16 havde han med Premier Leagues næstbedste redningsprocent (Petr Cech var nr 1) en stor del af æren for Leicesters chok-triumf. Nu er han 35 år og ligger midt i feltet af PL-målmænd. Men han er stadig god og en solid sidste skanse for Danmark. Desværre er der langt ned til de næste. 29-årige Frederik Rønnøw har fået meget lidt klubspilletid siden han i 2018 drog fra Brøndby til Bundesligaen. 33-årige Jonas Lössl er reserve i Brentford. Jesper Hansen er 37 år og spiller i Superligaen. 24-årige Peter Vindahl og Daniel Iversen er talentfulde, men spiller for henholdsvis AZ i Holland og Preston, midterhold i den næstbedste engelske række. Ikke lavt niveau, men heller ikke højt.


Midterforsvar:
Uomgængelige startere hvis kampklare er fysisk stærke og rutinerede Simon Kjær til højre og teknisk dygtige og opspilsstærke Andreas Christensen til venstre eller centralt. I et tremands-midterforsvar er tårnhøje og venstrebenede (men højrefods-kapable) Jannik Vestergaard den oplagte venstremand. Med fleksible AC som den der kan flyttes op på midtbanen hvis kampforløbet kalder på taktikskifte.

AC missede marts-træningskampene mod Holland og Serbien, men skaden var ikke alvorlig. Han har ikke spillet ret meget for Chelsea i foråret (fik dog nogle kamp i april hvor han var MEGET op og ned) pga kontraktuenighed, men det problem bør være løst til sommer. Enten bliver han i London, og så vil træneren nok igen gøre mere brug af ham, eller også skifter han til fx Barcelona. Et skifte virker sandsynligt efter en trist episode ved pokalfinalen i maj hvor AC meldte afbud kort før kampen. Officielt pga utilpashed, men rygter sagde at han simpelthen ikke havde lyst.

Simon Kjær blev alvorligt knæskadet i december og er ude resten af sæsonen. Men han tørner nok ud i den kommende sæson og bør nå at blive helt klar til VM.

Alternativer i højre side af midterforsvaret er 23-årige Victor Nelsson, fast starter i Galatasaray, og 25-årige Joachim Andersen, ditto i Crystal Palace. Andersen er høj, men opspilsstærk, Nelsson en god duelspiller og trods kun 1,85 meter høj også stærk i luften. Brøndby-forsvarsstyrmand Andreas Maxsø er også en mulighed, men der er umiddelbart mange spillere foran ham. Samme med Mathias ”Zanka” Jørgensen, reserve i Brentford. Han har sin landsholdsrutine at trække på – det var dét der gav ham en EM-billet – men Nelsson ligner en mere oplagt trupkandidat nu.

Det danske midterforsvar er pænt klædt på, men bemærk hvordan det gik i marts-træningskampen mod Holland hvor Kjær og AC manglede og blev erstattet i startopstillingen af Nelsson og Andersen: Fire mål gik ind…


Højreback/-wingback:
Nr 1 ved EM og i VM-kvalifikationen var erfarne, skudstærke og pladsfleksible Daniel Wass der også kan gøre sig på fløjen, på midtbanen og sågar på venstre back. Efter januarskifte fra Valencia fik han en uheldig start på tilværelsen i Atlético da han blev knæskadet i februar, men han når forhåbentligt at vende tilbage inden sæsonslut og bør være oppe i omdrejninger når vi når frem til VM i november. Hvis han altså kan erobre en startplads i Madrid.

Alternativer: Der er den ligeledes erfarne Jens Stryger. Han har været ude i kulden i Udinese siden oktober fordi han har afvist at forlænge sin kontrakt, men et sommerskifte bør betyde spilletid i efteråret. Mere interessante er dog 23-årige Rasmus Nissen fra Salzburg og 24-årige Alexander Bah fra Slavia Prag. To talenter der kan være på vej til større klubber. Som Wass er de fodrappe og offensivt dygtige (Bah desuden med godt spark udefra), og de kan også tage fra defensivt. 


Venstreback/-wingback:
Suveræn nr 1 er teknisk dygtige Joakim Mæhle (Atalanta) der som højrefodet også kan spille en stærk højreback – det gør han mest på klubholdet (når han altså spiller; han er mærkeligt nok ikke fast starter i Bergamo) – men til venstre er han et decideret fænomen der scorede fem mål i 11 landskampe i 2021. Han leverer indlæg (med højrefodsydersiden eller med et habilt venstreben) eller går i banen og afslutter selv.

Alternativer: Førnævnte Jens Stryger Larsen er meget højrefodet og derfor ikke meget bevendt med indlæg fra venstrekanten, men han har spillet venstreback på landsholdet mange gange og leverer typisk en solid defensivindsats. Der er desuden Nicolai Boilsen. Han er ikke hvad han har været (var engang en MEGET lovende offensiv venstreback), men for FCKeren taler at han også kan spille i midterforsvaret hvor han mest befinder sig på sit klubhold. En mulighed er også lynhurtige Mads Valentin fra Augsburg; den 24-årige nordsjællænder er dog meget landsholdsgrøn. Det samme er det 19-årige FCK-talent Victor Kristiansen.


