Der er topkamp på Ewood Park i Blackburn mandag aften, når værterne Blackburn Rovers tager mod FC Middlesbrough. Gæsterne er i forrygende form og kommer med fem sejre på stribe, mens værterne har tabt to af deres seneste tre kampe. Sidste sæson endte dette opgør 0:0. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Blackburn Rovers – FC Middlesbrough. Der er kampstart mandag d. 24. januar 2022 kl. 20:45. Se kampen på Viaplay.
GÅ TIL
Blackburn Rovers – FC Middlesbrough: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Darren England
Stadion: Ewood Park, Blackburn
Vejret: 0° og svag vind
Optakt til Blackburn Rovers – FC Middlesbrough: Skader, karantæner og startopstillinger
14 hjemmekampe for Blackburn Rovers har givet ni sejre og blot to nederlag. De tabte 2:1 til West Bromwich tilbage i august og i begyndelsen af november 0:7 til Fulham FC. De reagerede fornemt på øretæven mod Fulham FC, og de følgende 10 kampe gav otte sejre og to uafgjorte. Men måske er der små sprækker alligevel. Forrige weekend måtte holdet sige farvel til FA Cuppen efter nederlag mod League One-holdet Wigan Athletic, mens de i onsdags tabte 2:0 ude mod Hull City i ligaen.
Det giver en aktuel tredjeplads med flere hold bag sig jagtende med kampe i hånden. Omvendt er Blackburn Rovers stadig á point med AFC Bournemouth på andenpladsen, men også her er Blackburn Rovers en kamp foran i regnskabet. Til denne duel må værterne undvære deres topscorer Ben Brereton Diaz, som er rejst til Sydamerika for at spille landskamp med Chile. Det bliver et gevaldigt tab, for med 20 scoringer har Diaz scoret 45% af holdets i alt 44 ligamål. Av. De må måske også undvære den faste back Pickering,, der stadig er tvivlsom, mens reserverne Dack på midten og Poveda på kanten er meldt ude.
Gæsterne fra Middlesbrough har tre spillere, der ikke er i startelleveren ude til opgøret, så de kan stille i stærkeste formation. Og det gør de nok, for de har en stime at vedligeholde. Otte kampe uden nederlag og de seneste fem har alle givet sejre. Dermed er FC Middlesbrough kravlet op på playoffplads, og fortsætter de takterne, ender de med at presse på de direkte pladser også, som de lige nu har syv point op til.
Tilbage i november blev træner Neil Warnock skiftet ud med Chris Wilder, der godt nok ikke formåede at holde Sheffield United i Premier League sidste sæson, men han har indtil videre givet et gevaldigt løft til Middlesbrough FC, der i sæsonens første 17 kampe blot vandt seks. Nu har de vundet syv af de første 10 med Chris Wilder i spidsen, og her har de en fin chance for at nærme sig toppen yderligere.
Blackburn Rovers:
- Harry Pickering (Back, Fast) -Tvivlsom
- Bradley Dack (Midtbane, Reserve) – Skadet
- Ian Poveda (Kant, Fast/Reserve) – Skadet
- Ben Brereton Diaz (Angreb, Fast) – Landshold
FC Middlesbrough
- Darnell Fisher (Back, Reserve) – Skadet
- Marcus Browne (Midtbane, Reserve) – Skadet
- Riley McGree (Midtbane, Fast) – Landshold
- Sammy Ameobi (Kant, Reserve) – Skadet
Blackburn Rovers forventet startopstilling: Kaminski; Lenihan, Van Hecke, Wharton; Rankin-Costello, Rothwell, Buckley, Edun; Gallagher, Butterworth, Khadra.
FC Middlesbrough forventet startopstilling: Lumley; Dijksteel, Fry, McNair; Jones, Crooks, Howson, Tavernier, Taylor; Sporar, Connolly.
Odds på Blackburn Rovers – FC Middlesbrough
Skæver vi til oddsene hos bookmakerne, ser vi en meget, meget svag favoritværdighed til værterne.
Odds-forslag: Tæt duel med lille fordel til gæsterne
Nederlaget mod Hull City ville måske let kunne afskrives som en enlig svale, men det er ekstra uheldigt, at topscorer Diaz skal af sted på landsholdsopgave netop nu, for bliver det til endnu et nederlag her, glider Blackburn Rovers fra tæt duel om en direkte oprykningsplads til den endnu tættere duel niveauet under, hvor mange hold er involverede i kampen om playoffpladserne.
De to mandskaber spiller uafgjort en del, og 11 af de foregående 18 indbyrdes møder er endt uden vinder. Inklusive tre af de seneste fire dueller. Så et kryds er absolut også et oplagt bud her, men Blackburn Rovers virker lidt ude af fokus, og læg så dertil, at de må undvære deres absolutte topscorer Diaz til opgøret.
Anbefalingen hælder mere til gæsterne, som altså er i forrygende form. Historien med de mange uafgjorte gør dog, at vi tager de forsigtige bukser og den lange livrem på og går med et spil på DNB 2-tallet. Altså gevinst hvis FC Middlesbrough vinder, mens vi får pengene tilbage, hvis det bliver til remis nummer 12 i de seneste 19 indbyrdes møder.
Blackburn Rovers – FC Middlesbrough: Statistik, topscorer og H2H
- Blackburn Rovers er på 3. pladsen i Championship med 49 point efter 27 runder.
- Tallene for Blackburn Rovers siger 14-7-6 med en score på 44:30.
- FC Middlesbrough er aktuelt på 6. pladsen med 42 point efter 26 kampe.
- FC Middlesbroughs statistik lyder 12-6-8, mens deres målforskel er 31:25.
- Hos Blackburn Rovers hedder topscoreren Ben Brereton Diaz, og han er noteret for 20 scoringer.
- FC Middlesbroughs ivrigste mænd i målfeltet er Matt Crooks og Andraz Sporar, som hver har scoret 6 gange.
Expected Goals: Blackburn Rovers vs. FC Middlesbrough – de seneste tre kampe
Blackburn Rovers | Resultat | xG | FC Middlesbrough | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Hull City – Blackburn Rovers | (2-0) | 2,19 – 1,00 | Mansfield Town – FC Middlesbrough | (2-3) | 2,38 – 1,78 |
Cardiff City – Blackburn Rovers | (0-1) | 0,91 – 0,15 | Blackpool FC – FC Middlesbrough | (1-2) | 1,76 – 1,84 |
Wigan Athletic – Blackburn Rovers | (3-2) | 1,09 – 1,33 | FC Middlesbrough – Nottingham Forest | (2-0) | 1,50 – 0,77 |
Blackburn Rovers – FC Middlesbrough spilles mandag den 24. januar 2022 klokken 20:45.
Blackburn Rovers – FC Middlesbrough spilles på Ewood Park i Blackburn i England.