Lisberg: Tips til semifinalerne i Champions League d. 7. – 8. maj 2024
Sideoversigt
Så er det nu. Finalisterne til dette års Champions League skal findes. Bliver det Dortmund, der fuldfører sensationen, eller sætter Mbappé et ordentligt punktum i PSG? Og hvem trækker det længste strå onsdag, når Real Madrid hjemme tager i mod Bayern München? Nicolai Lisberg guider dig sikkert igennem to hæsblæsende semifinaler.
(Foto: Associated Press / Alamy Stock Photo)
PSG – Borussia Dortmund 1 (2-0)
Tirsdag d. 7. maj kl. 21.00
Normalt i denne slags optakter giver det mening at kigge på de to holds kampe i weekenden, men den del kan vi hurtigt hoppe over her. For PSG var traditionen tro, fristes man til at sige, ikke i aktion, da de franske hold i Europa alle sad over, mens Dortmund til kampen mod Augsburg havde skiftet rub og stub på nær Kobel, der igen vogtede buret.
Sæsonens største sejr var naturligvis imponerende i den første af en håndfuld afskedskampe for Marco Reus, der forlader Dortmund efter denne sæson, men det eneste vi ret beset kan tage med fra det opgør med henblik på tirsdagens kamp i Paris var, at Malen gjorde comeback, kom på tavlen, men også brændte en del. Hollænderen har set over hele sæsonen været Dortmunds bedste og er også delt topscorer med Füllkrug, så kunne Terzic finde på at vælge ham fra start i stedet for Adeyemi?
Det er ikke utænkeligt, selvom Adeyemi spillede en fantastisk kamp onsdag i en lidt mere defensiv udgave, hvor hans ekstreme fart var vigtig i forhold til at lukke Hakimi og Dembélé ned, så buddet herfra vil være, at Terzic vil forsøge at gentage den taktisk trumf, og så kan Malen blive en mand til den sidste halve time, enten til at skabe noget eller true i omstillingerne alt afhængigt af kampens udvikling. Det skal dog med i ligningen, at Adeyemi fik et lille slag, da han kom ind i kampen mod Augsburg, men han meldes fra de fleste tyske mediers side klar.
Fortsætter vi lidt med at analysere på det to klubbers første kamp, så var det mærkværdigt at se så usammenhængende et pres fra franskmændenes side, der overlod hele egen venstre forsvarsside til Ryerson, der dermed kunne skabe overtal og vinde meter. Den slags må Luis Enrique får set på, og jeg kan heller ikke forestille mig, at vi ser PSG lige så passive i presset til returen.
Da de to hold mødtes i gruppespillet på PSG’s hjemmebane, var de langt mere offensivt indstillede, og det havde Dortmund det ekstremt svært ved, og ved den lejlighed vandt PSG fuldt fortjent med 2-0. Et lignende resultat sender dem videre her, og jeg har trods “pauseføring” til Dortmund da også fortsat Mbappé og co. som favoritter til videre avancement.
Netop Mbappé skal PSG gerne lykkes med at sætte bedre i scene, end de gjorde i den første kamp, og spørgsmålet er vel, om han kunne blive rykket ud på sin venstre kant, og så kunne Gonçalo Ramos ryge ind centralt, i hvad der kan blive Mbappés sidste Champions League kamp for PSG.
Jeg forventer, at franskmændene er i stand til at trykke Dortmund væsentligt mere i bund, end vi så i det første opgør, og vi har set tyskerne, senest mod Atlético ude, have det svært i opspilet, når de kommer under pres.
Det er en klar svækkelse, at Lucas Hernandez blev skadet i den første kamp, da Beraldo ikke har samme niveau, og med syv kampe i træk med indkasserede mål, er PSG’s defensiv jo ikke en fæstning. Tyskerne er ikke uden muligheder, og deres mål kan komme fra flere forskellige spillere, men jeg tror fortsat på, at PSG spiller sig videre.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,47 – SPIL HER >>*
Læs også
Real Madrid – Bayern München 1 (3-1)
Onsdag d. 8. maj kl. 21.00
En floskel i fodboldverdenen lyder, at det handler om at score i sine gode perioder, men rigtig gode hold kan også score i dårlige perioder, og det så vi et tydeligt eksempel på i de to holds første kamp i München, hvor Bayern dominerede fra start og pressede gæsterne helt i bund, men hvor en kombination af et fortræffeligt overblik fra Kroos, et godt forfinteløb af Vinicius Junior og en skidt positionering af Kim gav Real Madrid 1-0-scoringen.
