Liverpool havde styr på løjerne i sidste uge, da de hjemme på Anfield besejrede Villarreal med 2-0. Tirsdag aften står den på returopgør i Spanien, og Liverpool er store favoritter til at sikre sig finalebilletten. Kan Villarreal kæmpe sig tilbage eller er englænderne simpelthen bare for stærke? Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Villarreal – Liverpool. Der er kampstart tirsdag d. 3. maj 2022 kl. 21:00. Se kampen på TV3 + eller Viaplay.
GÅ TIL
Skader og karantæner | Forventede startopstillinger | Odds, 1-X-2, O/U, HCP |
Odds-forslag fra SpilXperten | Detaljeret statistik | Expected Goals – WyScout |
Villarreal – Liverpool: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Danny Makkelie
Stadion: La Ceramica, Vila-Real
Vejret: 16°, regn, let vind
Optakt til Villarreal – Liverpool: Skader, karantæner og startopstillinger
Det ser lovende ud for Liverpool, som er med fremme i samtlige tilbageværende turneringer. I Premier League kæmper de stadig for at overhale City, som har 1 points forspring i toppen af rækken, i FA-cuppen venter en finale mod Chelsea, som de i øvrigt besejrede i Carabao-cup finalen, og så står de samtidig med det ene ben i Champions League-finalen efter 2-0 sejren over Villarreal i sidste uge. Det er vanvid, hvis Klopp og co. ender med at hive en ‘quadruple’ i land!
Der var ingen slinger i valsen i første semifinale-opgør for en uge siden. Liverpool satte sig, som forventeligt, på kampen fra start, og sådan blev det ellers ved i stort set samtlige 90 minutter. Der skulle dog gå hele 53 minutter før englænderne fik hul på målbylden, da Villarreals Estipinan sendte bolden i eget net. To minutter efter gjorde Mane det til 2-0, og Liverpools søgen efter mål fortsatte i resten af kampen, mens Villarreal intet bragte til bordet, og endte kampen uden skud på mål. Der var klasseforskel på Anfield.
Der er sket større overraskelser i fodboldhistorien end et Villarreal-comeback tirsdag aften, men der skal helt andre boller på suppen, hvis det skal blive en realitet. Spaniernes arbejdsbetingelser bliver dog ikke bedre af, at både Moreno og Danjuma, de to mest scorende Villarreal-spillere i indeværende sæson, meldes tvivlsomme til opgøret. Præmissen er klar; Villarreal skal score to mål mere end Liverpool for bare at tvinge kampen i forlænget spilletid, så spanierne skal altså længere frem på banen denne gang.
Villarreal:
- Alberto Moreno (Back, Fast/Reserve) – Skadet
- Yeremi Pino (Kant, Fast/Reserve) – Skadet
- Arnaut Danjuma (Kant, Fast) – Tvivlsom
- Gerard Moreno (Angreb, Fast) – Tvivlsom
Liverpool:
- Roberto Firmino (Angreb, Reserve) – Tvivlsom
Villarrea forventet startopstilling: Rulli; Foyth, Albiol, Torres, Estupinan; Capoue, Coquelin, Parejo; Lo Celso; Chukwueze, Dia
Liverpool forventet startopstilling: Alisson; Alexander-Arnold, Konate, Van Dijk, Robertson; Henderson, Fabinho, Thiago; Salah, Mane, Diaz
Odds på Villarreal – Liverpool
Bookmakerne har Liverpool som favoritter.
Odds-forslag: Liverpool har styr på sagerne
Der var klasseforskel på Anfield i sidste uge. Liverpool sad på løjerne fra start til slut, og selvom de skulle bruge 53 minutter for at åbne målscoringen, så kunne kampen sagtens have endt med en større sejr end 2-0. Villarreal havde meget svært ved at støbe noget farligt sammen i offensiven, og gik også fra banen uden et eneste skud på mål. Det er svært fuldkommen at afskrive spanierne oven på de store bedrifter de allerede har leveret i denne Champions League-sæson, men umiddelbart ser det ud til at de er oppe imod overmagten her.
Villarreal-topscorer Danjuma sad ude i weekenden, og meldes også tvivlsom til dette opgør. Det samme gør sig gældende for Gerard Moreno, som er næstmest scorende Villarreal-spiller i sæsonen, så Unai Emery har altså ikke de bedste forudsætninger for et comeback her, hvis ingen af de to profiler bliver klar. Jeg forestiller mig ikke at Villarreal satser hele butikken fra første fløjt, for så kan et så skarpt kontrahold som Liverpool hurtigt lukke og slukke opgøret. Det ligner umiddelbart et opgør, hvor spanierne vil, men ikke kan, mens englænderne kan, men måske ikke vil så meget. Offensivt var der ikke noget at skrive hjem om for Villarreal på Anfield, men defensivt lykkedes de fint i 1.halvleg. Et lignende kampbillede er ikke usandsynligt, selvom der selvfølgelig skal satset på et tidspunkt.
Villarreal – Liverpool: Statistik, topscorer og H2H
- Villarreal er nummer 7 i La Liga med 52 point. Statistikken er på 14-10-10 og målscoren 54:33.
- Liverpool er nummer 2 med 82 point. Statistikken er på 25-7-2 og målscoren 86:22.
- Hollandske Danjuma er topscorer for hjemmeholdet med 10 mål i La Liga og 6 i CL.
- Mohamed Salah er topscorer for Liverpool med 22 ligascoringer og 8 i CL.
- Der var ingen slinger i valsen for en uge siden, da Liverpool sikrede sig en sikker 2-0 sejr hjemme på Anfield.
Expected Goals: Villarreal – Liverpool – de seneste tre kampe:
Villarreal | Resultat | xG | Liverpool | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Alavés – Villarreal | (2-1) | 1,34 – 1,29 | Newcastle – Liverpool | (0-1) | 0,08 – 2,62 |
Liverpool – Villarreal | (2-0) | 1,2 – 0,1 | Liverpool – Villarreal | (2-0) | 1,2 – 0,1 |
Villarreal – Valencia | (2-0) | 2,33 – 0,41 | Liverpool – Everton | (2-0) | 2,68 – 0,6 |
Villarreal – Liverpool spilles tirsdag den 3. maj 2022 klokken 21:00.
Villarreal – Liverpool spilles på La Ceramica i Vila-Real