Lisberg: Tips til semifinalerne i Champions League d. 6/5 – 7/5
Så er det nu. Vi skal have fundet dette års to finalister i Champions League. Bliver det Inter eller Barcelona, og hvem trækker det længste strå, når Arsenal ude møder PSG? Nicolai Lisberg er klar med sit take på midtugens kæmpekampe.



Ousmane Dembélé er meldt klar til kamp, når PSG jagter CL-finalen med 1:0-føring fra 1. semifinale mod Arsenal i London. (Foto: MatchDay Images Limited / Alamy Live News)
Inter – Barcelona 2 (1-2)
Tirsdag d. 6. maj kl. 21:00
Sikke en fodboldfest vi var vidne til for seks dage siden, da Barcelona og Inter i den første kamp spillede 3-3. Et godt bevis på, hvorfor forskellige stilarter generelt gør fodbold godt. Barcelona ikke overraskende med fokus på meget boldbesiddelse og som i store dele af kampen formåede at trykke Inter i bund, mens italienerne var ekstremt farlige på omstillinger og så selvfølgelig dødbolde, hvor en tilbagevendt Denzel Dumfries var gæsternes bedste spiller med to scoringer. Kampens bedste spiller var der til gengæld ingen tvivl om.
Lamine Yamal spillede vel sin bedste kamp nogensinde i en Barcelona-trøje, og det siger ikke så lidt, med tanke på hvad vi allerede har set fra det 17-årige supertalent. Simone Inzaghi var efterfølgende også fuld af lovprisende ord, efter hans mandskab havde haft overraskende svært ved at kontrollere ham, når han kom 1-mod-1-situationer, og selvom der efter 25 minutters spil kom fuld opbakning, og de ofte var to på ham, var han stadig næsten umulig at lukke ned.
Det skal de helst have løst til returen, for kan de holde Lamine bedre nede, samtidig med at de står så dybt, at hverken Ferran Torres eller Raphinha får plads til at lave deres farlige dybdeløb, så vi derhenne, hvor det næsten kun er chip boldene ind i feltet fra Pedri og forsøgene fra distancen fra specielt Olmo, der for alvor kan gøre ondt på Inter.
I den første kamp i Barcelona måtte Kounde udgå, og han forventes heller ikke at blive klar til dette opgør, ligesom det efter alt er dømme med tilfældet for Balde. Til gengæld forventes det, at Lewandowski om ikke andet kan være i kamptruppen igen, efter han ligeledes har siddet ude i et par uger. Potentielt kampafgørende, da de manglede hans tilstedeværelse i boksen i den første kamp.
Der er flere Barcelonas-spillere, der skal skånes for tiden, og derfor var det måske ikke overraskende, at Hansi Flick næsten valgte at spare samtlige profiler, da de lørdag mødte allerede nedrykkede Real Valladolid. Det var lige ved at blive dyrt, da et afrettet skud betød, at hjemmeholdet førte 1-0 ved pausen, og derfor var han tvunget til at give blandt andre Lamine og Rafinha flere minutter, end han nok havde ønsket. Missionen lykkedes dog, da Barcelona vandt med 2-1 og dermed fastholdt deres forspring i toppen af La Liga.
Hos Inter har optakten til denne kamp været lidt den samme. Bortset fra det ikke ubetydelige faktum, at de halser efter Napoli i toppen af Serie A. Derfor var de også presset til at sejre mod Verona, og det lykkedes også med en tidlig scoring på straffe sat en Aslani, i en kamp hvor Bisseck var eneste genganger fra kampen i Barcelona.
Det første opgør tog også hårdt på italienerne, da Lautaro Martinez måtte udgå med en skade, og Inters anfører bliver ikke klar til denne kamp. En kæmpe streg i regningen, da han er vigtig som afskutter, i det opbyggende spil og også i kontrafasen.
Jeg tror desværre ikke, vi skal regne med lige så forrygende en kamp som for en uge siden. Inters fravær er mere mærkbare end Barcelona, og så virker Inzaghis tropper også til at være en smule mere ramt på fysikken end Flicks.
Lisbergs bud: Barcelona kvalificerer sig til finalen til odds 1,67 – SPIL HER >>*
Læs også
PSG – Arsenal 1 (2-1)
Onsdag d. 7. maj kl. 21:00
Da Ousmane Dembélé efter ganske få minutter bragte franskmændene foran med 1-0 i sidste uge uges opgør på Emirates, var der en periode, hvor man på Arsenals vegne kunne frygte, at det endte med en gedigen øretæve. For PSG var flyvende i første halvdel af første halvleg, og Arsenal havde ekstremt svært ved at dæmme op for Dembélé, når han gik dybt ned i banen og skabte overtal på midten, hvor konstellationen med Rice, Merino og Ødegaard slet ikke fungerede, og hvor Jurrien Timber havde også sit hyr med Kvaratskhelia i de første 45 minutter.
Men jeg synes omvendt også, at Arsenal, både træner og spillere, skal have stor ros for at finde modsvar på PSG’s gameplan i de sidste 45 minutter, hvor det faktisk lykkedes at gøre kampen ganske lige, og havde Martinelli og Trossard haft lidt mere skarphed i afslutningerne, så kunne Arsenal måske også have sikret sig et bedre udgangspunkt, end det 0-1-nederlag det endte med at blive.
Eneste malurt i bægeret for PSG var sådan set, at Dembélé måtte udgå med en lille skade, og han sad også over i weekenden, da PSG for anden kamp i træk tabte i den franske liga, denne gang mod Strasbourg. Han meldes tvivlsom i de franske medier, og selvom de i Barcola er dækket rigtig fint ind, så er det den absolutte stjerne, de risikerer at måtte undvære.
Weekendens pointtab var måske mere forventet end for en uge siden mod Nice, for det var et voldsomt reservespækket mandskab, der fik lov at starte inde, og det var tydeligt at se, at al fokus var på kampen onsdag aften.
For Arsenal blev weekendens udfald det samme, nemlig et 2-1-nederlag, men da The Gunners stillede i vel stærkeste opstilling, fraregnet skader til profilerne, så var det en alvorlig streg i regningen, at de hjemme smed tre point mod Bournemouth, efter endda at have været kommet foran på Declan Rices fine føringsmål.
Den andenplads og direkte Champions League kvalifikation, der hele sæsonen igennem har set så sikker ud, er pludselig begyndt at komme i fare, men Arteta spekulerer selvfølgelig ikke på weekendens kamp mod Liverpool, når der bliver fløjtet op på Parc des Princes.
Til den kamp kan Arsenal glæde sig over, at Thomas Partey igen er med, efter han sad ude i de første opgør med karantæne, og udover det giver en mere kompakt midtbane, så gør det også, at Declan Rice kan skubbes lidt længere frem og måske blive en større trussel i de omstillinger, som de sjældent lykkedes med i den første kamp.
Derudover kan man med fordel overveje at spille Merino fra start for at true endnu mere på de dødbolde og indlæg, som PSG fortsat har svært ved at forsvare sig imod – selvom det paradoksalt nok var to dødbolde, som Arsenal indkasserede på mod Bournemouth. Mod Bournemouth sad Timber ude, og han meldes tvivlsom til kampen her, ligesom det stadig er usikkert, om Calafiori og Havertz kan nå at blive klar.
Skal Arsenal have en chance, kræver det, at Ødegaard dukker op til returen, og at Raya står en superkamp, men selv uden Dembélé ser jeg fortsat PSG som ganske pæne favoritter.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,08 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Champions League sponsoreres af ComeOn.