18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

PSG – Bayern München: Odds og optakt den 13. april 2021

Det er allerede tid for returkampen mellem PSG og Bayern München. Denne gang spiller de på Parc des Princes i Paris, og med 3-2-sejr fra første opgør har franskmændene fine muligheder for at sende de forsvarende Champions League-mestre ud i dette kvartfinalemøde. Men hvem tør dømme Bayern München ude, før det sidste fløjt er pustet af dommer Daniele Orsato? Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til PSG – Bayern München. Der er kampstart tirsdag d. 13. april 2021 kl. 21:00. Se kampen på Viaplay eller på TV3+.

Odds på PSG – Bayern München

Bookmakernes oddssætning til opgøret viser, at de ikke er klar til at dømme Bayern München ude. Trods udebane er tyskerne knebne favoritter.

PSG – Bayern München: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Daniele Orsato, Italien
Stadion: Parc des Princes, Paris
Vejret: 5° og svag vind

Optakt til PSG – Bayern München: Skader, karantæner og startopstillinger

Et reservespækket PSG-hold smuttede i weekenden til Strasbourg og vandt sikkert 4-1. Alligevel er der en hel del bøvl for pariserne forud for dette opgør. Forsvarskrumtappen Marquinhos scorede til 2-0 i det første opgør, og så måtte han kort efter udgå med en skade. Er han også ude her, skal der trylles i det franske forsvar, der i forvejen må undvære en trio af backs, og hvem ved, om Alessandro Florenzi og Marco Verratti både får negative corona-tests og er helt klar til kampen. Men en tilføjelse af Marco Verratti på midtbanen til dette opgør kan vise sig vitalt for PSG.

Hvis de får Mauro Icardi med i front, og Angel Di Maria får sat sit sædvanlige aftryk på kampen – det var en meget bleg indsats af ham i snevejret i München – så har PSG værktøjer, evner og muligheder for at gøre ondt på alle hold i hele verden. Også de forsvarende Champions League-vindere og verdensmestre.

Og det gør ondt i Bayern München for tiden. Tabet af Robert Lewandowski har ganske rigtigt vist sig at være enormt. I det første opgør havde holdet langt over 30 afslutninger mod mål, og havde polakken været med, ville han formentlig have udnyttet et par stykker eller tre af de muligheder. I fraværet af Serge Gnabry og Douglas Costa hviler ansvaret for kant-tryllerierne alene på Leroy Sané og Kingsley Coman, og de kan sagtens trylle. Men der mangler muligheder og alternativer, hvis én af dem – eller begge – ikke rammer dagen. I lørdagens Bundesliga-kamp blev det til pointtab for Bayern Munchen, da Union Berlin snuppede et point med hjem fra Allianz Arena.

Vi ved dog godt alle sammen, at Bayern München er rivravruskende farlige, når de ser allermest sårbare ud. Når de er nede i sækken og bagud på point, og tiden er gået. Det er dér, de slår allerhårdest fra sig. Så uanset mandskabs-udfordringer, udebane, nederlag i første kamp og en stærk modstander vil deres selvforståelse byde dem at jagte de to scoringer, der som minimum skal til for at sende dem videre. Det kan give os endnu en åben affære, og hvis PSG så oveni får gang i lidt flere af deres profiler end ‘bare’ Neymar og Kylian Mbappé, kan det blive en helt forrygende fodboldaften i Paris. Selv vejret ser ud til at arte sig med op mod fem plusgrader og ingen nedbør. Perfekte forhold for en stor fodboldoplevelse.

