18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Danmark – odds på danskernes EM

Danmark er klar til EM i fodbold, og denne gang – i 2021 – har Kasper Hjulmands udvalgte fordel af at spille samtlige gruppekampe på hjemmebane i Parken. Kan Eriksen, Schmeichel og co. gentage bedriften fra 1992? Du finder odds, trup og kampe til Danmarks EM på denne side.


Danmark vinder VM: 26,00 – SPIL HER >>*

Topscorer ved VM
Christian Eriksen: 71,00 – SPIL HER >>*

Danmark vinder gruppe B: 2,70 – SPIL HER >>*

Vil du spille på Danmarks kampe i EM-gruppespillet? Så har vi her samlet de bedste odds på kampene, så du får mest for dine penge.

12. juni 2021
18:00 Danmark – Finland (København): 1,48 – 4,10 – 7,00*
17. juni 2021
18:00 Danmark – Belgien (København): TBA – TBA – TBA*
21. juni 2021
21:00 Rusland – Danmark (København): TBA – TBA – TBA*

Som det kan ses udfra oddset er Danmark ikke blandt favoritterne til at vinde EM 2021, men de spåes trods alt en hæderlig chance. Danskerne ventes at vinde første kamp mod Finland, men Belgien indtager stadig rollen som gruppevinder favorit.

Odds ændrer sig løbende. Sidst opdateret d. 5. maj kl. 12:40 (kampodds), d. 5. maj kl. 12:40 (gruppevinder) og d. 5. maj kl. 12:40 (vinder + topscorer).

Danmarks trup og startopstilling

Nettotrup udtages senest 1. juni.

Forventet startopstilling: Schmeichel – Wass, Kjær, A. Christensen, Mæhle – Højbjerg, Delaney – Poulsen/Olsen, Eriksen, Braithwaite – Wind/Dolberg

Nøglespillere: Christian Eriksen, Kasper Schmeichel, Simon Kjær

Stjerneskud: Jonas Wind, Mikkel Damsgaard, Andreas Skov Olsen

Straffeskytte og frisparksskytte: Christian Eriksen

Skade/tvivl: Andreas Christensen

Danmarks EM chancer: Hjemmebane og godt hold

Danmark har pæne chancer for at komme langt ved sommerens EM. Verdensetter Belgien er naturligvis favorit til at vinde Gruppe B, men danskerne har forbedret sig siden to klare nederlag mod de Bruyne & Co i Nations League i efteråret. DK-landstræner Hjulmand har sat talentturbo på offensiven, og det bør mindst blive til en andenplads og dermed en 1/8-finale mod nr 2 fra Gruppe A, nok Schweiz eller Tyrkiet. Bestemt ingen walk-over, men et hold der kan slås på dagen (som Danmark gjorde mod schweizerne i EM-kvalifikationen). I kvartfinalen kan Holland vente. Hollænderne er favoritter, men resultatet er ikke givet på forhånd; Depay & Co har tabt til Tyrkiet i år. I en eventuel semifinale: Uha, det ligner enten Spanien eller vinderen af Dynamitpuljen med Portugal, Frankrig og Tyskland. Evt England. Skulle en rødhvid sensation indtræffe, er der lagt op til en finale mod fx gruppekollega Belgien.

Holdanalyse af Danmark

Efter fire år med Åge Hareide ved roret fik det danske fodboldlandshold ny træner i 2020: Kasper Hjulmand der i 2012 førte FCN til Superliga-guld. Ifølge DBUs Peter Møller handlede det primært om at få en trænertype der ville være bedre til at maksimere talenter, men mon ikke også spillestilen spillede ind…

Hareide stod for dynamisk angrebsspil i anden halvdel (efter en tung første halvdel) af kvalifikationen til VM-2018, dvs fra slut-2016 til slut-2017, men blev derefter forsigtig og defensiv. Hans hold var vanskeligt at score mod, var ubesejret i 34 kampe i træk fra oktober 2016 til han sluttede i efteråret 2019, men havde selv grumme svært ved at nette. Det var alt for ofte dødkedeligt at se på. Hjulmand gik ind til jobbet med et ønske om at hans hold skulle bestemme så meget som muligt. Presse og genpresse; evig bevægelse hos alle markspillere og hurtige handlinger både defensivt og offensivt. Defensiven skal være velorganiseret og solid, men omstillinger skal have tyngde og være farlige.

