18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til playoff-kampene i Champions League d. 11/2 – 12/2

| Sidst opdateret:


Ikke flere ligakampe. Nu er det alvor i Champions League, når der tales hul på knock-out kampene. Og allerede tirsdag står den på et opgør mellem de seneste tre års vindere af turneringen, når Manchester City og Real Madrid mødes. Nicolai Lisberg klæder dig på til alle otte kampe tirsdag og onsdag, hvor han blandt andet tester odds 5,40 i Skotland.

Manchester City og Real Madrid har for vane at levere storslåede kampe. Hvem tager første stik på Etihad tirsdag? Foto: D .Nakashima/AFLO/Alamy Live News

Manchester City og Real Madrid har for vane at levere storslåede kampe. Hvem tager første stik på Etihad tirsdag? Foto: D .Nakashima/AFLO/Alamy Live News

Brest – PSG 2 (0-2)

Tirsdag d. 11. februar kl. 18:45

For kun anden gang i Champions Leagues historie har vi et rent fransk opgør i en knockout kamp, når Brest tager imod PSG på hjemmebane. Brest indledte dette gruppespil i stor stil med ti point i de første fire kampe, og det lagde kimen til et videre avancement, selvom præstationerne var så som så efterfølgende.

Det er kun lidt over en uge siden, at de to hold mødtes i ligaen, og ved den lejlighed vandt PSG med 5-2, da Ousmane Dembélé noterede sig for et hattrick. Dembélé har generelt været i forrygende form, for allerede uden efter gentog han bedriften med tre mål i én og samme kamp, mens han i fredagens sejr mod Monaco nøjedes med to scoringer.

Han er vel næppe set bedre end netop nu, og selvom han så skulle have en off day, så har pariserne så meget at skyde med rent offensivt, at jeg har svært ved at se, at drømmen for Brest skal leve meget længere. Faktisk kunne vi godt have en tidlig afgørelse allerede efter det første opgør.

Lisbergs bud: Ousmane Dembélé scorer første mål til odds 4,60 – SPIL HER >>*

Juventus – PSV 1 (2-0)

Tirsdag d. 11. februar kl. 21:00

Måske denne rundes lidt oversete knock out kamp. Juventus vil alt andet lige blive anset for at være store favoritter, men det var PSV, der sluttede højere end  italienerne i ligaspillet, og også i ligaen har det knebet lidt for Tiago Mottas tropper, der kun er placeret på femteplads efter alt for mange uafgjorte kampe.

I de seneste runder har de dog for alvor fået gang i offensiven, og det skyldes ikke mindst, at lejesvend Kolo Muani er kommet flyvende fra start efter skiftet fra PSG, og ham har italienerne naturligvis sørget for at få registeret til denne kamp.

Jeg har i disse optakter flere gange plæderet for, hvordan et Peter Bosz hold ofte leverer en halv eller hel sæson, for så at gå fuldstændig i stå. I PSV har han efterhånden leveret i halvandet år, men er det begyndelsen på enden, vi netop nu er vidne til?

I hvert fald er det kun blevet til en enkelt sejr i de seneste fem kampe i ligaen, hvor Ajax nu rent faktisk er gået forbi dem.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,91 – SPIL HER >>*

Manchester City – Real Madrid X (2-2)

Tirsdag d. 11. februar kl. 21:00

For fjerde sæson i træk mødes de to mastodonter i Champions League, og i de seneste tre opgør er vinderen af denne duel også endt med at løfte pokalen med de store øer. Det fortæller vel et eller andet sted alt om, hvad der er på spil.

Begynder vi med gæsterne, så kommer de efter to kampe i ligaen uden sejr, men jeg synes langt hen ad vejen, at præstationen mod Atlético Madrid i weekenden var rigtig, rigtig god. I anden halvleg dominerede de det opgør og skabte også flere pæne chancer og kom med et pres i deres spil, som også godt kan blive en faktor på Etihad.

