18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

PSG og Arsenal i brag om Champions League-titlen

| Sidst opdateret:


PSG og Arsenal tørner sammen i sæsonens Champions League-finale. De mødes lørdag aften i Budapest i en kamp, der bliver historisk enten med PSG-sejr, for så bliver de det kun andet hold i CL-historien til at snuppe titlen to år i rap, eller også med Arsenal-sejr, for dén titel vil være englændernes første i den fineste turnering af dem alle. PSG – Arsenal går i gang kl. 18:00 lørdag d. 30. maj 2026, og du kan se kampen på TV3+ eller på Viaplay. 

Odds og optakt til PSG - Arsenal lørdag den 30 .maj 2026 klokken 18:00.

PSG er forsvarende mestre i CL, og de er meget knebne favoritter, når de spiller finale mod Arsenal. (Foto: ZUMA Press Inc / Alamy Live News)

Paris SG – Arsenal: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Daniel Siebert, Tyskland
Stadion: Puskas Arena, Budapest, Ungarn
Vejret: 29° og let til jævn vind

Optakt til Paris SG – Arsenal

Den lidt letkøbte og hurtige historie om finalen er, at et ekstremt offensivt PSG møder et defensivt solidt og næsten uigennemtrængeligt Arsenal. Vi hører næsten allerede ekkoet af Boring, Boring Arsenal, der så løber med endnu en 1:0-sejr. 

Og sandt er det da, at franskmændene med 44 mål har vist offensivt og sprudlende spil undervejs, og de vil komme til at hamre løs på Gunners-målet med offensivprofilerne Kvaratskhelia, Dembelé og Doué kampen igennem. 

Sandt er det også, Arsenal har den stærkeste defensiv i turneringen og indkasserede bare fire mål i de otte kampe i Ligafasen. I ni af Arsenals 14 kampe i sæsonen har de såmænd holdt buret helt rent. 

Men det er også en kamp mellem de nykårede franske mestre og de nykårede engelske mestre. Det er en kamp mellem to storhold, der ledes af hver sin enorme – og spanske – personlighed i Luis Enrique og Mikel Arteta. 

Det er måske nok fodbold i en legende og eksperimenterende form hos PSG mod en mere stringent, effektiv og løsningsorienteret form for bold med fokus på dødbolde og defensiv påpasselighed hos Arsenal.

Men det er altså også de to bedste hold i Europa netop nu, og det kan meget vel blive en fremragende finale med noget større jævnbyrdighed, end da PSG sidste år smadrede Inter med 5:0.

Paris SG

PSG sikrede sig sidste år klubbens første Champions League-titel nogensinde.

For godt to uger siden sikrede de sig det 12. mesterskab i Frankrig siden 2013, og nu er de så rejst til Budapest for at snuppe CL-titel nummer to. 

Som i sidste sæson måtte PSG igen i år ud i playoffkampe, da de sluttede som nummer 11 i Ligaspillet med fire sejre og to uafgjorte i de otte kampe. 

I playoff mødte de igen i år fransk modstand, og det holdt hårdt, da de sendte Monaco ud med samlet 5:4.

Det var langt mere smertefrit at sende Chelsea og Liverpool ud i de to følgende runder med samlet 8:2 og 4:0, før den allerede legendariske semifinale mod Bayern. 

Efter 5:4 i Paris i første kamp viste pariserne en anden side af sig selv med 1:1 i München, så træner Enrique kan altså også stille sit hold solidt og neutralisere en kamp, hvis han vil.

Det vil han heldigvis bare meget sjældent. 

Arsenal

Arsenal har netop vundet det engelske mesterskab for første gang siden 2004. 22 års ventetid på ligaguld er ovre. 

De er i CL-finalen for første gang siden 2006, hvor de tabte deres hidtil eneste CL-finale med 2:1 mod Barcelona. 

20 år senere er de klar til endnu en finale på aller-allerøverste hylde, og de er en værdig finalist efter en forrygende sæson.

Otte sejre i de otte kampe i Ligaspillet rakte til 1. pladsen som det flittigste scorende og mindst indkasserende hold med 23:4. 

Derfra har Gunners slået Leverkusen, Sporting og i semifinalerne Atletico Madrid med samlet 3:1, 1:0 og 2:1. 

Forventede startopstillinger Paris SG – Arsenal

Paris SG – Arsenal: Skader og karantæner

Hos PSG er der tvivl om Achraf Hakimi, der har siddet ude siden første kamp i semifinalerne, mens Ousmane Dembelé sluttede sæsonen med en mindre skade, men han forventes klar til kamp lørdag. De har begge trænet med i større eller mindre grad i ugens løb.

Arsenal skal klare sig uden Ben White, og det er også tvivlsomt om Jurrien Timber, Noni Madueke og danske Christian Nørgaard kan spille finalen.

Paris SG – Arsenal: Indbyrdes kampe

Holdene bragede sammen i sidste sæsons semifinaler, hvor PSG vandt begge kampe med 2:1 og 1:0. 

De har i alt mødtes syv gange i europæiske kampe, og de har hver hentet to sejre, mens tre er endt remis.

Odds på Paris SG – Arsenal

Titelholderne fra PSG kommer ind til finalen som meget knebne favoritter.

Odds-forslag: Finalen fører os i forlængelse

Det er kun sket én gang tidligere i historien, at ét land har vundet alle tre europæiske turneringer i samme sæson. 

I 1990 vandt den italienske trio, Milan, Juventus og Sampdoria, men 36 år senere kan England nu gentage bedriften efter Aston Villa og Crystal Palaces titler i Europa og Conference League.

Det kræver dog, at Gunners får stoppet PSGs offensiv og deres flydende positionsspil. Det vil træner Arteta nok forsøge at gøre med et højt pres, der forstyrrer franskmændene så tidligt, at deres kvaliteter får svært ved at komme i spil.

Men det har PSG prøvet før, så der er flere løsninger klar i skuffen. Det ligner en finale, hvor begge hold har kvaliteter og muligheder for at gøre ondt på hinanden. 

Det ligner umiddelbart også en finale med få mål, og hvis Arsenals to semifinaler mod Atletico Madrid kan bruges som målestok, kan det blive en nervebetændt finale med stor fokus på at holde modstanderen væk frem for at vise sig selv frem. 

Så bliver det Dr. Jekyll? Eller Mr. Hyde? En storoffensiv og åben slagudveksling? Eller en skyttegravskrig med fokus på en eller to muligheder i kampen?

Jeg tror, vi ender med forlænget spilletid, og derfor er buddet en uafgjort kamp.

*Reklamelink

Marathonbet
3,48
Uafgjort
Gå til Marathonbet *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

expekt this med leander
expekt this med leander

Se Paris SG – Arsenal i TV

Du kan se kampen mellem Paris SG og Arsenal på TV3+.

Ligatabel

Hvornår spilles Paris SGArsenal?

Paris SG – Arsenal spilles kl. 18:00 lørdag den 30. maj 2026.

Hvor spilles Paris SGArsenal?

Paris SG – Arsenal spilles på Puskas Arena i Budapest i Ungarn.

Skriv første kommentar

Skriv et svar