Lisberg: Tips til semifinalerne i Champions League d. 29/4 – 30/4
Det er blevet tid til semifinalerne i Champions League. Er PSG modstandsdygtige mod Arsenal, og hvad kan Inter stille op mod Barcelona? Nicolai Lisberg er klar med dybdegående analyser af de to semifinalopgør tirsdag og onsdag.



PSG har allerede slået to engelske hold ud. Kan de også gøre det af med Arsenal? Foto: Action Plus Sports/Alamy Live News
Arsenal – PSG X (2-2)
Tirsdag d. 29. april kl. 21:00
Kan man bruge en knap syv måneder gammel kamp til noget? Hvis ja, så må Arsenal være store favoritter i den første kamp mod franskmændene, for da de to hold mødtes på Emirates i ligaspillet, vandt Arsenal overbevisende med 2-0 efter en kamp, hvor Luis Enrique lagde sig fladt ned og sagde, at han var skuffet over eget hold, men også roste Arsenal, der udspillede dem i alle spillets facetter.
Heldigvis for PSG vil min anke være, at vi ikke skal lægge alverden i det opgør. For selvom The Gunners er på omtrent samme niveau som tilbage i oktober sidste år, så er situationen hos PSG en helt anden. Blandt andet sad Dembélé ude i kampen i London, da han var sat af på grund af disciplinære årsager.
PSG har i 2025 blot tabt tre kampe, og så ved de om noget, hvordan man spiller sig videre mod engelske hold efter at have sendt først Liverpool og senest Aston Villa ud af turneringen, ligesom de vandt med 4-2 mod Manchester City tilbage i januar.
Arsenal bragte sig med præstationerne mod Real Madrid helt op i kandidatfeltet af potentielle vindere (det giver måske sig selv, når de nu er nået til semifinalen), for det var i begge opgør en ekstrem moden indsats, der viste, at de måske besidder den bedste defensiv af de fire tilbageværende hold, men nu skal de så op imod et godt bud på den bedste offensiv.
Så selvom de lykkedes med at holde Real Madrid i et jerngreb i 180 minutter, og de næsten ikke gav noget væk, så venter der en helt anden kaliber af en opgave nu her, fordi PSG som hold har væsentligt flere angrebsskabeloner end Real Madrid, og så har de scoret på udebane i 18 kampe i træk.
Jeg ved ikke helt, hvor meget vi skal lægge i PSG’s nederlag mod Nice i weekenden på 3-1 hjemme. For godt nok er mesterskabet sikret for længst, og blikket stift rettet mod de to kampe i Champions League, men det var altså noget, der mindede om stærkeste 11, som de sendte på banen i det opgør, men hvor de altså endte med at tabe trods enorm dominans på stort set alle parametre. Arsenal har omvendt ikke været i aktion siden onsdag i sidste uge, da de i en noget nær ligegyldig kamp mod Crystal Palace hjemme spillede 2-2.
Dødbolde kunne, som for syv måneder siden, sagtens blive en afgørende faktor nok en gang, da det både er en disciplin, som Arsenal mestrer bedre end de fleste, også uden en fortsat skadet Gabriel, ligesom PSG ved flere lejligheder har udvist mangler i den disciplin.
Hos The Gunners er det værd at notere, at Parteys gule kort på Bernabéu betyder, at Arteta må omrokere på midten af banen, hvor Rice måske skal lidt længere tilbage at ligge. PSG har omvendt alle mand klar, og selvom der bestemt er en risiko for, at det kan blive lidt låst, så bør det være to hold, der står godt til hinanden i forhold til at give os en ganske underholdende første affære.
Lisbergs bud: BTS til odds 1,72 – SPIL HER >>*
Læs også
Barcelona – Inter 1 (2-1)
Onsdag d. 30. april kl. 21:00
De første 45 minutter vi var vidne til i pokalfinalen mod Real Madrid, er noget af det mest overlegne, jeg længe har set fra Barcelona. De satte sig fuldstændig på opgøret fra start, pressede højt og gjorde det praktisk talt umuligt for Real Madrid at spille sig ud af det indledende pres. Eneste aber dabei var, at de ikke evnede at veksle den megen boldbesiddelse til alverdens store chancer, og at det forblev ved det ene mål, som Pedri på så fornem vis sparkede helt op i hjørnet.
I anden halvleg så vi så, hvad et godt omstillingshold kan skabe af problemer for Barcelonas bagkæde, og selvom Inters forreste ikke kan mønstre helt samme fart, og da særligt ikke, hvis Thuram ikke er helt klar, fik de vist mod Bayern, at de rent kombinationsmæssigt er blandt de bedste til at veksle defensiv til angreb på meget få boldberøringer.
Det andet mål som Barcelona indkasserede i weekenden kom efter et hjørne, og selvom jeg ikke synes, at de har haft problemer med at forsvare den del af spillet i løbet af sæsonen, så er det også et element, hvor Inter kan gøre stor skade på catalanerne.
Mod Dortmund i den første kvartfinale så vi et meget aggressivt Barcelona-hold fra start, men som faktisk ikke lykkedes særligt godt med det indledende pres, og da Inters opbygningsspil er mere raffineret, end det ofte bliver udlagt til at være, så jeg er ikke sikker på, at de bare kan dræbe italienernes muligheder for at true i omstillingerne.
Mens Barcelona altså varmede op til den første kamp med at slå Real Madrid i en hæsblæsende pokalfinale, der måtte ud i forlænget spilletid og bød på vaskeægte drama, så indkasserede Inter hjemme mod Roma et dyrebart nederlag, da de tabte med 1-0. Da Napoli samme aften vandt med 2-0 mod Torino, betød det også, at det nu er Contes tropper, der har førertrøjen på i Serie A, og Inter er altså på meget få dage gået fra at være i spil til klubbens anden treble til nu potentielt at stirre ind i en sæson helt uden titler. Det er et ramt mandskab, der skal forsøge at sikre sig et godt udgangspunkt, og Inzaghi har talt om træthed i truppen efter en lang sæson.
Kigger vi lidt på skadessituationen hos de to klubber, så sad Balde og Lewandowski på tribunen i lørdagens finale. Der er håb om, at førstnævnte snart kan være klar igen, og måske allerede være en del af kamptruppen tirsdag, mens Lewandowski ikke forventes at blive klar.
Hos Inter var der udover nederlaget mod Roma yderligere skidt nyt, da Pavard kom galt afsted med sin ankel allerede efter et kvarters spil og måtte lade sig udskifte, og han er yderst tvivlsom til denne kamp. Bisseck er en fin erstatning, men han er ikke ligeså sammenspillet i trebackkæden som Pavard, så det er alt andet lige en svækkelse af italianerne. Sejr til hjemmeholdet, men jeg tvivler på, det bliver i en størrelsesorden, som sætter skabet på plads allerede i den første kamp.
Lisbergs bud: Barcelona vinder med præcis én til odds 3,95 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Champions League sponsoreres af ComeOn.