Herefter bølgede det frem og tilbage, men Bayern var med rette mest skuffet over, at det blev til 2-2, da de i store dele af kampen havde godt greb om opgøret. Men rækker man Real Madrid lillefingeren, tager de hele hånden.
Hos Bayern kan man vælge at anskue den første kamp på to måder. Det var positivt, at de leverede en af sæsonens bedste præstationer, men negativt at det så kun rakte til 2-2 mod et Real Madrid-hold, som fik lidt kritik af Ancelotti for at falde for dybt tilbage.
De er nu på hjemmebane og har Carvajal med igen, og det er et kæmpe plus for spanierne. Lucas Vazquez har særligt på det seneste haft nogle rigtig fornemme kampe, men han var kraftigt involveret i begge scoringer og havde det svært rent defensivt mod særligt Sané og Musiala. Derudover kan Bellingham vel næsten ikke ramme samme lave niveau igen, som han gjorde i München.
Bayern fik i øvrigt ikke den bedste optakt til kampen, da de tabte duellen om andenpladsen med 3-1 til Stuttgart, i et opgør hvor Guerreiro måtte udgå med et slag på anklen, og han kommer derfor ikke i aktion onsdag. Også De Ligt sad igen ude, og det betød endnu engang spilletid til den uheldige helt fra første semifinale, Kim. Han overbeviste dog ikke just om, at han skal spille i Madrid, da han i et par situationer så skidt ud, men det kan han blive nødt til, hvis De Ligt ikke når at blive klar. Hollænderen var dog tilbage på træningsbanen søndag til en let omgang, så der er håb for, at han kan nå at blive fit til at teame op med Eric Dier, der lige pludselig er gået hen og blevet førstevalg hos sydstyskerne. Dier der i øvrigt også måtte udgå af kampen mod Stuttgart efter at være blevet lappet med et par sting i panden, men han forventes at kunne spille i Madrid.
Retter vi blikket mod Real Madrid, så var der væsentligt mere at fejre lørdag. Ja, faktisk blev de på bagkant af deres 3-0-sejr mod Cádiz spanske mestre, da Barcelona lidt senere samme aften tabte mod Girona. Det var en kamp, hvor Militao var med fra start, ligesom der var comeback til Courtois, efter at den belgiske keeper har siddet ude i hele sæsonen. Han er fortsat førstevalget i Real Madrid, men vælger Ancelotti alligevel ham fremfor Lunin, der har spillet en formidabel sæson? Courtois viste sig om ikke andet godt frem med et par fine aktioner, i en kamp hvor Real Madrid havde skiftet ti fra startopstillingen i forhold til kampen mod Bayern, men hvor Vinicius og Bellingham med flere kom ind i anden halvleg og tog del i mesterskabsfejringen.
Det var i øvrigt en kamp, hvor Brahim Diaz igen strålede med mål og oplæg, og selvom jeg ikke tror, han starter inde, så må han kandidere til den absolut bedste spiller, noget hold har på bænken for tiden, for påstanden herfra er, at han ville starte inde og være en profil på alle andre hold i verden.
Thomas Tuchel har om nogen er godt tag på Real Madrid, da han blot har tabt en enkelt gang i ni opgør mod Champions League-kongerne, men mere end statistik, så hæfter jeg mig ved, at Real Madrid på en aften hvor ikke alt fungerede, hvor Carvajal sad ude, og hvor Bellingham var ekstremt usynlig, stadig kom fra München med 2-2. Lykkes de med at forberede bare nogle få ting, så tager de også sejren her, men det er svært at se, at begge hold igen ikke skulle kunne komme på tavlen.
Som en sidste bemærkning kan det nævnes, at Tchouameni sad over i weekenden grundet en mindre skade i foden, men han bør blive klar til returkampen på Bernabéu.
Lisbergs bud: BTS i 1. halvleg til odds 3,50 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Champions League sponsoreres af ComeOn.