18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Colombia – Ecuador: Odds og optakt den 14. oktober 2021

Foto: Bildbyrån

I Sydamerika står den i disse dage også på VM-kval! Brasilien og Argentina indtager selvfølgelig de øverste positioner i tabellen, mens blandt andre Colombia og Ecuador kæmper indædt for at ende i top-4, som giver direkte adgang til VM i 2022. I det omvendte opgør fik Colombia en røvfuld af en anden verden, så mon ikke, at de er klar til en revanche her? Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Colombia – Ecuador. Der er kampstart torsdag d. 14. oktober 2021 kl. 23:00. Se kampen på TV3 Sport eller Viaplay.

GÅ TIL

Colombia – Ecuador: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Diego Haro, Peru
Stadion: Metropolitano Roberto Melendez, Barranquilla
Vejret: 26° og svag vind

Optakt til Colombia – Ecuador: Skader, karantæner og startopstillinger

I den sydamerikanske VM-kvalifikation spiller alle nationerne i én stor gruppe, ti hold møder hinanden to gange hver og konkurrerer om 4,5 VM-pladser. De fire øverste i tabellen stryger direkte til VM i Qatar, mens 5.pladsen giver en playoff-kamp mod et hold fra en anden verdensdel. Det vækker næppe den store overraskelse, at de sydamerikanske giganter, Brasilien og Argentina, har lagt sig i spidsen af gruppen med henholdsvis 28 og 22 point efter ti kampe. Kampen om resterende positioner i top 4/5 er anderledes tæt, og det er her vi finder deltagerne i dette opgør. Colombia indtager 5.pladsen med 15 point, mens Ecuador indtager 3.pladsen med 16 point. Nærmest forfølger uden for top-5 er Paraguay, som har 12 point.

Colombia er et af de mest profilerede sydamerikanske mandskaber, men indtil videre har de ikke helt formået at leve op til forventningerne. De taber godt nok stadig sjældent, men hold da op, hvor har de spillet mange x’er på det sidste. Fem af de seneste seks kvalkampe er endt med uafgjort for Colombias vedkommende, og selvom det selvfølgelig er meget godt ikke at tabe, så giver uafgjort bare ikke nok point til kontoen. Ved denne landsholdssamling har det dog været to af de rigtig fine x’er, først blev det til 0-0 ude mod stærke Uruguay og senest blev colombianerne det første hold til at tage point fra Brasilien efter endnu en 0-0’er.

Ecuador ligger overraskende godt til i tabellen, men der er ikke langt ned til forfølgerne. Uruguay har faktisk samme pointantal på 4.pladsen, mens Colombia kun er 1 point fra. Kampen om 4/5-placeringerne bliver tæt! Ecuador har indtil videre været to vidt forskellige hold alt afhængig af om de spiller ude eller hjemme. Hjemme på eget græs har de hentet 13 point (flest af alle) i seks kampe, mens de på udebane kun har hentet sølle 3 point i fem kampe, point som for øvrigt kom i hus for præcis et år siden. Det er altså ved at være et stykke tid siden, at de har smagt sejrens sødme på fremmed græs. I weekenden leverede de endnu et skidt udebaneresultat, da de tabte med 2-1 til gruppens bundprop for Venezuela.

Colombia:

  • Luis Muriel (Angreb, Fast) – Skadet

Ecuador:

  • Ingen kendte fravær

Colombia forventet startopstilling: Ospina; Medina, Cuesta, Mina, Mojica; Cuadrado, Barrios, Lerma, Diaz; Zapata, Falcao

Ecuador forventet startopstilling: Ramirez; Arboleda, Torres, Hincapie; Preciado, Gruezo, Caicedo, Estupina; Plata, Valencia, Mena


Odds på Colombia – Ecuador

Oddsene viser os, at bookmakerne tror på en hjemmesejr.

Odds-forslag: Colombia overhaler indenom!

Ved seneste VM-kvalifikation lå Ecuador også virkelig godt til på tabellens 3.plads halvejs inde, men dengang dødede de fuldkommen ud i de sidste otte kampe, hvor de kun fremskaffede sølle 3 point. De vil helt sikkert prøve at snige sig uden om endnu en lignende fiasko i denne omgang, men måske de bare er gode startere, og knap så gode afsluttere? Gæsterne har i hvert fald haft svært ved at følge op på den gode start de fik med tre sejre i de første fire kampe, for siden er det kun blevet til to sejre i syv kampe.

Umiddelbart ser formkurven ud til at være lidt mere opadgående hos Copa America-bronzevinderne fra Colombia. Værterne havde en horribel start på kvalifikation, blandt andet med et voldsomt 6-1 nederlag til netop Ecuador, til gengæld går det nu stille og roligt fremad for Colombia, som spillede et flot Copa America, og lige har taget point fra både Uruguay og Colombia. De halser lige bagefter Ecuador i tabellen, så dette er en fin mulighed for at tage et spring op. Mulighederne for en hjemmesejr bør være til stede, for Ecuador er ikke noget skræmmende udehold, som vi senest så illustreret ved et nederlag til tabellens bundprop fra Venezuela.

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Nordicbet
1,75
Colombia vinder
Gå til Nordicbet *


Colombia – Ecuador: Statistik, topscorer og H2H

  • Colombia indtager 5.pladsen i den sydamerikanske VM-kval med 15 point for 11 kampe. Statistikken lyder på 3-6-2 og målscoren 16:16.
  • Ecuador indtager 3.pladsen med 16 point for 11 kampe. Statistikken lyder på 5-1-5 og målscoren 20:13.
  • Hos Colombia deler Luis Muriel og Miguel Borja topscorerværdigheden med tre mål hver.
  • Michael Estrada, som til dagligt huserer for mexicanske Deportivo Toluca, er topscorer for Ecuador med fem kasser.
  • Ecuador vandt det omvendte opgør med hele 6-1! Colombia har virkelig revanche til gode her.


Expected Goals: Colombia vs. Ecuadorde seneste tre kampe:

ColombiaResultatxGEcuadorResultatxG
Colombia – Brasilien(0-0) 0,54 – 1,19Venezuela – Ecuador(2-1)0,92 – 1,75 
Uruguay – Colombia(0-0)1,12 – 0,56Ecuador – Bolivia(3-0)2,69 – 0,26
Colombia – Chile(3-1)1,57 – 0,9Uruguay – Ecuador(1-0)0,49 – 0,25
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

Skriv første kommentar

Skriv et svar