Rakow Czestochowa – FC København: Odds og optakt den 22. august 2023
FC København står på tærsklen til CL-gruppespil. De mange millioner. Den megen fokus. Den enorme modstand. Men først gælder det polske RKS Rakow Czestochowa, som er den sidste hurdle i CL-kvalens playoff-runde. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til RKS Rakow Czestochowa – FC København. Der er kampstart tirsdag d. 22. august 2023 kl. 21:00. Se kampen på TV3+ eller på Viaplay.
Foto: IMAGO / CTK Photo
Rakow Czestochowa – FC København: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Irfan Peljto, Bosnien & Hercegovina
Stadion: ArcelorMittal Park, Sosnowiec, Polen
Vejret: 24° og let vind
Rakow Czestochowa – FC København preview
FC København har åbnet Superligaen med fem sejre på stribe. I dansk sammenhæng er Løvernes offensive arsenal helt unikt. Det vrimler med dygtige og skarpe profiler i front, og de har endda stadig Andreas Cornelius siddende skadet på sidelinjen.
Her gælder det CL-kvalens playoff. Der er altså blot to kampe og en samlet sejr til Champions League og det profitable gruppespil, som i givet fald vil være for andet år i rap.
RKS Raków Częstochowa var i 2021 i europæiske kampe for første gang i klubbens historie. De nåede playoffkampe i Conference League, hvor de tabte til belgiske Gent, og da de året efter igen var i Conference Leagues playoff, tabte de til Slavia Prag.
Nu står de så for tredje gang på kanten af et gruppespil, men det er altså det fineste af de tre gruppespil.
Polakkerne kan spille helt uden nerver, for de er sikrede et gruppespil af en eller anden slags for første gang i klubbens historie.
Rakow Czestochowa: Skader og karantæner
Srdjan Plavsic Korsbåndsskade Start november 2024 |
Szymon Czyz Korsbåndsskade Slut januar 2025 |
Bogdan Racovitan Korsbåndsskade Midt april 2025 |
Jonatan Braut Brunes Disciplinær point (akkumulerede gule kort) Efter 1 kamp |
FC København: Skader og karantæner
Nicolai Boilesen Knæskade Vides ikke |
Roony Bardghji Knæskade Slut december 2024 |
Jordan Larsson Ukendt Vides ikke |
Birger Meling Ukendt Vides ikke |
Rasmus Falk Jensen Forstuvet knæ Få dage |
Munashe Garananga Ukendt Slut oktober 2024 |
Forventede startopstillinger Rakow Czestochowa – FC København
Odds på Rakow Czestochowa – FC København
Oddsene peger på en kneben favoritrolle til hjemmeholdet.
Odds-forslag: Stærke FCK taber ikke
De forsvarende polske mestre er en magtfaktor på hjemmebane. I 17 kampe i sæsonen 2022-2023 på eget græs tabte de kun én. Det blev til 14 sejre og to uafgjorte.
Det er fortsat i denne sæson med sejre i alle tre hjemmekampe i CL-kvalen og to sejre og en uafgjort i de første tre kampe hjemme i Ekstraklasa.
FC København skal altså være på dupperne for at matche polakkerne. Men Løverne har åbnet sæsonen i mere end godkendt stil.
De har hentet to samlede sejre i CL-kvalen mod først Breidablik og derefter Sparta Prag – godt nok slingrede FCK gevaldigt i opgøret i Prag, men videre kom de altså.
I Superligaen er der gjort rent bord efter fem runder, hvor modstanden sandt at sige heller ikke har været overvældende. Men fem sejre er fem sejre.
Og derfor er det også svært at forestille sig, at det ligefrem skulle blive til nederlag i Polen. RKS Raków Częstochowa er stærke på hjemmebane, men playoff i CL-kvalen er nu alligevel ukendt land for dem.
De danske mestre har høstet værdifuld erfaring i sidste sæsons gruppespil, og de vil også vide at bide fra sig i dette opgør. Vores bud er, at FC København ikke taber denne kamp.
Om de ligefrem snupper en forsigtig 1:0-sejr, er måske lidt for meget at håbe på, men en uafgjort vil nu også være ganske fint.
Rakow Czestochowa – FC København: Statistik, topscorer og H2H
- RKS Raków Częstochowa har åbnet den polske Ekstraklasa med 7 point for de første 4 runder.
- RKS Raków Częstochowas statistik er 2-1-1 med scoren 8:4.
- Det polske mandskab har været gennem tre runder i CL-kvalen for at nå playoffrunden, og de har besejret estiske Flora, aserbajdsjanske Qarabag og i seneste runde cypriotiske Aris.
- FC København topper Superligaen efter 5 kampe, hvor de har hentet maksimumpoint 15 styk.
- Tallene for FC København siger 5-0-0 med en målforskel på 13:4.
- Vejen til denne playoffkamp om CL-billetter er for københavnerne gået via først islandske Breidablik, der blev slået samlet 8:3.
- Derefter var det tjekkiske Sparta Prag, hvor der måtte afgørelse til på straffespark, før FC København gik videre.
- RKS Raków Częstochowas ligatopscorer er Łukasz Zwoliński, der har nettet 3 gange.
- Hos FC København er Diogo Goncalves den hidtil flittigste målskytte med 4 sæsonmål.
Expected Goals: Rakow Czestochowa vs. FC København – de seneste tre kampe:
RKS Raków Częstochowa | Resultat | xG | FC København | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
RKS Raków Częstochowa – Stal Mielec | (2-0) | 1,62 – 0,50 | Hvidovre IF – FC København | (0-2) | 1,17 – 2,09 |
Aris – RKS Raków Częstochowa | (0-1) | 1,93 – 0,54 | Sparta Prag – FC København | (3-3) | 3,03 – 2,55 |
Piast Gliwice – RKS Raków Częstochowa | (2-1) | 1,97 – 0,45 | FC København – OB | (2-1) | 1,66 – 0,81 |
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.
RKS Rakow Czestochowa – FC København spilles tirsdag den 22. august 2023 klokken 21:00.
RKS Rakow Czestochowa – FC København spilles på ArcelorMittal Park i Sosnowiec i Polen.