Det er top mod bund, når Blackburn onsdag aften tager imod Barnsley i den engelske Championship. Der er vigtige point på spil for begge mandskaber, Blackburn skal hænge på i toppen, mens Barnsley desperat kæmper for at komme op over nedrykningsstregen. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Blackburn – Barnsley. Der er kampstart onsdag den 29. december 2021 kl. 20:45. Se kampen på Viaplay.
GÅ TIL
Blackburn – Barnsley: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Dean Whitestone
Stadion: Ewood Park, Blackburn
Vejret: 8° og frisk vind
Optakt til Blackburn – Barnsley: Skader, karantæner og startopstillinger
Det er top mod bund onsdag aften i Blackburn. Hjemmeholdet er for tiden et af rækkens mest formstærke mandskaber, og pt. indtager de en velfortjent 3.plads i Championship. Værre står det til for Barnsley, som huserer i den helt anden ende af rækken. Gæsterne, som har danske Mads Juel Andersen på holdkortet, er næstsidst i Championship. Kun Derby har færre point, men de har altså også fået fratrukket hele 21 af slagsen pga. økonomiske problemer. Så målt på præstationerne på banen, så er Barnsley faktisk rækkens ringeste hold her efter 23 kampe.
Hjemmeholdet fra Blackburn har vist forbløffende god form på det sidste, hvor det er blevet til fem sejre i streg, alle kampene vundet uden at indkassere mål. Tilbage i november fik Blackburn ellers en ordentlig snitter af deres konkurrenterne i toppen af rækken, Fulham, som vandt med hele 7-0 på Ewood Park, men Blackburn har altså formået at rejse sig på fornemmeste vis, og topstriden er nu voldsomt tæt.
For danskerklubben Barnsley ser det efterhånden svært ud, selvom der selvfølgelig stadig er et hav af kampe tilbage at spille. Faktum er bare, at Mads Juel og co. blot har hentet 14 point i sæsonens første 23 kampe, og det er langt fra nok til ikke at blive en del af bundkampen. I skrivende stund er der 7 point op til Reading over stregen, som dog har spillet en kamp mindre end Barnsley. Gæsterne har ikke vundet i de seneste syv kampe, dog er der kommet lidt point ind på kontoen på det seneste med tre x’er i de seneste fire kampe.
Blackburn:
- Ingen kendte fravær
Barnsley:
- Ingen kendte fravær
Blackburn forventet startopstilling: Kaminski; Lenihan, Van Hecke Wharton; Nyambe, Travis, Rothwell, Pickering; Buckley; Brereton Diaz, Khadra
Barnsley forventet startopstilling: Collins; Helik, Andersen, Kitching; Williams, Gomes, Benson, Brittain; Styles, Iseka, Mor
Odds på Blackburn – Barnsley
Bookmakernes vurdering er, at Blackburn er favoritter til at tage sejren.
Odds-forslag: Barnsley får endnu et hak i tuden
Julen er fodboldens tid i England, hvor der er fuld damp på kampprogrammet i disse dage. I denne omgang har coronaen dog raset så voldsomt, at flere kampe har måtte udsættes, blandt andet seneste kamp for både Blackburn og Barnsley. Dermed bør vi få to friske mandskaber på banen onsdag aften, for der har været god tid til at restituere.
Der bør og skal være markant forskel på Blackburn og Barnsley. Hjemmeholdet er ligaens måske mest formstærke mandskab pt., mens Barnsley utvivlsomt har været rækkens ringeste mandskab i sæsonen. Måske der kunne have ligget en overraskelse og lure, hvis Barnsley havde hjemmebanefordelen her, men det er ikke tilfældet, og udebanestatistikken taler ikke for gæsterne. I elleve udekampe er det stadig ikke blevet til en sejr for Barnsley, som her skal op imod Championships bedste hjemmehold. Jeg kan kun se en Blackburn-sejr for mig her, og der bør være gode muligheder for at det bliver med rent bur. Blackburn har holdt buret rent i de seneste fem kampe, og her får de besøg af rækkens mindst scorende hold.
Blackburn – Barnsley: Statistik, topscorer og H2H
- Blackburn er nummer 3 i Championship med 42 point for 23 kampe. Statistikken lyder på 12-6-5 og målscoren er på 41:27.
- Barnsley er næstsidst i rækken med 14 point for 23 kampe. Statistikken er på 2-8-13 og målscoren 15:39.
- Ben Brereton er topscorer for hjemmeholdet med 19 kasser.
- Cauley Woodrow er topscorer for udeholdet med mere beskedne 4 mål.
- Sæsonens første indbyrdes opgør endte 0-0 i Barnsley.
Expected Goals: Blackburn vs. Barnsley – de seneste tre kampe:
Blackburn | Resultat | xG | Barnsley | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Blackburn Rovers – Birmingham | (4-0) | 3,57 – 0,97 | Barnsley – West Bromwich Albion | (0-0) | 0,07 – 1,72 |
Bournemouth – Blackburn | (0-2) | 1,49 – 1,31 | Preston North End – Barnsley | (2-1) | 1,26 – 1,72 |
Blackburn – Preston North End | (1-0) | 0,44 – 0,45 | Barnsley – Huddersfield | (1-1) | 0,64 – 1,97 |
Blackburn – Barnsley spilles onsdag den 29. december klokken 20:45.
Blackburn – Barnsley spilles på Ewood Park