18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

ConteNestor: Transferklumme – Sæsonsstartstravlhed i Premier League

I disse spalter tager ConteNestor temperaturen på det europæiske transfermarked. I denne uge er fokus på Premier League, hvor ikke alle klubber har truppen på plads til sæsonstarten i weekenden.

Foto: IMAGO/Mark Pain

Det er i de her dage, at flere hold erfarer, at deres transferplan ikke holder. Selv de forsvarende mestre Manchester City er nødt til at handle forceret og flere andre titelaspiranter er heller ikke helt klar. Vi kigger nærmere på nogle af de hold, der har travlest.

Sæsonoptakt og træningslejre er ikke helt det samme længere helt det samme på de store Premier League-hold. Det er udmattende promoveringsture på den anden side af kloden. Liverpool, Tottenham og Manchester City har i år været i fjernøsten, mens Arsenal, Chelsea og Manchester United har været i USA. Derfor er det ikke i samme grad lige så væsentligt for nye spillere at deltage i træningskampene. Det er dog stadigvæk en fordel at have truppen tidligt på plads, og her må man sige, at Arsenal er årets kæledægge med Kai Havertz, Justin Timber og Declan Rice på plads, og de lignede da også et hold, der er klar til sæsonen i Community Shield-kampen. Den største dramatik i Arsenal synes at have været, hvem der mon bliver reservekeeper. 


De forsvarende mestre i problemer

Helt lige så tjekket kan man ikke kalde Manchester City i år, hvor man normalt kun har afgange, når man er overflødig eller Pep Guardiola bliver træt af spilleren. De saudiske klubbers konstante flirten med profiler, Ilkay Gündogans skifte til Barcelona var ikke planlagt, da man håbede til det sidste på en forlængelse, og så Kyle Walker der pludselig ville til Bayern München. Det sidste ser dog ud til, at Pep Guardiola har forpurret i 11. time, belært af Gündogan-sagen, med en udsigt til en lang kontraktforlængelse. 

Egentlig havde man kun planlagt at tilføje truppen med Josko Gvardiol og Mateo Kovacic, men den lidt uventede exodus har alligevel presset til, at man få dage før sæsonåbneren imod Burnley har budt £70 mio. for West Hams Lucas Paqueta, hvilket kan synes at være uhørt for en midtbanespiller, men Chelseas megabud på Moises Caceido og Enzo Fernandez samt Declans Rices ditto til Arsenal synes at have sat en ny barre for, hvad en midtbanespiller koster for de store Premier League-klubber. Michael Olise er blevet nævnt som en direkte Mahrez-afløser, og han kan spilles til ret rimelige 3.75 hos Betfair*.

Stilstand i West Ham

Foto: IMAGO/Pro Sports Images

For West Ham, der snildt kan ende med at have solgt for over €200 mio. i dette transfervindue, kan man virkelig tale om at være sent på den, da de i skrivende stund har købt nul nye spillere. Edson Alvarez er dog på vej fra Ajax for €30 mio, men processen har også været hæmmet af, at David Moyes er notorisk kendt for at være meget ‘omhyggelig’ med transferemner, og det skal helst være spillere, han har set mange gange. Samtidig har man ansat en ny teknisk direktør Tim Steidten, men han blev formelt først ansat i starten af juli, så man er kolossalt bagefter. Vi har tidligere i disse spalter anbefalet James Ward-Prowse, da den var i 4.50 hos Unibet*, men nu er bedste bud 1.83 hos Betfair. Seneste nyt iflg. The Guardian, at transferen lever. Tidligere var den gået i stå på grund af prisen, men det er næppe noget David Moyes kan undskylde sig med længere. Derudover skulle han også have budt på Harry Maguire og Scott McTominay, sidstnævnte kan stadigvæk spilles hos Betfair* til 1.85

Angrebsløse Chelsea

Foto: IMAGO/Gribaudi

Hos Chelsea har det mest handlet om, hvem der forlader klubben, end hvem der kommer ind. Lidt overraskende har man været relativt passive og set store dele af angriber-karrusellen undvige dem, senest med Rasmus Højlund og Goncalo Ramos, der ligner en kommende Paris Saint-Germain-spiller, hvor man heller ikke rigtigt fik budt ind i tide. Egentlig har man nok lurepasset lidt, men den alvorlige knæskade Christopher Nkunku gør det til et meget presserende problem, hvor man næppe tør at satse fuldstændigt på Nicola Jackson. Italienske medier har tidligere i ugen beskrevet, hvor en potentiel byttehandel mellem Dusan Vlahovics Juventus og Romelu Lukaku er en absolut mulighed, og afhænger af om Mauricio Pochettino er interesseret i Vlahovic. En anden af sommerens sidste angriber-emner Randal Kolo Muani kan være nødplanen, og han ligner også en nødplan i Paris og München. Man kan stadigvæk spille Vlahovic hos Betfair* til 1.85. 

De sidste brikker 

Foto: IMAGO/Shaun Boggust

Hos Manchester United er det mere de sidste brikker af dette vindues udrenselse af Erik ten Hag, selvom det blot var en promotur og træningskampe, så fik Harry Maguire endeligt spillet sig af holdet og André Onanas voksen-skældud til Maguire er i sig blevet en ting på sociale medier. At finde en afløser til Maguire og en spiller mere til midtbanen i stedet for Fred og muligvis Scott McTominay synes at være de sidste brikker for Manchester efter Rasmus Højlund kom på plads, men klubben er ikke så notorisk bagud som man har været tidligere. 

Lidt usædvanligt for ellers vante Liverpool og Jürgen Klopp, så har klubbens fans også udtrykt en vis utilfredshed over et langsommeligt vindue. Liverpool har ellers været tidligt ude med at sikre Alexis Mac Allister og Dominik Szoboszlai, men siden da er man gået i stå, og truppen ser noget tynd ud. Man kan selvfølgelig stille et slagkraftigt hold på søndag i sæsonåbneren imod Chelsea, men når man tænker på, at der plejer at være lidt indkørsel for nye spillere at falde til i Klopps system, så har det ikke været en perfekt sommer. Romeo Lavia er stadigvæk i spil, men tovtrækkeriet om prisen synes at være pinefuldt for alle parter. Skulle det gå helt i vasken, så kunne man overveje Kalvin Phillips til 7.00 hos Betfair*, men man skal først kigge på den sekundet, at Lavia meldes død. Uanset vil det også være tvivlsomt, om det er nok til at tilfredsstille klubbens fans. Man går i hvert fald ikke til sæsonen som mesterskabsfavorit. 

Hvis du vil vide mere om transferrygter og nyheder, dækker vi transferrygter hos SpilXperten.

 

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!


Læs også:

Skriv første kommentar

Skriv et svar