I løbet af en kamp kan Hjulmand skifte fra 4-2-3-1 til tre midterforsvarere og stadig være offensivt giftig.

Hareides resultater var svære at argumentere imod: Kvalifikation til VM-2018, 1/8-finale ved VM (uafgjort og straffekonkurrence-tab mod de senere sølvvindere fra Kroatien), gruppesejr ved Nations League (liga B) i 2018 samt gruppe-andenplads i kvalikationen til EM-2020.

Mens Hjulmand åbnede sin landstrænerkonto i september 2020 med at tabe 0-2 i Parken til Belgien i Nations League (liga A)…

Men djurslændingen har alt i alt fået en flot start ved landstrænerroret. I sidste NL-runde i november tabte Danmark igen til Belgien, med 4-2, men belgierne har som bekendt et af verdens allerbedste landshold (nr 1 på FIFAs rangliste, nr 2 på ELO-ranglisten), og ind imellem fik Danmark fire point i to kampe mod England (inkl sejr på Wembley), seks point mod Island, og snuppede andenpladsen i NL-gruppen. Inkl venskabskampe sagde Hjulmands statistik for efteråret 2020: 5-1-2, målscore 14-7. Nydeligt.

2021 er åbnet på endnu stærkere vis. I de første tre kampe i kvalifikationen til VM-2022, i marts, vandt Hjulmands drenge 0-2 i Israel, 8-0 hjemme mod Moldova samt 0-4 i Østrig. Sidstnævnte kamp lignede et svendestykke. Fremragende fodbold. Solid defensiv hele vejen igennem og i anden halvleg flot offensiv.

Spillermaterialet er stærkt. Vi kan faktisk stille en startellever bestående udelukkende af folk fra verdens fem stærkeste ligaer (det gør vi dog ikke nødvendigvis; et Superliga-talent kan snige sig ind). Inklusive store profiler som Schmeichel og Eriksen. Dem brugte Hareide selvfølgelig også, men Hjulmand har derudover rystet posen og vist tillid til nye talenter som Mæhle, Wind og Skov Olsen, samt til nogle erfarne spillere som ikke var i kridthuset hos nordmanden, fx Daniel Wass.

Danske truptanker: Verdensklasse i målet

I mål har Danmark en af verdens bedste keepere i Kasper Schmeichel. Intet at brokke sig over her. Så længe han ikke skades, for der er langt ned til folk som Frederik Rønnow, Jonas Lössl og Jesper Hansen.

Midterforsvar: Solidt

Midterforsvaret har også kompetence. Den erfarne højremand Simon Kjær er kommet op i omdrejninger efter sit skifte i januar 2020 til Milan fra Atalanta hvor han sad på bænken. Venstremand er hurtige og boldfaste Andreas ”AC” Christensen der har fået meget spilletid i Chelsea efter Tuchel overtog trænerposten. Desværre blev AC lårskadet i PL-kampen mod Man City 8. maj (mens han begik en sjælden timingsfejl). Endnu uvist hvor alvorligt, men det så skidt ud.

Afløserne er dog også glimrende: Fyrtårnet Jannik Vestergaard (til venstre) og Joachim Andersen (til højre) er faste startere i henholdsvis Southampton og Fulham. Andersen ejes af Lyon, men kunne ikke slå igennem i Frankrig og blev lejet ud i januar i år. I England gør han det fremragende. Begge er både opspils- og hovedspilsstærke; til gengæld kniber det med hurtigheden

Mathias Zanka Jørgensen, hyppigt brugt af Hareide, får næppe en plads i EM-truppen. I topform er han en stærk midterforsvarer, men efter nogle pæne år i England og Tyrkiet (samt i mindre grad i Tyskland) er han gået ned i kadence efter sidste sommers tilbagevenden til FCK. Så giver det nok bedre mening at se i retning af fx FCK-holdkammeraten Victor Nelsson, Brøndbys Maxsø eller een af FC-midtjyderne, Sviachenko eller Scholz.


