Real Sociedad – Paris SG: Odds og optakt den 5. marts 2024
Real Sociedad tager tirsdag mod Paris Saint-Germain. De spanske værter tabte 2:0 i den franske hovedstad i den første duel, så de har en stor opgave foran sig, hvis de skal sikre sig kvartfinalebilletterne. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Real Sociedad – Paris Saint-Germain. Der er kampstart tirsdag d. 5. marts 2024 kl. 21:00. Se kampen på TV3 Sport eller på Viaplay.
Mikel Oyarzabal og hans kumpaner i Real Sociedad forsøger at vende 0:2 fra første møde med PSG. (Foto: IMAGO / AFLOSPORT)
Real Sociedad – Paris SG: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Michael Oliver, England
Stadion: Reale Arena, San Sebastian, Spanien
Vejret: 22° og let vind
Real Sociedad – Paris SG preview
Efter nederlaget i Paris 14. februar rejste Real Sociedad til Mallorca og vandt 2:1. Siden har de spillet tre kampe, og det er ikke blevet til en eneste sejr.
De spillede 1:1 hjemme mod Mallorca i Copa del Reys semifinaler og røg ud efter straffe, og på hver sin side af det smertelige exit har de hjemme tabt 3:1 til Villarreal og ude 3:2 til Sevilla FC.
Real Sociedad er ikke decideret flittige gæster i Champions League, og det er kun anden gang i dette årtusinde, at de når til knockoutkampene.
Første gang var i 2003-2004, hvor de tabte i ottendedelsfinalerne til franske Olympique Lyon med to gange 1:0.
Paris Saint-Germain vandt også den første kamp efter CL-duellen, da de ude slog Nantes FC, men siden har de spillet to uafgjorte.
Først måtte der et overtidsstraffe til at redde 1:1 hjemme mod Rennes, og i fredags måtte Donnarumma i buret bruge alle tricks for at holde 0:0 mod AS Monaco.
Topscorer Mbappé blev pillet ud i pausen, og træner Enrique forklarede efterfølgende, at det var rent taktisk, og at holdet skal vænne sig til at spille uden topscoreren.
Det skader næppe heller, at han så er helt frisk til tirsdagens kamp.
Real Sociedad: Skader og karantæner
Der er ingen oplyste skader eller karantæner. |
Paris SG: Skader og karantæner
Bradley Barcola Knæskade Vides ikke |
Ousmane Dembélé Hofteskade Få uger |
Forventede startopstillinger Real Sociedad – Paris SG
7Ander Barrenetxea |
13Unai Marrero |
15Urko González de Zárate |
16Jon Ander Olasagasti |
17Kieran Tierney |
19Sadiq Umar |
20Jon Pacheco |
21Andre Silva |
22Benat Turrientes |
28Jon Magunazelaia |
29Pablo Marin |
39Jon Aramburu |
Odds på Real Sociedad – Paris SG
Kampen ser på forhånd helt lige ud ifølge oddsene.
Odds-forslag: Værterne giver alt i jagten på overraskelsen
Real Sociedad er nummer syv i La Liga, og europæiske billetter til den kommende sæson er langt fra sikrede. Alligevel valgte træner Alguacil at spare og rotere voldsomt i weekenden.
Merino, Traoro, Kubo og Oyarzabal sad over, og de vil være friske og spændte som en galophest før start til kampen. Det fortæller, at baskerklubben stadig tror på muligheden for en CL-kvartfinale.
Paris Saint-Germain er i Champions Leagues knockoutrunde for 12. sæson på stribe.
De har efterhånden stor erfaring med knockoutkampene, og med Enrique i trænersædet har de en mand, der kender spillet og kan guide holdet i vanskelige situationer.
Og fem af de foregående syv sæsoner har netop ottendedelsfinalerne kunnet karakteriseres som vanskelige situationer, for det er blevet til exit for de ambitiøse franskmænd på det trods alt tidlige stadie af turneringen.
Real Sociedad øjner givetvis chancen for et comeback, og de vil præcis som i den første kamp komme med alt, hvad de har i håbet om en tidlig scoring, der kan sætte yderligere fut i kampen.
Holdet har ikke vundet de seneste syv hjemmekampe i alle turneringer, og i gruppespillet vandt de bare én af deres tre kampe på Reale Arena.
Uanset om det lykkes med et tidligt mål eller ej, tror vi på, at værterne er i stand til at vinde kampen. Om det så er nok til at gå videre, må vise sig. Men vi går med hjemmesejr.
Real Sociedad – Paris SG: Statistik, topscorer og H2H
- Real Sociedad er nummer 7 i La Liga, hvor de har 40 point efter 27 runder.
- Real Sociedad kom videre fra en indledende CL-gruppe med Inter, Benfica S. L. og RB Salzburg. Her lød tallene 3-3-0 og en målscore på 7:2.
- Paris Saint-Germain fører Ligue 1 med 55 point efter 24 kampe.
- I CL-gruppe F var Paris Saint-Germain i selskab med Borussia Dortmund, AC Milan og Newcastle United. Franskmændene endte som nummer 2 med statistikken 2-2-2 og en målforskel på 9:8.
- Real Sociedads ligatopscorer er Mikel Oyarzabal, der er noteret for 8 sæsontræffere. I CL er Brais Mendez flittigste målskytte med 3 pletskud.
- Paris Saint-Germains topscorer i Ligue 1 er Kylian Mbappé, der har været på måltavlen 21 gange. Han er også europæisk topscorer med 4 mål.
- Den første duel blev spillet på Valentinsdag i hjerternes by, og PSG vandt 2:0.
Expected Goals: Real Sociedad vs. Paris SG – de seneste tre kampe:
Real Sociedad | Resultat | xG | Paris Saint-Germain | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Sevilla FC – Real Sociedad | (2-2) | 2,37 – 1,65 | AS Monaco – Paris Saint-Germain | (0-0) | 1,64 – 0,83 |
Real Sociedad – RCD Mallorca | (1-2) | 3,00 – 0,41 | Paris Saint-Germain – Rennes | (1-1) | 2,05 – 0,65 |
Real Sociedad – Villarreal CF | (1-3) | 2,05 – 1,58 | Nantes FC – Paris Saint-Germain | (0-2) | 1,62 – 1,20 |
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.
Real Sociedad – Paris Saint-Germain spilles tirsdag den 5. marts 2024 klokken 21:00.
Real Sociedad – Paris Saint-Germain spilles på Reale Arena i San Sebastian i Spanien.