
På Prinseparken i Paris er der ottendedelsfinale i Champions League på programmet tirsdag aften. Værterne fra Paris Saint-Germain tager mod Real Madrid, og det er med hjemmeholdet som knebne favoritter, men man må aldrig undervurdere Real Madrid, når det kommer til Champions League. Aldrig. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Paris Saint-Germain – Real Madrid. Der er kampstart tirsdag d. 15. februar 2022 kl. 21:00. Se kampen på TV3+ eller på Viaplay.
GÅ TIL
Paris Saint-Germain – Real Madrid: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Daniele Orsato, Italien
Stadion: Parc des Princes, Paris
Vejret: 9° og jævn vind
Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Paris Saint-Germain – Real Madrid: Skader, karantæner og startopstillinger
Sidste sæson røg Paris Saint-Germain ud i semifinalen efter nederlag til Manchester City. Forrige år måtte de bøje sig i finalen for Bayern München. Og de tre sæsoner før det blev de ekspederet ud i ottendedelsfinalen. Dén risiko er absolut til stede med denne lodtrækning for Pochettino og hans mandskab. Eller måske rettere; hans flok af individualister.
Det er en imponerende samling af profiler med Mbappé, Neymar og Messi i front, Verratti og Gueye på midten, Marquinhos i midterforsvaret og Donnarumma i målet. Det burde være rigeligt til at spadsere forbi langt de fleste modstandere, men det er, som om de giver, hvad der nødvendigt, og dermed bliver det til flere snævre sejre end nødvendigt. Men rammer de topniveauet, er de en enorm mundfuld for alle. Det er bare ikke så ofte, de når helt derop.
Der har Real Madrid til gengæld været en god del af denne sæson, og med rutinerede Ancelotti i trænerstolen får de stabilitet og forståelse for rotationer og pauser. Der har været spekuleret i, om Karim Benzema skulle spares i denne kamp, fordi franskmandens fravær har været så markant i de seneste tre kampe, hvor Real Madrid blot har scoret et enkelt mål, og det vil være halsløs gerning at risikere en endnu længere skade for at tvinge ham i kamp her, hvis han ikke er helt klar.
Men udfordringen er, at afløserne absolut ikke har vist sig at være skarpe. Jovic, Bale og Rodrygo er slet ikke på Benzemas niveau, og franskmanden er en essentiel del af Real Madrids spil, så det må være fristende at bringe ham i spil. Med den bedagede trio centralt i form af Casemiro, Kroos og Modric har Real Madrid i hvert fald garanter for sikker boldomgang, og det kan meget vel blive en kamp, hvor gæsterne har bolden mere end hjemmeholdet.
Paris Saint-Germain:
- Alexandre Letellier (Mål, Reserve) – Skadet
- Sergio Ramos (Forsvar, Fast) – Skadet
- Ander Herrera (Midtbane, Fast) – Skadet
- Edouard Michut (Midtbane, Reserve) – Skadet
Real Madrid:
- Karim Benzema (Angreb, Fast) – Tvivlsom
Paris Saint-Germain forventet startopstilling: Donnarumma; Hakimi, Marquinhos, Kimpembe, Mendes; Verratti, Gueye, Wijnaldum; Messi, Mbappe, Di Maria.
Real Madrid forventet startopstilling: Courtois; Carvajal, Militao, Alaba, Mendy; Modric, Casemiro, Kroos; Asensio, Benzema, Vinicius Jr.
Odds på Paris Saint-Germain – Real Madrid
Oddsene peger på en lille favoritværdighed til værterne.
Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Bookmaker | 1 | X | 2 |
---|---|---|---|
![]() Mr Green | 1.85 | 3.95 | 4.00 |
![]() Marathonbet | 1.94 | 4.05 | 4.15 |
![]() LeoVegas | 1.75 | 4.00 | 4.20 |
![]() Unibet | 1.88 | 3.90 | 3.55 |
![]() ComeOn | 1.95 | 3.90 | 3.80 |
![]() Cashpoint | 1.88 | 3.90 | 3.97 |
![]() bwin | 1.88 | 3.75 | 3.80 |
![]() Betfair | 1.80 | 3.50 | 4.10 |
![]() 888Sport | 1.81 | 4.10 | 4.35 |
![]() Pokerstars Sports | 1.95 | 3.75 | 3.45 |
Odds-forslag: Der plejer at være gang i sagerne, når de mødes
Real Madrid indledte deres gruppespil med et skandaløst nederlag mod Sheriff Tiraspol hjemme på Bernabeu. De har ligesom haft deres fejltrin, og der er ikke plads til flere. Paris Saint-Germain sluttede godt nok som nummer to i gruppen efter Manchester City, men de vandt dog hjemmekampen og har vundet alle sæsonens tre hjemmekampe med samlet 9:3. Nydelige fire mål per kamp.
Real Madrid var dog efter det indledende nederlag temmeligt kyniske resten af gruppespillet og vandt alle fem kampe, så de er pletfri på udebane med tre sejre og 9:0. Altså tre mål per kamp og ingen indkasseret endnu.
De laver formentlig ikke selv tre mål her, og det ligner på forhånd en kamp, de to trænere vil forsøge at lukke ned og undgå katastrofer i første møde. Uden reglen om udebanemål er det heller ikke så attraktivt for gæsterne at jagte en scoring, og selv om Paris Saint-Germain givetvis gerne vil, er det ikke sikkert, de kommer til at bade sig i chancer.
Anbefalingen tror ikke nødvendigvis, det bliver en målfest, men med opbuddet af offensive kvaliteter hos værterne bør der være mulighed for scoringer, og nu antager vi, Benzema er klar til kamp, og så bør der opstå chancer i begge ender. Fire af de seneste fem indbyrdes møder er endt med mål til begge mandskaber, og alle fem har budt på mindst tre scoringer. Vi går efter en gentagelse her.
Paris Saint-Germain – Real Madrid: Statistik, topscorer og H2H
- Paris Saint-Germain topper tabellen i Ligue 1 med 59 point efter 24 runder.
- Paris Saint-Germain blev nummer to i deres indledende gruppe i CL efter Manchester City men foran RB Leipzig og Club Brügge.
- Real Madrid fører La Liga, hvor de har 54 point efter 24 runder.
- Real Madrid kom videre fra en indledende gruppe med Inter, Shakhtar Donetsk og Sheriff Tiraspol. Trods et chokerende nederlag i åbningskampen mod de moldoviske debutanter fra Sheriff vandt Real Madrid gruppen.
- Flittigste målskytte hos Paris Saint-Germain er Kylian Mbappé, som har nettet 11 gange i Ligue 1. I CL er den unge franskmænd dog overgået med et enkelt mål af Lionel Messi, der nettede 5 gange i gruppespillet.
- Karim Benzema er Real Madrids hyppigste mand på måltavlen med 17 ligatræffere og også i CL scorer Benzema mest med foreløbig 5 basser.
Expected Goals: Paris Saint-Germain vs. Real Madrid– de seneste tre kampe
Paris Saint-Germain | Resultat | xG | Real Madrid | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Paris Saint-Germain – Stade Rennes | (1-0) | 1,52 – 0,69 | Villarreal – Real Madrid | (0-0) | 0,81 – 1,55 |
OSC Lille – Paris Saint-Germain | (1-5) | 1,37 – 2,71 | Real Madrid – Granada CF | (1-0) | 2,33 – 0,42 |
Paris Saint-Germain – OGC Nice | (0-1) | 0,76 – 0,35 | Athletic Bilbao – Real Madrid | (1-0) | 1,37 – 0,20 |
Paris Saint-Germain – Real Madrid spilles tirsdag den 15. februar 2022 klokken 21:00.
Paris Saint-Germain – Real Madrid spilles på Parc des Princes i Paris i Frankrig.