18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Omonia Nicosia – Dinamo Zagreb: Odds og optakt den 27. juli 2021

Foto: Bildbyrån

Tirsdag aften står den på cypriotisk/kroatisk duel i Champions League-kvalifikationen, når de cypriotiske mestre fra Omonia Nicosia tager imod de kroatiske mestre fra Dinamo Zagreb. Første opgør løb af stablen for en uge siden, og her tog kroaterne første stik med en 2-0 sejr. Kan den norske træner Henning Berg og hans gæve cypriotere kæmpe sig tilbage i opgøret, eller sikrer Dinamo Zagreb som forventet videre avancement? Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Omonia Nicosia – Dinamo Zagreb. Der er kampstart tirsdag d. 27. juli 2021 kl. 18:00. Se kampen på Bet365 eller hos Unibet. 

GÅ TIL


Omonia Nicosia – Dinamo Zagreb: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Glenn Nyberg, Sverige
Stadion: Neo GSP Stadium, Nicosia
Vejret: 38° og svag vind


Optakt til Omonia Nicosia – Dinamo Zagreb: Skader, karantæner og startopstillinger

Vi er nået til Champions League-kvalifikationens anden runde, og her skal vi tirsdag aften have sagt farvel til enten de cypriotiske eller kroatiske mestre. Første opgør for en uge siden, endte med en velfortjent sejr til Dinamo Zagreb på 2-0, og kroaterne står velsagtens med det ene ben i tredje kvalifikationsrunde allerede. Men alt kan ske i Nicosia, hvor der i morgen er spået en ulidelig varme til kampstart. En fodboldkamp i 38 graders varme kan sagtens få koncentrationen til at svigte for nogle af spillerne, så måske der stadig er lidt at spille om…. Den samlede vinder efter kampen i morgen, får æren af enten Legia Warsaw eller Flora Tallinn i næste kvalrunde.

Omonia Nicosia er så småt ved at komme i gang med sæsonen, den cypriotiske liga er der endnu ikke taget hul på, men Omonia har faktisk allerede snuppet sæsonens første trofæ! Efter en håndfuld testkampe, spillede Omonia deres første betydende kamp i sæsonen for to uger siden, hvor de vandt den cypriotiske Super Cup over Anorthosis, i en kamp som endte 1-1, men hvor Omonia trak det længste strå i den efterfølgende straffesparkskonkurrence. Det trofæ blev norske Henning Bergs tredje som Omonia Nicosia træner, efter to mesterskaber i træk. Første opgør mod Dinamo Zagreb endte med et 2-0 nederlag til cyprioterne, som dermed har ryggen mod muren her før returopgøret. Det gør til gengæld ikke så meget at de ikke fik scoret et udebanemål, for den regel er skrottet til denne sæson. Men det ændrer ikke på at de skal frem og vinde kampen, og med to overskydende mål.

Dinamo Zagreb fik anerkendende applauser på den europæiske fodboldscene i sidste sæson efter nogle fantastiske indsatser i Europa League. Her leverede kroaterne en af turneringens helt store overraskelser, da de i 1/8-delsfinalen ekspederede Tottenham ud af turneringen efter et fabelagtigt comeback. Kvartfinalen blev dog endestationen for Zagreb, som led et 3-1 nederlag Europa League-vinderne fra Villarreal, det kan de trods alt godt være bekendt. Sæsonen forinden lykkedes det faktisk Dinamo Zagreb at kvalificere sig til Champions League, hvor de gjorde en fin figur i en hård pulje med Atalanta, Manchester City og Shaktar Donetsk. Der er masser af kvalitet i det kroatiske mandskab, det har vi efterhånden set flere prøver på igennem de sidste par sæsoner, også i den hjemlige liga hvor de har vundet fire sæsoner i streg. Hos kroaterne er der også dansk islæt i form af Rasmus Lauritsen, som spillede fuld tid i første opgør. I denne sæson er de startet ud med en sejr og et nederlag i de første to kampe i den kroatiske liga, mens de ekspedere islandske Valur ud med en samlet 5-2 sejr i første kvalrunde til Champions League.