Defensiv midtbane:
Makkerparret på den bageste midtbane er som udgangspunkt Thomas Delaney fra Sevilla og Pierre-Emile Højbjerg fra Tottenham. Balancemænd der skiftes til at spille boks-til-boks. Fysisk stærke bolderobrere, men også glimrende boldspillere der kan bidrage kreativt til offensiven og sågar byde ind med afslutninger, Højbjerg med skud, Delaney primært med knaldgodt hovedspil.

Den mest oplagte afløser er nok hårdttacklende Christian Nørgaard, fast starter i Brentford. Per slutapril er han faktisk den med flest tacklinger af alle i Premier League (Højbjerg er nr 8). Klubkammerat Mathias Jensen er mere kreativ, men erobrer færre bolde og har ikke fået ret meget spilletid for Brentford siden London-forstadsklubben i 2021 rykkede op i Premier League.

Alternativer: Jens Stage fra FCK, Jens Jønsson fra Cadiz (efter en flot 20/21-sæson har det dog knebet mere for ham i 21/22) og lange Philip Billing fra Championship-klubben Bournemouth. Og Casper Nielsen – i gang med en fremragende sæson for Union Saint-Galloise, oprykkerklubben der fører den belgiske liga. Han fik sin første landsholdsudtagelse i marts (dog uden at spille). 27 år og dermed en ”late bloomer”, men ikke mindre interessant af den grund. Han kan spille hvor som helst på midtbanen, også offensivt (samme med Mathias Jensen).


Offensiv midtbane:
Det er lige før man kniber en tåre, for går vi et halvt år tilbage, så det ud som om hans karriere var slut. Det er naturligvis 30-årige Christian Eriksen vi taler om. Fynboen fik hjertestop i åbningskampen i Parken mod Finland ved sidste sommers EM og var livløs i en række minutter mens Simon Kjær & de andre holdkammerater stod værn, og danske tilskuere og TV-seere ventede i knuget stilhed.

Han blev genoplivet, og det var dét der var fokus på: Hans overlevelse. Fodbolden kom i anden række. Men efter et indledende hospitalsophold fik han indopereret en såkaldt ICD-enhed der holder øje med hans hjerterytme og om nødvendigt giver et stød, og læger forsikrede ham om at han kunne fortsætte med at spille prof-fodbold hvis han ville. Ville han? Det er ikke alle der ville være mentalt klar til at fortsætte, men det var Eriksen. Hans kontrakt med Inter blev ophævet (man må ikke spille i Italien hvis man har en ICD), i januar indgik han en halvårs-aftale med Brentford, og i startmarts fik han debut for London-klubben. Selvsagt et stykke fra topformen, men overraskende veloplagt. Så veloplagt at han blev udtaget til landskampene i slutmarts mod Holland og Serbien, og han kvitterede med flot spil og scoring i begge opgør.

Danmark klarede sig flot ved EM uden Eriksen, men hans comeback viste at landsholdet kan nå et endnu højere niveau med ham som styrmand.

Det betyder at det 21-årige stortalent Mikkel Damsgaard – sammen med Mæhle landsholdets helt store åbenbaring ved EM – må indtage en mindre fremtrædende rolle og bl.a. sparke færre frispark. (Den spinkle Sampdoria-offensivmand har ellers et fremragende spark.) Men der bør nu stadig være plads til Damsgaard når han bliver klar efter den alvorlige skade han pådrog sig i oktober (hvad han nok bliver i april og i hvert fald nok før sæsonslut). På venstrekanten i en 4-2-3-1-formation eller som makker til Eriksen i en kreationsduo bagved centreforwarden i en 3-4-2-1.

Kreatør-alternativer: 22-årige Jesper Lindstrøm fra Eintracht Frankfurt og 31-årige Anders Christensen fra Malmö er dygtige teknikere med godt overblik, og kvikfodede Lindstrøm, der også kan ligge på en kant, er desuden ganske målfarlig. Endelig er der 30-årige Rasmus Falk, FCK-superteknikeren der er gammel OB-kammerat med Christian Eriksen.


Fløje:
Ud over Damsgaard og Lindstrøm, er der 22-årige Andreas Skov Olsen – målfarlig Club Brügge-højrekant – og 27-årige Yussuf Poulsen. Leipzig-angriberen er ikke fast starter i Bundesliga-klubben, men han er hurtig og yder altid et stort løbearbejde på landsholdet og slider modstanderne trætte. Samt ligeledes speedy Martin Braithwaite. Den 30-årige har dog spillet meget lidt for Barcelona i foråret (efter at have misset det meste af efteråret pga en skade), og et klubskifte ligner den eneste udvej hvis han vil generobre sin landsholdsplads.

