Coventry – Luton: Odds og optakt den 27. maj 2023
Der er et kæmpe drama i vente lørdag, når Coventry og Luton spiller om den sidste oprykningsbillet til Premier League. Vi bringer her odds, optakt og spilforslag til Coventry – Luton. Der er kampstart lørdag d. 27. maj 2023 kl. 17:45. Se kampen på TV3 MAX eller på Viaplay.

Der er lagt i kakkelovnen til et ordentlig fight, når Coventry og Luton lørdag spiller om oprykning til Premier League. (Foto: Bildbyrån)
Coventry – Luton
Der er et brag i vente fra den engelske Championship tidligt lørdag aften, faktisk det største brag den næstbedste engelske række har at tilbyde. En af verdens mest betydningsfulde kampe – set med økonomiske briller – den, som gælder oprykning til verdens mest pengestærke liga, Premier League.
Det er en must-see kamp for fodboldromantikere, og især taget de to duellanter in mente. Coventry kan sikre Premier League-comeback efter 22 magre år i de sekundære engelske rækker. Faktisk var the Sky Blues så sent som i 2018 helt nede at vende i League 2, men nu står de altså på tærsklen til det forjættede land igen.
Luton spillede i National League for kun 9 år siden, og de lå faktisk også og fedtede rundt i League 2 med Coventry i 2018, men nu kan lille Luton for første gang nogensinde spille sig op i Premier League. Hjemmebanen Kenilworth Road fortæller meget om, hvad Luton er for en størrelse. Det lille faldefærdige stadion med plads til omkring 10.000 tilskuere vil være helt besynderligt skønt at se i verdens mest pengestærke liga.
Finalen her spilles traditionen tro på neutral grund på Wembley.
Coventry: Skader og karantæner
Luton: Skader og karantæner
Forventede startopstillinger Coventry – Luton
Odds på Coventry – Luton
Bookmakerne har Luton som favoritter i opgøret.
Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Odds-forslag: Nervøs og afventende start på Wembley
Efter sejre over henholdsvis Middlesbrough og Sunderland i semifinalen, er Coventry og Luton nu klar til Wembley, hvor det endelige oprykningsslag skal slås lørdag aften.
Som bekendt er der voooldsomt meget på spil i denne ‘knald eller fald’ kamp – adgang til verdens bedste liga med dertilhørende kæmpe økonomisk boost. Opgørets store betydning har det dog med at gå udover underholdsværdien. Af de seneste 10 playoff-finaler er kun to gået over 2.5 mål, mens vi også kun i to tilfælde har fået begge finalister på måltavlen.
Historien var den samme i de holds netop overståede semifinaler, hvor tre ud af fire kampe gik under 2.5 mål, og hvor kun et af fire opgør så begge hold komme på måltavlen. Det lugter ikke ligefrem af en målfest på Wembley…
Luton endte 10 point foran Coventry i grundspillet, men det er altså ikke meget, som adskiller de to finalister. Begge grundspillets indbyrdes opgør endte således uafgjort med henholdsvis 2-2 og 1-1. Med tanke på kampens betydning, så ser vi næppe hverken Coventry eller Luton satse hele butikken fra start. En målløs 1.halvleg ligner derfor et godt bud på en anbefaling.
Coventry – Luton: Statistik, topscorer og H2H
- Coventry endte på 5.pladsen i Championship med 70 point.
- Coventrys statistik endte på 18-16-12 og målscoren 58:46
- Svenske Viktor Gyökeres er topscorer for Coventry med 21 kasser
- Luton endte på 3.pladsen i Championship med 80 point
- Lutons statistik lød på 21-17-8 og målscoren 57:39
- Lutons topscorer er engelske Carlton Morris, som har nettet 20 gange i sæsonen
- Begge sæsonens indbyrdes opgør i grundspillet endte uden vinder. 1-1 i Coventry og 2-2 i Luton.
Expected Goals: Coventry vs. Luton – de seneste tre kampe:
Coventry | Resultat | xG | Luton | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Middlesbrough – Coventry | (0-1) | 1,25 – 1,96 | Luton – Sunderland | (2-0) | 1,97 – 0,7 |
Coventry – Middlesbrough | (0-0) | 0,25 – 0,51 | Sunderland – Luton | (2-1) | 0,77 – 1,2 |
Middlesbrough – Coventry | (1-1) | 0,73 – 1,31 | Luton – Hull | (0-0) | 0,23 – 0,69 |
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.
Coventry – Luton spilles lørdag den 27. maj 2023 klokken 17:45
Coventry – Luton spilles på Wembley, London