Her har Real Madrid ellers haft det svært i årenes løb, men City er også et helt andet sted, end de har været i de foregående sæsoner. I weekenden vandt de kun lige akkurat mod Leyton Orient i F.A. Cuppen. Ja, der var flere spillere, der fik et hvil i det opgør, men det var stadig et slagkraftigt hold, Pep Guardiola stillede med, og alligevel havde de det til tider svært mod et League One-hold, der lykkedes med at sætte dem under pres og erobre bolden højt oppe, hvilket også var baggrunden for det første mål i kampen.

Real Madrids defensiv er i denne sæson en evig kilde til uro, men det var positivt at se, hvordan Asencio markerede sig som en spiller, man kan regne med i de store kampe med sin duelstyrke. Han skal gerne træde i karakter og forsøge at være den overfrakke overfor Haaland, som Rüdiger har været i et par sæsoner, og så kan Real Madrid faktisk godt sikre sig ganske fint udgangspunkt til returen, for det er et såret Manchester City hold, der ikke kan dominere kampene i 90 minutter, som vi tidligere har set, og som jeg også tror kommer til at indkassere mod denne Real Madrid offensiv.

De har forstærket truppen denne vinter, men Nico Gonzalez blev skadet i kampen mod Leyton Orient og kommer ikke på banen tirsdag.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,75 – SPIL HER >>*

Sporting – Borussia Dortmund 1 (2-1)

Tirsdag d. 11. februar kl. 21:00

Niko Kovac fik en skidt debut for Dortmund, da de tabte 1-2 til Stuttgart og røg længere tilbage i kampen om de europæiske pladser. En af årsagerne til, at ledelsen valgte Niko Kovac var, at man håbede på bedre defensiv struktur, men den skulle vi indledningsvist se langt efter i kampen mod Stuttgart, hvor især det andet mål tydeligt illustrerede hvilke problemer, Dortmunds defensiv har.

Nu skal de en tur til Lissabon, og her skal de forsøge ikke at blive kyst af det pres, som portugiserne vil forsøge at lægge på gæsterne. For Sporting har efterhånden fundet fodfæste efter Amorims farvel, uden at det dog er videre prangende, det som Rui Borges har formået at præstere.

De var i weekenden i aktion i en dramatisk topkamp mod Porto, der endte med 1-1 efter en hektisk slutfase, der bød på flere udvisninger til de forsvarende portugisiske mestre. Jeg har svært ved at se, at denne her duel skulle være afgjort efter de første 90 minutter, men hvis ikke Dortmund lykkes med at få ro på bolden i opspillet og står mere kompakt, end hvad vi tidligere har set dem gøre, så tager Sporting – der er uden en karantæneramt Hjulmand – det første stik.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,24 – SPIL HER >>*

100% op til 1.000 kroner
18+ | For spillere registreret i Danmark | 100% bonus på en indbetaling på op til 1.000 kroner | Minimumindbetaling: 100 kr | Maksimumindbetaling: 1.000 kr | Gennemspilskrav: 5 x indbetaling + 5 x bonus til min. odds 1.80 | Dage til at gennemspille din bonus: 60 | Indbetalinger med Paysafecard, Skrill og Neteller er ikke gyldige. Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS | StopSpillet (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår

Club Brügge – Atalanta 2 (0-3)

Onsdag d. 12. februar kl. 18:45

Belgierne sneg sig akkurat lige videre takket være en bedre målscore end Dinamo Zagreb, men det er svært at se andet udfald, end at deres europæiske kampagne slutter om lidt over en uge, når de har været en tur i Bergamo. For Atalanta, eller måske jeg snarere skulle sige Retegui, er flyvende for tiden, og Serie A-topscoren blev noteret for fire fuldtræffere i weekendens sejr mod Hellas Verona, da Atalanta ude vandt med 5-0. Det var sjette gang i denne sæson, at Gasperinis mandskab scorede fem eller flere mål i en kamp.