PSG:
Marquinhos (Forsvar, Fast) – Skadet
Juan Bernat (Back, Reserve) – Skadet
Layvin Kurzawa (Back, Fast) – Tvivlsom
Alessandro Florenzi (Back, Fast) – COVID-19
Danilo Pereira (Midtbane, Fast/Reserve) – Tvivlsom
Marco Verratti (Midtbane, Fast) – COVID-19
Mauro Icardi (Angreb, Fast) – Tvivlsom

Bayern München:
Niklas Süle (Forsvar, Fast) – Tvivlsom
Leon Goretzka (Midtbane, Fast) – Tvivlsom
Corentin Tolisso (Midtbane, Fast) – Skadet
Douglas Costa (Kant, Fast/Reserve) – Skadet
Serge Gnabry (Kant, Fast) – COVID-19
Robert Lewandowski (Angreb, Fast) – Skadet

PSG forventet startopstilling: Navas; Kurzawa, Diallo, Kimpembe, Bakker; Danilo, Verratti; Di María, Icardi, Neymar; Mbappé;

Bayern München forventet startopstilling: Neuer; Pavard, Boateng, Hernandez, Davies; Kimmich, Alaba; Sané, Müller, Coman; Choupo-Moting.

Odds-forslag: Så tæt på målgaranti man kan komme

4-1 ude over Barcelona og 3-2 ude over Bayern München. Det aftvinger respekt. Seks scoringer af Kylian Mbappé. Endnu mere respektindgydende. Efter en lidt haltende begyndelse i gruppespillet har PSG i deres seneste fem Champions League-kampe i sæsonen scoret 15 mål – og kampene i alt har indeholdt 22 scoringer. Der er gang i sagerne og sang i ga’erne, som tidligere landstræner salige Richard Møller Nielsen altid meldte fra festlige lejligheder.

Hos Bayern München står de ikke just målløse tilbage på perronen, når det dersens mål-tog ruller af sted. I Champions League har deres ni kampe i sæsonen budt på i alt 36 scoringer; altså et snit på fire mål. Bayern München selv har stået for 26 af de scoringer. I Bundesligaen ser det lige så voldsomt ud. 116 mål har deres 28 kampe budt på, og det er et snit på 4,14 mål. Af dem har de selv stået for 2,85 pr. kamp.

I de to klubbers 18 Champions League-kampe i denne sæson har begge hold scoret i 14 af dem. For PSG har de seneste fem kampe budt på scoringer af begge hold. For Bayern München gælder det for de seneste tre. Og i sidste uge scorede begge hold. Det gør de nok også denne gang. Det er i hvert fald anbefalingen herfra: Begge hold scorer.

SpilXperten.com anbefaler: Begge hold scorer til odds 1,40 – SPIL HER >>*

PSG – Bayern München: Statistik, topscorer og H2H

  • PSG er efter 32 runder på 2. pladsen i Ligue 1 med 66 point. Seneste duel i Ligue 1 gav 4-1-sejr på udebane mod Strasbourg. Statistikken for PSG i ligaen er 21-3-8 og 71:23.

  • Resultaterne i Champions League har for PSG givet tallene 6-1-2 og en målscore på 21:10. I ⅛-finalen vandt PSG over Barcelona efter 4-1 på udebane og 1-1 hjemme.

  • Bayern München fører Bundesligaen med 65 point efter 28 kampe.

  • Statistikken for rekordmestrene er 20-5-3 og scoren 80:36. Hjemme på Allianz Arena er de noteret for 10-4-0 og 51:19.

  • To scoringer af Kylian Mbappé i onsdags sendte den unge franskmand alene i front som sæsonens Champions League-topscorer hos PSG med i alt otte mål.

  • Bayern Münchens topscorer er skadede Robert Lewandowski, der har scoret 35 mål i Bundesligaen og fem mål i Champions League. I hans fravær blev de tyske scoringer i onsdags lavet af Eric Maxim Choupo-Moting og Thomas Müller.

  • De mødtes så sent som onsdag i sidste uge i München i et brag af en fodboldkamp, som PSG vandt 3-2.

  • Det seneste indbyrdes møde før onsdagens duel var sidste sæsons Champions League-finale, som Bayern München vandt 1-0.

Skriv første kommentar

Skriv et svar