18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Danmark – Israel: Odds og optakt den 7. september 2021

Foto: Bildbyrån

Forhåbentlig er der igen fest i Parken tirsdag aften, når Danmark tager mod Israel. Det er nummer et mod nummer to i VM-kvalifikationsgruppen, så måske ligger en pointdeling lige for? Men Danmark kommer med fem sejre på stribe og har endnu ikke lukket mål ind, mens Israel har scoret næsten tre mål i snit i deres første fem kampe, hvor de har hentet tre sejre. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Danmark – Israel. Der er kampstart tirsdag d. 7. september 2021 kl. 20:45. Se kampen på Kanal 5 eller på Discovery+. 

GÅ TIL


Danmark – Israel: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Tobias Stieler, Tyskland
Stadion: Parken, København, Danmark
Vejret: 18° og svag vind


Optakt til Danmark – Israel: Skader, karantæner og startopstillinger

Puha, det var med nerverne uden på tøjet på Tørsvollur i Thorshavn, for det havde været et besynderligt sted at ødelægge den flotte stime. Men Færøerne kæmpede hårdt og flot, og Danmark formåede først at sende sejrsmålet i nettet i kampens afslutning. Men der står stadig lutter sejre ud for Danmark, og der står stadig clean sheet ud for Kasper Schmeichel. For femte kamp i rap. 

Nu gælder det så Israel, som Danmark slog i den allerførste kamp i gruppen tilbage i marts, og der er godt nok sket en masse siden, men lad os minde hinanden om, at det var en kamp, som danskerne nok vandt 2:0, men hvor israelerne bed stærkt fra sig, og formentlig skifter Danmark endnu engang det meste af en startopstilling ud. Det er klogt ud fra et energimæssigt synspunkt, men måske er det lidt vanskeligere at skabe et flow? Det så dog ikke sådan ud i marts, hvor udskiftningerne til 8:0-sejren mod Moldova blev fulgt op af imponerende 4:0 ude over Østrig. Noget lignende må meget gerne ske her. Kasper Dolberg og Martin Braithwaite har meldt endeligt fra til opgøret, mens Andreas Cornelius er tilbage i truppen. Det ligner en gentagelse af startopstillingen fra kampen mod Skotland. 

Israel har rejst sig fint fra deres indledende nederlag til Danmark, for de har ikke tabt de følgende fire kampe, og i lørdags bankede de Østrig med hele 5:2. Dermed er israelerne nu på gruppens 2. plads, men de har de tre øvrige konkurrenter til VM-billetter, Danmark, Skotland og Østrig, på udebane i løbet af efteråret. Så de skal på en eller anden måde hente point på fremmed græs for at have en chance for at slå sig igennem. 

I dét forsøg vil de nok skæve til Eran Zahavi, som har scoret seks af holdets foreløbige 14 mål, og mod Østrig i lørdags lavede han to, mens han på Færøerne for en uge siden satte et hattrick i nettet. Dén målform kunne Israel godt tænke sig, han holdt lidt fast ved. I de foregående ni indbyrdes møder har Israel blot vundet en enkelt, mens resten er endt med nederlag. De satser på et lidt bedre udbytte tirsdag aften i Parken.

Danmark:

  • Jannik Vestergaard (Forsvar, Fast/Reserve) – Skadet
  • Nicolai Boilesen (Forsvar/Back, Reserve) – Skadet
  • Rasmus Falk (Midtbane, Reserve) – Skadet
  • Philip Billing (Midtbane, Reserve) – Skadet
  • Martin Braithwaite (Angreb, Fast) – Skadet
  • Kasper Dolberg (Angreb, Fast) – Skadet

Israel:

  • Ingen kendte fravær

Danmark forventet startopstilling: Schmeichel; Andersen, Kjær, Christensen, Wass, Højbjerg, Delaney, Mæhle; Skov Olsen, Poulsen, Damsgaard.

Israel forventet startopstilling: Marciano; Dgani, Tibi, Bitton; Dasa, Natcho, Peretz, Menachem; Solomon, Dabbur, Zahavi.


Odds på Danmark – Israel

Bookmakerne har læst stillingen i gruppen, og deres odds viser, de tror på dansk sejr. 

Odds-forslag: Flere danske mål i Parken

Nu skal man være forsigtig med sammenligninger på tværs af generationer, men det danske landshold under Kasper Hjulmand har en del af de samme kvaliteter, som træner sepp Pionteks 80’er-landshold. De evner at spille roligt og afbalanceret i perioder, og så eksploderer det i helt uimodståelige dynamiske kombinationer og bevægelser, som ofte sætter modstanderen skakmat.

Det er ganske enkelt en fornøjelse at følge, og backpositionen, som den bliver udfoldet af Daniel Wass og Joakim Mæhle, må få en renæssance rundt omkring i de danske ungdomsrækker, for den er en del sjovere end bare at stå og sparke bolden væk i kanten af forsvaret. 

17 mål i fem kampe og ingen indkasseret er en imponerende statistik for danskerne, som laver 3,4 mål pr. kamp. Fjerner vi Moldova-kampen, som trods alt må kaldes en anomali, er det mere menneskelige 9 mål i fire kampe, men det er stadig mere end to scoringer pr. kamp. Israel scorede kun én gang i deres første to kampe i gruppen, men de har altså lavet 13 mål i de seneste tre opgør – og selv om to af dem har været ude mod Moldova og Færøerne, så lavede de jo altså fem mod Østrig senest. Det bliver en alvorlig opgave i Parken. 

Den indbyrdes statistik i Parken fortæller om tre møder, som Danmark alle har vundet. I 2002, i 1999 og i 1966. Det er nok begrænset, hvad vi kan bruge det til, men tre danske sejre med 3:1, 3:0 og 3:1 kan vi vel bruge til optimisme. Og det er da også svært ikke at være optimist på danskernes vegne. Man kan godt frygte en anelse for det rene bur hos Schmeichel, men hvis ikke israelerne kommer på tavlen, bør Danmark kunne stå for en stribe mål selv. Anbefalingen tror på mindst 3 danske scoringer i opgøret. 

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Unibet
2,40
Danmark over 2,5 mål
Gå til Unibet *


Danmark – Israel: Statistik, topscorer og H2H

  • 5 kampe og 15 point er status for Danmark halvvejs gennem VM-kvalifikationsgruppe F. Det rækker rigeligt til 1. pladsen.

  • Danmarks statistik er på 5-0.-0, mens målscoren lystrer 17:0.

  • Israel er kravlet op på gruppens 2. plads med 10 point for deres første 5 kampe. 

  • Tallene for Israel er 3-1-1 og scoren 14:6.

  • 5 forskellige spillere har scoret hver 2 mål for Danmark i kvalifikationen indtil nu. Det drejer sig om Mikkel Damsgaard, Andreas Skov Olsen, Jonas Wind, Kasper Dolberg og Joakim Mæhle

  • Hos Israel er den 34-årige PSV-spiller, Eran Zahavi, topscorer med 6 kasser indtil videre.


Expected Goals: Danmark vs. Israel – de seneste tre kampe

DanmarkResultatxGIsraelResultatxG
Færøerne – Danmark(0-1) 1,07 – 2,33Israel – Østrig (5-2) 1,75 – 2,36 
Danmark – Skotland (2-0)1,03 – 0,45Færøerne – Israel (0-4) 0,46 – 2,34
England – Danmark(2-1)3,65 – 0,44Portugal – Israel(4-0) 2,70 – 0,57 
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

Skriv første kommentar

Skriv et svar