18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

RB Salzburg – VfL Wolfsburg: Odds og optakt den 20. oktober 2021

Foto: Bildbyrån

Det er tæt i Champions Leagues gruppe G efter to runder. RB Salzburg er eneste mandskab, der har formået at vinde en kamp, og derfor topper de gruppen med fire point. Tidligt onsdag aften får de besøg af VfL Wolfsburg, der har spillet to kampe uafgjort. Altså to ubesejrede mandskaber, men det er østrigerne, der er favoritter hos bookmakerne. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til RB Salzburg – VfL Wolfsburg. Der er kampstart onsdag d. 20. oktober 2021 kl. 18:45. Se kampen på Viaplay. 

GÅ TIL


RB Salzburg – VfL Wolfsburg: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Daniele Orsato, Italien
Stadion: Red Bull Arena, Salzburg
Vejret:  23° og meget lidt vind

Optakt til RB Salzburg – VfL Wolfsburg: Skader, karantæner og startopstillinger

Der er lidt for godt gang i skadeslisten hos RB Salzburg, som må undvære en stribe spillere til denne kamp, med mindre selvfølgelig de finder en flaske mirakelvand hos sundhedssektoren i Salzburg. Piatkowski og Solet er ude fra det centrale forsvar, mens backen Vallci også må se på. Det må også midtbanens Junuzovic, og fremme er der stort mandefald med fravær af Adeyemi, Sesko og Koita. Det er en temmelig alvorlig omgang, og det kommer endda lige efter weekendens første pointtab i den hjemlige Bundesliga, hvor RB Salzburg ude mod Rheindorf Altach måtte nøjes med 1:1.

Østrigerne har scoret tre mål i deres første to kampe i gruppespillet, og de har alle tre været på straffespark. Og de har endda tilladt sig den luksus at brænde to straffespark også. Fem straffespark i to kampe er temmelig bemærkelsesværdigt, og det siger en hel del om det ungdommelige gåpåmod og den ukuelige tro på tingene, der er på det unge mandskab, træner Matthias Jaissle har at arbejde med. Spørgsmålet er, om de med de mange fravær kan holde samme damp, og om deres tryk kan blive hårdt nok til at få tyskerne sat under pres. I 10 foregående europæiske møder med tyske mandskaber har RB Salzburg kun formået at vinde et.

VfL Wolfsburg kommer til kampen med deres egne udfordringer med skader, og midtbanemanden Joshua Guilavogui har karantæne efter udvisning senest mod Sevilla FC, da han begik det straffespark, som Rakitic udlignede til slutresultatet 1:1 på. Samtidig er Gerhardt og Schlager ude på midten også, mens de fremme formentlig må undvære både Mehmedi og Bialek, mens Weghorst stadig er tvivlsom.

De har ellers ikke brug for mere bøvl hos træner van Bommel og hans mandskab. Efter en fin åbning på Bundesligaen, hvor de bød sig til i toppen med fire sejre på stribe, har de nu spillet seks kampe uden sejr, og de seneste tre udekampe er det blot blevet til en enkelt scoring. De er stadig på sjettepladsen i tabellen, men weekendens 2:0-nederlag ude mod Union Berlin var endnu en streg i den samlede opgørelse. I CL-gruppen er det blevet til 0:0 mod Lille og 1:1 mod Sevilla FC, så der er stadig alt at spille for, og Folkevognsklubben kan vel godt tåle endnu en deler her i Østrig og så satse på at kravle forbi RB Salzburg med sejr i hjemmekampen om to uger. 