Så er Club Brügge lidt mere beskedne i deres resultater, og faktisk var weekenden sejr mod Leuven den første af slagsen i de seneste seks opgør, og den kom blandt andet i land, fordi Leuven spillede en mand i undertal i næsten hele anden halvleg.

Club Brügge holdt Juventus fra fadet på banen her for et par uger tilbage, men rammer Atalantas offensiv niveau, kan jeg ikke se dem stille noget op for det tryk, som de kommer under.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,06 – SPIL HER >>*

Monaco – Benfica X (2-2)

Onsdag d. 12. februar kl. 21:00

Monaco varmede op til dette opgør med at få ørerne i maskinen mod PSG, men de har brugt januar vinduet på at hente danske Mikael Biereth, og han scorede i sidste uge hattrick, da Monaco slog Auxerre med 4-2. Nu bliver det så op til Benfica-defensiven at forsøge at tøjle den dygtige angriber, og det bliver desværre en Benfica-defensiv, der må se langt efter Alexander Bah, da han rev korsbåndet over i weekendens kamp mod Moreirense.

De to hold mødtes faktisk i ligaspillet, da Benfica ved den lejlighed vandt en dramatisk 3-2-sejr, efter at Monaco havde fået en mand smidt ud ved stillingen 1-1, så jeg ved ikke, hvor meget vi skal bruge det opgør til at placere favoritværdighed.

Begge hold spiller som regel nogle ganske underholdende opgør med en masse mål, og jeg har næsten heller ikke fantasi til at forestille mig, at dette skulle slutte målløst.

Lisbergs bud: Over 3,5 mål til odds 3,60 – SPIL HER >>*

Feyenoord – Milan 2 (1-2)

Onsdag d. 12. februar kl. 21:00

Da Feyenoord den 22. januar udraderede Bayern München, var det med Santi Gimenez som den store helt. Det har mexicaneren været et væld af gange for hollænderne, men onsdag aften er han den store rival, når han nu som Milan-spiller skal en tur tilbage til De Kuip. 

Milan har generelt haft et rigtig godt transfervindue og forstærket sig i flere kæder, hvor også Kyle Walker og Joao Felix er kommet til, og med Conceicao på bænken har de også fået en træner, der bør have fine forudsætninger for at forløse det potentiale, som Milan efterhånden besidder.

På den anden trænerbænk sidder Brian Priske – i hvert fald lidt endnu – og han kunne lørdag se sit hold vinde Rotterdam-derbyet med 3-0. Feyenoord kan svinge fra det henrivende med sejre mod Bayern og uafgjort mod Manchester City til nederlag på 1-6 mod Lille.

jeg er derfor ikke helt sikker ved, hvor jeg har dem henne forud for denne kamp, men det at mangle Gimenez, og at han så ovenikøbet tørner ud for rivalen, gør, at jeg ser Milans vej.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,26 – SPIL HER >>*

Celtic – Bayern München X (1-1)

Onsdag d. 12. februar kl. 21:00

Tyskerne vel må vel kandidere til at være play of rundens største favorit til at gå videre samlet set. De benyttede weekenden til at bringe sig otte point foran Leverkusen, som de skal op imod i weekenden, og meget skal efterhånden gå galt, hvis ikke Bayern skal tilbage på den trone, de har siddet så suverænt på siden 2013. 

I Champions League drømmer de også om en finale Dahoam, når pokalen skal løftes på Allianz Arena, men så skal de efterhånden til at få luget ud i dit fejl, de til stadighed begår.

Selvom jeg har svært ved at se andet udfald, end at Bayern går sikkert videre over to kampe, så er det ikke utænkeligt, at vi skal hen til returopgør om en uge, for at det endelig falder på plads. Celtic er et af de hold i Europa, hvor der er størst forskel på præstationerne ude og hjemme, og deres hjemmebane kan kompensere for meget, når Bayern kommer på besøg onsdag.

Lisbergs bud: X’et til odds 5,40 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Champions League sponsoreres af ComeOn.

Tips fra Champions League

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar