Det er tilladt at forvente en fremragende fodboldkamp, når Liverpool FC og Real Madrid brager sammen i sæsonens Champions League-finale. Det er en gentagelse af finalen fra 2018, hvor Real Madrid vandt 3:1. Det blev også det samlede resultat efter sidste sæsons to møder i kvartfinalerne, så måske er det alle gode gange tre for Real Madrid, der ikke har tabt til Liverpool FC i fem dueller siden 2009. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Liverpool FC – Real Madrid. Der er kampstart lørdag d. 28. maj 2022 kl. 21:00. Se kampen på TV3+ eller på Viaplay.
GÅ TIL
Skader og karantæner | Forventede startopstillinger | Odds, 1-X-2, O/U, HCP |
Odds-forslag fra SpilXperten | Detaljeret statistik | Expected Goals – WyScout |
Liverpool FC – Real Madrid: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Clement Turpin, Frankrig
Stadion: Stade de France, Paris
Vejret: 17° og let vind
Optakt til Liverpool FC – Real Madrid: Skader, karantæner og startopstillinger
Finalen spilles på Stade de France i Paris, og her er plads til 80.000 tilskuere. Det er fjerde gang, Real Madrid spiller en europæisk finale i Paris, og de har vundet to af de tre foregående. En af dem var for 41 år siden i 1981, hvor de mødte Liverpool FC på Parc des Princes, og dengang endte det med engelsk sejr på 1:0.
Det gjorde det ikke for fire år siden i Kiev i en finale, der var ekstremt begivenhedsrig. Mohamed Salah måtte udgå med en skulderskade i første halvleg. I anden halvleg scorede Benzema et besynderligt mål, da han stak foden ud og fik ram på et udkast fra Karius i målet, og så rullede den langsomt ind. Mané udlignede kort efter til 1:1. Men så saksesparkede Bale til 2:1 og fik hjælp af Karius på et langskud til 3:1, og finalen var afgjort.
Både Benzema og Mané er med igen, og Mohamed Salah er opsat på at hævne finalen for fire år siden. Sergio Ramos er ikke længere hos Real Madrid, men det vil nu nok ikke gøre hævntørsten mindre hos egypteren. Liverpool FC har vundet både FA Cuppen og Carabao Cuppen i sæsonen, og selv om mesterskabet glippede på sidste spilledag, vil det stadig krone en imponerende sæson, hvis Klopps ‘Mentality Monsters’ snupper det tredje trofæ.
Real Madrid er for længst blevet spanske mestre, og de har kunnet forberede sig på finalen, som det passede dem bedst. Træner Carlo Ancelotti står i sin femte Champions League-finale som træner – og som spiller har han to gange med AC Milan vundet mesterholdenes Europa Cup tilbage i 1989 og 1990 – så den rutinerede italiener vil vide at sætte sit hold op til rette spændingsniveau. Det har dog ikke været et problem indtil nu, for vejen til finalen for spanieren har været brolagt med fantastiske comebacks mod både Paris Saint-Germain, Chelsea FC og Manchester City i alle knockoutrunderne.
Liverpool FC:
- Joe Gomez (Forsvar, Reserve) – Tvivlsom
- Fabinho (Midtbane, Fast) – Tvivlsom
- Thiago Alcantara (Midtbane, Fast) – Tvivlsom
- Divock Origi (Angreb, Reserve) – Skadet
Real Madrid:
- Marcelo (Back, Reserve) – Tvivlsom
Liverpool FC forventet startopstilling: Alisson; Alexander-Arnold, Konaté, Van Dijk, Robertson; Keita, Henderson, Jones; Salah, Mané, Diaz.
Real Madrid forventet startopstilling: Courtois; Carvajal, Militao, Alaba, Mendy; Kroos, Casemiro, Modric; Valverde, Benzema, Vinicius.
Odds på Liverpool FC – Real Madrid
Et kig på bookmakernes odds til kampen viser os, at de regner med sejr til Liverpool FC.
Odds-forslag: Sæsonens største kamp leverer på målkontoen
De to holds formkurver så meget forskellige ud i de afsluttende ligakampe. Liverpool kæmpede for guldet til sidste minut på sidste spilledag, men endte med at slutte som nummer to i Premier League, mens Real Madrid sikrede titlen i La Liga helt tilbage til 30. april med 4:0 mod Espanyol. De sidste fire kampe i ligaen er det blot blevet til fem point, men omvendt betyder det nok, at der er helt friske ben hos spanierne til kampen.
En nøgleduel bliver formentlig Alexander-Arnold mod Vinicius Junior. Liverpools højre back over for Reals venstre kant. Den af de to, der bliver dominerende, kan meget vel blive definerende for kampen også. De seneste tre sæsoner er finalerne blevet afgjort af i alt fire scoringer, og ingen af kampene har haft begge hold på tavlen. Før det gik otte finaler, hvor begge hold var på tavlen, og de tre nyeste af de otte havde Real Madrid som deltagere – i øvrigt spaniernes seneste finaler.
Mohamed Salah, Mané og Diaz over for Benzema og Vinicius. To mandskaber, der kan spille med enorm intensitet og stort pres. Det bør blive til scoringer i ordinær tid og også mindst én scoring af hvert hold. Om ikke andet lyder rygterne, at Real Madrid vil have Bale på bænken, og så må de jo bringe waliseren i spil, så han kan gentage scoringerne fra 2018. Anbefalingen er fortrøstningsfuld for en livlig og seværdig finale, som leverer scoringer.
Liverpool FC – Real Madrid: Statistik, topscorer og H2H
- Liverpool FC sluttede som nummer 2 i Premier League med 92 point efter 38 runder.
- Tallene for Liverpool FC siger 28-8-2 og 94:26.
- Vejen til CL-finalen er gået forbi Villarreal, S. L. Benfica og Inter Milan i knockoutkampene. Sæsonens i alt 12 kampe har givet 10 sejre og én uafgjort.
- Real Madrid vandt det spanske mesterskab med 86 point for 38 kampe.
- Real Madrids statistik sluttede på 26-8-4 med en målforskel på 80:31.
- For at nå til endnu en CL-finale har Real Madrid blandt andre besejret Manchester City, Chelsea FC og Paris Saint-Germain. Spanierne har hentet 8 sejre og 4 nederlag i deres 12 kampe i turneringen.
- Liverpool FCs topscorer blev endnu engang Mohamed Salah, som nettede 23 gange.
- Hos Real Madrid har Karim Benzema scoret hele 27 gange i ligaen.
Expected Goals: Liverpool FC – Real Madrid – de seneste tre kampe
Liverpool FC | Resultat | xG | Real Madrid | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Liverpool FC – Wolverhampton Wanderers | (3-1) | 4,10 – 1,00 | Real Madrid – Real Betis | (0-0) | 1,75 – 0,88 |
Southampton FC – Liverpool FC | (1-2) | 0,37 – 1,72 | Cadiz CF – Real Madrid | (1-1) | 2,78 – 1,78 |
Chelsea FC – Liverpool FC | (5-6) | 1,93 – 1,75 | Real Madrid – Levante | (6-0) | 4,04 – 0,89 |
Liverpool FC – Real Madrid spilles lørdag den 28. maj 2022 klokken 21:00.
Liverpool FC – Real Madrid spilles på Stade Denis i Paris i Frankrig.