Ikke længere forkerte backs

På højreback foretrak Hareide høje og hovedstødsstærke Dalsgaard (Brentford), men Hjulmand bruger med succes hurtige, skudstærke og og offensivt dygtige Daniel Wass (Valencia) der også kan udfylde en plads på midtbanen eller fløjen. Dalsgaard er røget nedad i hierakiet og risikerer endda at gå glip af en billet til EM. En mulighed kunne være talentfulde Rasmus Nissen fra Salzburg, men det bliver nok først i tiden efter EM.

Også på venstreback er der skiftet ud. Hareide foretrak Jens Stryger Larsen som starter selv om den højrebenede Udinese-højreback har svært ved at levere kompetente indlæg fra venstre. Stryger Larsen er stadig del af landsholdet; er en solid reserve i begge sider, men førstevalg er han ikke længere. I efteråret stod venstre-startkampen mellem Robert Skov (blev Superliga-topscorer som højrekant, men er venstrebenet og kan også spille back) og Joachim Mæhle. Sidstnævnte er højrebenet, men er en dygtig tekniker med begge fødder og er målfarlig fra venstreback-positionen. Skov har gang i en skidt sæson i Hoffenheim; spiller meget lidt, så Mæhle står med de bedste kort på hånden. Han starter ikke hver gang for Atalanta, som han skiftede til i januar, men han spiller en del.

FCK-venstreback Nicolai Boilesen kan evt snige sig med på et ydermandat. Han var ude af landsholdet fra 2018 til 2021, men godt spil i Superligaen gav ham en udtagelse til marts-kampene. Det fine ved Boilesen, ud over god teknik og erfaring, er at han også kan bruges i midterforsvaret.


Midtbane: Eriksen i kridthuset i Inter

På midtbanen er Christian Eriksen – landsholdets topscorer, dødboldsspecialist og chefkreatør – selvskreven starter som offensiv spilfordeler. Hans form var tung i efteråret 2019 hvor han virkede præget af sommerens kiksede forsøg på at komme væk fra Tottenham. I januar 2020 blev han så endelig solgt, til Inter, men det tog lang tid før han slog igennem i det italienske. Efter et flot mål mod lokalrival Milan i januar i år, er han dog blevet fast mand på sæsonens italienske mesterhold; god timing mht EM-slutrunden. Han var ikke markant i marts-kampene for Danmark, men er det forhåbentligt til sommer. Selv om han hos Inter spiller en mere defensiv midtbanerolle (i et andet system) end på landsholdet.

De to startpladser på den bagerste midtbane hos de rød-hvide tilhører Thomas Delaney fra Dortmund (hvor han er fast mand efter Witsel blev alvorligt skadet i startjanuar) og Pierre-Emile Højbjerg der har gjort det fremragende siden sit sommerskifte fra Southampton til Tottenham. To tackle- og skudstærke spillere der også kan spille bold.

Afløserne: Erfarne, skudstærke og lidt langsomme Lasse Schöne (Heerenveen) kratter stadig ved; er god at have hvis der skal holdes på bolden. Men der er også de fremstormende Brentford-folk Christian Nørgaard og Mathias Jensen. Begge er fleksible og kan gøre sig som 10’ere såvel som 8’ere og 6’ere. God fysik og god spilfordeling. Nørgaard er dog mere dybtliggende end Jensen der er blandt de bedste oplæggere i The Championship i England.

Endelig er der den deciderede oprydder Jens Jönsson der gør det godt i den spanske La Liga-klub Cadiz.

Fløje: Sisto på vej tilbage?

På højre fløj har Yussuf Yuray Poulsen fra Leipzig længe været nr 1. Den hurtige og fysisk stærke spiller har generelt en lav scoringsrate for både klub og landshold, men han arbejder stenhårdt, slider modstanderne op, og ind imellem lyner han også. Men som Andreas Skov Olsen gjorde det i marts-kampene (inkl to mål som indskifter mod Østrig), ligner Bologna-manden en skarp konkurrent til Yuray. Også fordi Poulsen ikke er fast starter i Leipzig; faktisk har han spillet temmelig lidt dette forår.

Højrekants-sufflør har ellers været ex-Superligatopscorer Robert Skov med den imponerende sparketeknik og det glimrende hovedspil. Men han har haft problemer i Hoffenheim og er blevet landsholds-overhalet af navnebror Skov Olsen. Bologna-manden var i skyggen af Robert Skov på U21-landsholdet, men han får mere spilletid i Italien end Robert i Tyskland. I start-april scorede Robert Skov dog, som indskifter, et smukt mål for Hoffenheim, og siden har han fået mere spilletid.

D’herrer Skov og Skov er venstrebenede, men det gør dem så meget mere målfarlige på en højrekant hvorfra de kan trække ind i banen og afslutte.

På venstre fløj var der masser af driblinger og finurligheder i forrige VM-kvalifikation ved Pione Sisto og Viktor Fischer. De løb dog ind i formproblemer og skader, og Fischer har ikke været med landsholdet siden 2018. Sisto røg også af i 2018, men efter at være vendt hjem fra udlandet til FCM var han indskifter i tre landskampe sidste efterår. Trods spilletid i FCM i de første måneder af 2021 blev han dog ikke udtaget af Hjulmand i marts, og i april forvandlede hans startstatus i det midtjyske sig til indskifterstatus (fordi han dummede sig over for træner Priske). Sisto var tilbage som starter – og scorede – mod FCK 22. april. I tide til at få en EM-billet?

Den mest oplagte starter på venstrekanten er Martin Braithwaite hvis spidskompetence ikke er driblinger og tekniske lækkerier; til gengæld er han hurtig og (som oftest) en giftig afslutter. Han er ikke fast starter i Barcelona (chokskifte fra Leganes i februar 2020), men et flot mål mod Israel i marts tyder på at den tidligere Esbjerg-angriber sørger for at få det optimale ud af den daglige træning med Messi & Co. Han blev dog skadet i midtapril, men bør være tilbage i midtmaj.

Skal vi absolut have flair og driblinger på venstrefløjen, kan Hjulmand i princippet hive Jacob Bruun Larsen op fra U21-holdet; han har gang i U21-EM i slutmaj/startjuni, men kan i princippet tage direkte videre til A-lejren. Der er også Marcus Ingvartsen der gør det flot i Union Berlin; et løbestærkt hold hvor danskeren stikker ud (sammen med Max Kruse) med fine tekniske detaljer. Ingvartsen kan også ligge som 10’er eller hængende angriber. Evt helt i front.

Gode navne, med andre ord, men det måske allermest lovende islæt i den danske EM-offensiv er Mikkel Damsgaard, det 20-årige FCN-stortalent der sidste sommer skiftede til Sampdoria. Her har han imponeret med flotte detaljer, gennembrudskraft, gode assists og såmænd også et par mål. Han er højrebenet, men kan spille hvorsomhelst i offensiven. Han fik chancen fra start mod Moldova i marts og scorede to gange (begge gange med Skov Olsen som oplægger). Han ligner det bedste alternativ til Braithwaite på venstrekanten.

Angreb: Velassorteret uden Bendtner

Centreforward: Nicklas Bendtner er en saga blot (siden 2018), og Nicolai Jørgensen ser også ud til at være gået bag af dansen; har ikke været med landsholdet siden 2019. Men Danmark er ikke desto mindre velassorteret på angrebsposten.

Ud over førnævnte Poulsen og Braithwaite (samt Ingvartsen) der kan ligge i front såvel som på en fløj, er der deciderede centreforwards i store og hovedstødsstærke Andreas Cornelius fra Parma samt fra Nice teknisk stærke og hittepåsomme Kasper Dolberg med de fremragende vendinger og de kølige afslutninger.

Både Dolberg (coronavirus og skader) og Cornelius har dog haft en tung sæson, men Dolberg kom i gang på landsholdet i marts med to mål mod Moldova og fulgte det prompte op med to mål (eet på straffe) for Nice i første runde efter landskampsperioden.

Et alternativ kunne være ganske giftige Christian Gytkjær. Han spiller blot i Serie B til daglig, dvs ret lavt niveau, men kan godt score for landsholdet. Mest mod lilleput-nationer som Gibraltar, men han nettede også mod Schweiz i EM-kvalifikationen.

Men den foretrukne frontløber kan såmænd blive 22-årige Jonas Wind fra FC København. Han scorede i sin første A-landsholdsstart, i 4-2-nederlaget i Belgien i november, og han scorede (samt leverede en assist) i sin anden A-start, i marts mod Israel. Han er stor og stærk og vældigt spilintelligent. Han går godt i spænd med bl.a. Braithwaite. Hvis Dolberg fortsætter den form han viste for Nice i startapril, kan han dog stadig snuppe startpladsen fra Wind.

Historien om Danmark ved EM i fodbold

Danmark har været med til EM i fodbold otte gange tidligere. Første gang var tilbage til EM i 1964 og blev dengang spillet i Spanien. Dengang var det uden gruppeformatet som vi kender det nu, og Danmark spillede derfor en indledende runde med to kampe mod Malta. Danmark nåede faktisk hele vejen til semifinalen, inden de blev slået ud af Sovjetunionen i Barcelona med resultatet 0-3.

Hvis vi spoler tiden frem til 1992, så kommer vi til året alle danskere husker – året hvor Danmark vandt EM i fodbold. Dengang styret af Richard Møller Nielsen og et dansk hold, der kom med på et afbud på grund af borgerkrigen, der foregik i Jugoslavien. Danmark var ikke spået det største chancer, da det var en kaotisk tid for det danske herrelandshold. Kun otte hold deltog ved denne slutrunde, og i en gruppe med Sverige, Frankrig og England så det svært ud. Danskerne endte dog som 2’ere, da de i sidste runde slog de mægtige Frankrig med 1-2 på mål af Henrik “Store” Larsen og Lars Elstrup. Efterfølgende ventede en semifinale mod Holland, som dengang havde et af verdens bedste landshold med spillere som Ronald Koeman, Dennis Bergkamp, Frank Rijkaard, Marco van Basten og listen bliver ved. En hæsblæsende kamp endte 2-2 på to mål af Henrik “Store” Larsen, og Danmark kunne efterfølgende sende Holland ud i straffesparkskonkurrence. I finalen ventede Tyskland hvor Danmark kæmpede med livet som indsats. Det endte med en lykkelig 2-0 sejr til Danmark på mål af John Faxe Jensen og Kim Vilfort, og dermed kunne de danske EM legender bringe en evig lykke til Danmark.

Den seneste EM-slutrunde Danmark spillede var tilbage i 2012, men det blev her langt fra nogen succes fra de danske drenge. En svær gruppe med Holland, Portugal og Tyskland betød et tideligt exit allerede i gruppespillet.

Den seneste EM slutrunde i 2016 blev uden dansk deltagelse, da Danmark glippede kvalifikationen bag Albanien og Portugal. Det blev også slutningen på en æra med Morten Olsen i spidsen for landsholdet efter 15 år som landstræner. Arvtageren blev norske Åge Hareide, som kvalificerede Danmark til VM i 2018, men som pga. corona ikke nåede at have Danmark under en EM-slutrunde. I stedet bliver det den nuværende træner, Kasper Hjulmand.


Læs om andre deltagere ved EM i fodbold