Omonia Nicosia:

Dinamo Zagreb:

  • Arijan Ademi (Midtbane, Fast) – Skadet
  • Luka Ivanusec (Kant, Fast/Reserve) – Skadet

Omonia Nicosia forventet startopstilling: Fabiano; Abdullahi, Lang, Hubocan, Lecjaks; Diskerud, Gomez, Kousoulos; Papoulis, Scepovic, Duris

Dinamo Zagreb forventet startopstilling: Livakovic; Ristovski, Theophile-Catherine, Lauritsen, Moubandje; Jakic; Ivanusec, Majer, Misic, Orsic; Petkovic


Odds på Omonia Nicosia – Dinamo Zagreb

Oddsene peger på, at bookmakerne har Dinamo Zagreb som favoritter i dette opgør.

Odds-forslag: Ingen kroatisk slinger i valsen

Første opgør for en uge siden, gik som bookmakerne havde forventet, og Dinamo Zagreb tog en rimelig sikker sejr, på trods af en noget tam præstation i første halvleg. De skulle bruge 65 minutter før de fik hul på bylden, og selvom det ikke var den mest inspirerende præstation af kroaterne, så gjorde de lige netop nok til at sikre et fint udgangspunkt for avancement. Med de præstationer som Dinamo Zagreb har lagt for dagen i Europa over de sidste par sæsoner, så har jeg meget svært ved at forestille mig, at de skulle komme i alvorlige problemer her. Kroaterne virker til lige at have et gear mere end morgendagens modstander fra Nicosia, som denne gang er tvunget frem på banen for at lave kasser.

I min optik, er det ikke til Omonias fordel, at det denne gang er dem, som skal frem og skabe kampen. Deres helt store styrke i sidste sæson var deres defensiv, som kun indkasserede 17 mål i 34 kampe, mens deres offensiv virker lidt mere overkommelig at have med at gøre. Denne gang går de til opgøret med en offensiv tilgang, og det kan komme til, at give bagslag. Dinamo Zagreb viste sig uhyre stabile i sidste sæsons Europa League, hvor de nåede helt til kvartfinalen. De er svære at bryde op, og de har nogle udmærkede kontraspillere, som sagtens kan komme til at gøre det onde ved Omonia. Kroaterne har et ekstra gear, og det skal nok komme til udtryk i morgen aften. Anbefalingen lyder på en udesejr.

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Nordicbet
1,95
2-tallet
Gå til Nordic Bet *


Omonia Nicosia – Dinamo Zagreb: Statistik, topscorer og H2H

  • Den tidligere bundsolide norske forsvarsspiller, Henning Berg, står i spidsen for Omonia og han har nydt stor succes indtil videre. I 2020 sikrede han klubben det første mesterskab i ti år, og i sidste sæson gentog han den bedrift! Heja Norge!

  • Dinamo Zagreb var fuldkommen forrygende i sidste sæson, hvor de vandt den kroatiske liga stensikkert, og samtidig nåede hele vejen til kvartfinalen i Europa League. Denne sæson er startet ud med en sejr og et nederlag i de to første ligakampe.
  • Den tidligere FC Nordsjælland-målsluger, Ernest Asante, endte som delt topscorer for Omonia i sidste sæson. Han blev noteret for 8 ligakasser, det samme gjorde Scepovic og Papoulis.
  • Hos kroaterne viste Orsic og Gavranovic sig særdeles giftige i sidste sæson med henholdsvis 16 og 17 ligamål. Indtil videre er det Majer, som er løbet med hæderen i denne sæson, han scorede i første opgør mod Omonia, og har scoret to gange i de første to ligakampe.

  • Første opgør, som løb af stablen for en uge siden, endte med en forventet hjemmesejr til Dinamo Zagreb. Cyprioterne holdt ellers stand til midt ind i 2.halvleg, men måtte altså tage hjem til Cypern med et 2-0 nederlag.  


Expected Goals: Omonia Nicosia vs. Dinamo Zagreb – de seneste tre kampe

Omonia NicosiaResultatxGDinamo ZagrebResultatxG
Dinamo Zagreb – Omonia Nicosia(2-0)2,83 – 0,75Hrvatski Dragovoljac – Dinamo Zagreb(0-4)0,2 – 3,31
Omonia Nicosia – Anorthosis(1-1)0,95 – 0,8Dinamo Zagreb – Omonia Nicosia(2-0)2,83 – 0,75
Apollon – Omonia Nicosia(3-4)2,45 – 3,06Dinamo Zagreb – Slaven Belupo(0-2)1,56 – 0,45
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

<!– wp:bc-blocks/bc-blocks {"shortcode":"[bcblocks type=\u0022CTA\u0022 template=\u00221\u0022 operator=\u0022bet365\u0022 text=\u0022Spil på kampen –

–>

Skriv første kommentar

Skriv et svar