18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Huddersfield Town – Burnley FC: Odds og optakt den 29. juli 2022

Scott Twine er ny mand hos Burnley FC. (Foto: Ashley Western / Colorsport/Bildbyrån)

Et selvmål i playoff-finalen på Wembley. Det var i sidste ende, hvad der skilte Huddersfield Town fra oprykning til Premier League. Ned fra den bedste række kommer Burnley FC, som først på sidste spilledag fik beseglet skæbnen og blev dømt til nedrykning. Huddersfield Town og Burnley FC mødes i sæsonens første Championship-kamp allerede fredag aften. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Huddersfield Town – Burnley FC. Der er kampstart fredag d. 29. juli 2022 kl. 21:00. Se kampen på TV3 Max eller på Viaplay. 

GÅ TIL

Skader og karantænerForventede startopstillingerOdds, 1-X-2, O/U, HCP
Odds-forslag fra SpilXpertenDetaljeret statistikExpected Goals – WyScout


Huddersfield Town – Burnley FC: Dommer, stadion og vejr

Dommer: James Linington
Stadion: John Smith’s Stadium, Huddersfield
Vejret:  17° og meget svag vind

Optakt til Huddersfield Town – Burnley FC: Skader, karantæner og startopstillinger

Hvorfor skal de i gang allerede i juli? VM i Qatar! Derfor er de allerede klar og har spidset knopperne, trænet lungerne og øvet skabelonerne en fredag sidst i juli. Huddersfield Town har vel næppe helt fået fordøjet skuffelsen over nederlaget i playofffinalen mod  Nottingham Forest. Som om det ikke var nok med nederlaget i finalen, er Lewis O’Brien og Harry Toffolo skiftet til netop det nykårede PL-hold. 

Ind er det ikke just væltet med prominente navne, for det er blevet til forholdsvis ukendte spillere på fri transfer, og Jack Rudoni fra League Two er hentet for knap 1 million pund. Men der var jo reelt heller ikke meget at reparere efter den fornemme sidste sæson. Det blev til en tredjeplads i grundspillet, og 23 hjemmekampe gav såmænd bare fire nederlag.

Det er mere end godkendt, og selv om Huddersfield Town hos bookmakerne er vurderet til en position midt i tabellen, er det jo tilladt at overraske. Tabet af træner Corberan er en bét, for han var vellidt og fik reelt holdet til at overpræstere. Nu står de så igen med ny træner og begynder forfra endnu engang. 

Overraskende var den nye træner hos Burnley FC. De har hentet Vincent Kompany, der har været tre sæsoner hos Anderlecht. De to seneste sæsoner med tredjepladser i ligaen til følge. Nu skal Kompany altså samle stumperne og føre Burnley FC retur til Premier League, som den tidligere træner Sean Dyche gjorde det efter nedrykningen i 2015, hvor det blev til en hurtig retur til bedste række. 

Der er dog sket en del på personalefronten. Nick Pope vogter nu buret hos Newcastle, mens Ben Mee, Nathan Collins og James Tarkowski alle er væk fra det centrale forsvar. Kompany har hentet tre defensive ungersvende hos Manchester City, og mon ikke der trods alt er krudt og gods i de tre, så Kompany kan overføre noget af sin defensive swagger til dem? 

Wout Weghorst blev aldrig rigtigt en succes på Turf Moor, så han er foreløbig lejet ud til tyrkisk fodbold. Den store udskiftning parret med ny træner taler for tålmodighed med Kompanys projekt, men mange forventer, Burnley FC er tilbage i Premier League næste sæson. Så må vi se, om de bliver skuffede i sæsonens løb.


Huddersfield Town:

  • Ryan Schofield (Mål, Fast) – Skadet
  • Matty Pearson (Forsvar, Fast) – Tvivlsom


Burnley FC:

  • Ashley Westwood (Midtbane, Fast) – Skadet
  • Maxwel Cornet (Kant, Fast) – Ikke fit

Huddersfield Town forventet startopstilling: Nicholls; Turton, Edmonds-Green, Lees, Ruffels; Hogg, Russell; Thomas, Holmes, Koroma; Ward.