RB Salzburg:

  • Kamil Piatkowski (Forsvar, Fast/Reserve) – Skadet
  • Oumar Solet (Forsvar, Fast) – Skadet
  • Albert Vallci (Back, Reserve) – Skadet
  • Zlatko Junuzovic (Midtbane, Fast/Reserve) – Tvivlsom
  • Sekou Koita (Angreb, Reserve) – Skadet
  • Karim Adeyemi (Angreb, Fast) – Skadet
  • Benjamin Sesko (Angreb, Fast) – Skadet

VfL Wolfsburg:

  • Yannick Gerhardt (Midtbane, Fast) – Skadet
  • Joshua Guilavogui (Midtbane, Fast) – Karantæne 
  • Xaver Schlager (Midtbane, Fast/Reserve) – Skadet 
  • Wout Weghorst (Angreb, Fast) – Tvivlsom
  • Admir Mehmedi (Angreb, Reserve) – Skadet
  • Bartosz Bialek (Angreb, Reserve) – Skadet

RB Salzburg forventet startopstilling: Köhn; Kristensen, Onguene, Wober, Ulmer; Seiwald, Camara, Sucic; Aaronson; Adamu, Okafor.

VfL Wolfsburg forventet startopstilling: Casteels; Mbabu, Lacroix, Brooks, Roussillon; Arnold, Vranckx; Baku, Philipp, Steffen; Weghorst.


Odds på RB Salzburg – VfL Wolfsburg

Værterne er knebne favoritter ifølge oddsene på kampen.

Odds-forslag: Skader kan gøre det til en forsigtig affære

Det lyder helt vanvittigt at skulle sige det om RB Salzburg, som har i deres DNA, at de kommer buldrende. Men det vil måske vise sig at være halsløs gerning med de mange skader og rokeringer på holdet, hvis de bare klør på. Klogt vil det nok være lige at se opgøret lidt an, selv om VfL Wolfsburg næppe kommer fulde af pep og lyst til at hamre løs på den østrigske defensiv efter en skidt periode. 

Gæsterne har nok også brug for at beskytte sig selv, og som tidligere antydet vil de næppe være alt for utilfredse med at rejse hjem med det ene point, de kom med. Det holder dem inde i kampen om billetter til knockoutrunden, og med deres nuværende form in mente må det være rigeligt blot stadig at være med i kampen. Så kan de jo håbe, at de senere på efteråret rammer bedre form igen. 

Derfor forestiller anbefalingen sig, at de to hold bruger første halvleg på at se hinanden an, og måske falder der slet ingen scoringer før pausen, men man ved aldrig, om RB Salzburg får tildelt et straffespark, så derfor er buddet til dette opgør, at der højst falder én scoring i første halvleg. 

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Marathonbet
1,48
Første halvleg under 1,5 mål
Gå til Marathonbet *


RB Salzburg – VfL Wolfsburg: Statistik, topscorer og H2H

  • RB Salzburg er nummer 1 i CL-gruppe G med 4 point efter de første 2 kampe. 

  • Tallene for RB Salzburg lyder på 1-1-0 og 3:2.

  • Østrigerne topper den hjemlige Bundesliga efter 11 runder med 31 point. 

  • VfL Wolfsburg har hentet 2 point i de første 2 kampe, og det er nok til gruppens foreløbige 3. plads.

  • VfL Wolfsburgs statistik er 0-2-0, og deres måldifference er 1:1.

  • I Bundesligaen er VfL Wolfsburg på en 6. plads med 13 point efter de første 8 runder.

  • RB Salzburgs topscorer er det tyske wunderkind, Karim Adeyemi, som har scoret 2 mål indtil videre.

  • Hos VfL Wolfsburg er Renato Steffen topscorer med et enkelt mål.


Expected Goals: RB Salzburg vs. VfL Wolfsburg de seneste tre kampe:

RB SalzburgResultatxGVfL WolfsburgResultatxG
Rheindorf Altach – RB Salzburg (1-1) 0,62 – 1,94Union Berlin – VfL Wolfsburg (2-0) 0,73 – 1,67 
RB Salzburg – LASK Linz (3-1) 2,05 – 1,14VfL Wolfsburg – Borussia Mönchengladbach (1-3) 0,96 – 3,06 
RB Salzburg – Lille(2-1) 2,17 – 0,56 VfL Wolfsburg – Sevilla FC(1-1) 0,97 – 1,27
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

Skriv første kommentar

Skriv et svar