Boblere: Jacob Brun Larsen og Anders Dreyer, to 23-årige, driblestærke hurtigløbere fra henholdsvis Hoffenheim og FC Midtjylland (Dreyer var egentlig i Rubin Kazan, men forlod den russiske klub da Putin overfaldt Ukraine).

Den 25-årige højrekant Robert Skov har tidligere været fast del af landsholdstruppen med sin målfarlighed (godt spark og ditto hovedspil) og positionsfleksibilitet (kan sågar vikariere på venstre back), men mistede sin startplads i 2020 – samtidig med at det begyndte at knibe med spilletiden i Hoffenheim – og forblev på bænken under hele EM-slutrunden sidste sommer. Desuden har han været ude med en skade siden november sidste år. Uvist hvornår han bliver klar igen.


Centreforwards:
24-årige Kasper Dolberg, Nice-ismanden med de stærke vendinger og de kølige afslutninger, var Danmarks skarpeste angriber ved EM, men han har ikke scoret for Hjulmands hold siden slutrunden, og han er ikke fast starter i Nice hvor han, Gouiri og Delort kæmper om to angrebspladser. Efter et par tunge måneder fik Dolberg konstateret sukkersyge i november 2021, og det skulle være under kontrol nu. Men han har kun scoret seks mål for Nice i 21/22, tre af målene efter sukkersyge-diagnosen.

Alternativerne er 29-årige Andreas Cornelius og 24-årige Jonas Wind – de to ex-FCK-angribere er begge store og stærke, men glimrende teknikere. Wind har godt øje for medspillerne, mens Cornelius er mere målfarlig. Cornelius har gjort det godt i Trabzonspor, og Wind har fået en god start i Wolfsburg som han skiftede til i januar.

Yussuf Poulsen og Martin Braithwaite kan også ligge som spidsangriber.



Historien om Danmark ved VM i fodbold

Qatar-slutrunden er Danmarks sjette VM-deltagelse.

I 1986 i Mexico vandt Sepp Pionteks Olsen-bande 1-0 over Skotland, viste slutrundens bedste fodbold i 6-1 over Uruguay og slog umotiverede Vesttyskland 2-0 før festen sluttede i 1/8-finalen.

Michael Laudrup, Preben Elkjær & Co formåede ikke at rejse sig efter Jesper Olsens fejlaflevering der gjorde det nemt for Butrageño at udligne Danmarks 1-0-føring, og Spanien vandt 5-1.

1998 var Michael Laudrups farvel. Det danske hold, med svenske Bosse Johansson ved trænerroret, havde ikke samme talent som som 1986-mandskabet, Helveg, Schønberg og Colding  var fightere snarere end boldspillere, men Michael, lillebror Brian (som også stoppede på landsholdet efter VM) og en ung Martin Jørgensen stod for tekniske indslag, og Ebbe Sand og Peter Møller var skarpe angribere.
 
Et kedeligt gruppespil gav 1-0 over Saudi Arabien, 1-1 mod Sydafrika samt 2-1-tab mod de franske værter og senere guldvindere. Men der var spræl i ottendedelsfinalens 4-1 over Nigeria, inkl lækker ydersidevip-assist af Michael Laudrup til Ebbe Sand-scoring. I kvartfinalen ventede Brasilien med Rivaldo, Ronaldo og Roberto Carlos. Sidstnævnte forærede Brian Laudrup et mål med en kikset saksesparksclearing, men de senere sølvvindere vandt 3-2; udnyttede at 35-årige Peter Schmeichel ikke var helt så hurtig som ved EM-1992.

I 2002 (Japan/Sydkorea) fik Danmark, med Morten Olsen som chef, fransk hævn ved at slå de forsvarende verdensmestre. Desuden sejr mod Uruguay samt uafgjort mod Senegal. Men i ottendedelsfinalen vandt England med Beckham, Scholes og Owen 3-0 over et dansk hold med blot tre deciderede teknikere: Jesper Grønkjær samt forsvarerne Nicklas Jensen og René Henriksen. Martin Jørgensen var i truppen, men skadet.

I 2010 i Sydafrika kneb det også med Olsens talentmateriale (der var dog fx Agger). Martin Jørgensen var 34, Thomas Sørensen og Jon Dahl 33. Christian Eriksen var med, men blot 18 år. Danmark slog Cameroun 2-1, men tabte 2-0 til Holland og 3-1 til Japan og røg ud.

I 2018 (Rusland), med Åge Hareide ved styrepinden, var Danmark igen i gruppe med Frankrig. Tog andenpladsen via 1-0 over Peru, 1-1 mod Australien og 0-0 mod franskmændene (et resultat begge hold kunne bruge). Efter lunken gruppe-indsats viste danskerne tænder i 1/8-finalen. Tabte til Kroatien, men via straffesparkskonkurrence efter 1-1 og god indsats mod de senere sølvvindere.


Læs om andre deltagere ved VM i fodbold