Burnley FC forventet startopstilling: Muric; Roberts, Egan-Riley, Harwood-Bellis, Taylor; Cork, Cullen; Brownhill, Bastien; Barnes, Rodriguez.


Odds på Huddersfield Town – Burnley FC

Nedrykkerne fra Burnley FC er knebne favoritter hos bookmakerne.


Odds-forslag: De to nye trænere enes om at dele

Det er to klubber med ny træner i spidsen. Det er også to klubber, der skal komme sig oven på en gevaldig skuffelse som afslutning på seneste sæson. Nuvel, Huddersfield Town på skuffelsen over den glippede oprykning og Burnley FC over en nedrykning. Ikke helt det samme men dog begge dele skuffende. 

Gæsterne kommer med en stort set helt ny defensiv konstruktion. Måske viser det sig, at Kompany er et geni som træner af defensiver. Måske viser det sig, han bare er et menneske, og det vil kræve tid at få spillet en ny bagerste kæde sammen. Det samme med Huddersfield Town. Deres cheftræner Corberan sagde op i begyndelsen af juli, og nu står klubben med en ny og noget uerfaren træner, og de har sagt farvel til profilerne O’Brien og Toffolo. 

Meget kunne tyde på, at begge mandskaber vil være tilfredse med en forsigtig start på sæsonen, hvor det vigtigste meget vel kan blive at undgå nederlag. Omvendt er der omstruktureringer og nye ting at forholde sig til med nye trænere, så måske er der også lidt rod i systemerne, og det kan føre til mere åbent hus end ønskeligt.

Anbefalingen går med et meget forsigtigt åbnings-kryds i denne premierekamp i Championship. Det er – meget, meget – tidligt på sæsonen, og det er en svær kamp at vurdere. Men buddet er pointdeling. 

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Marathonbet
3,32
X
Gå til Marathonbet *


Huddersfield Town – Burnley FC: Statistik, topscorer og H2H

  • Huddersfield Town sluttede sidste sæson som nummer 3 i The Championship med 82 point for 46 kampe.

  • Tallene for Huddersfield Town lød på 23-13-10 med scoren 64:47.

  • 3. pladsen gav en plads i playoff om PL-billet, men her tabte Huddersfield Town finalen mod Nottingham Forest med 1:0. 

  • Burnley FC blev nummer 18 i Premier League med 35 point efter 38 runder. 

  • Burnley FCs statistik for sæsonen endte på 7-14-17 med en målforskel på 34:53.

  • 14 kasser af Daniel Ward var rigeligt til at blive Huddersfield Towns topscorer

  • Burnley FCs topscorer blev Maxwel Cornet, der scorede 9 kasser.


Expected Goals: Huddersfield Town – Burnley FC de seneste tre kampe:

Hudderfield TownResultatxGBurnley FCResultatxG
Huddersfield Town – Nottingham Forest(0-1) 0,61 – 0,28Burnley FC – Newcastle United (1-2) 2,06 – 1,54 
Huddersfield Town – Luton Town(1-0) 1,48 – 1,47Aston Villa FC – Burnley FC(1-1) 1,57 – 1,43 
Luton Town – Huddersfield Town(1-1) 1,32 – 0,81 Tottenham Hotspur – Burnley FC(1-0) 2,80 – 1,18 
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.
Hvornår spilles Huddersfield Town – Burnley FC?

Huddersfield Town – Burnley FC spilles fredag den 29. juli 2022 klokken 21:00.

Hvor spilles Huddersfield Town – Burnley FC?

Huddersfield Town – Burnley FC spilles på John Smith’s Stadium i Huddersfield i England.

Skriv første kommentar

Skriv et svar