18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold

Lisberg: Tips til ottendedelsfinalerne i Champions League d. 22. – 23. februar 2022

Ny uge, nye ottendedelsfinaler. Kan Cristiano Ronaldo udbygge stimen mod Atlético Madrid? Hvordan forløber Vlahovic’ debut i Champions League? Og sikrer Ajax og Chelsea sig videre deltagelse allerede i første kamp? Nicolai Lisberg kaster sit blik på tirsdagens og onsdagens ottendedelsfinaler.

Nicolai Lisberg

Nicolai Lisberg CL, EL, BL & La Liga

Nicolai Lisberg

Chelsea – Lille 1 (2-0)

Når man slutter toer i en Champions League gruppe, kan man ikke være utilfreds med at trække Lille i ottendedelsfinalerne. Og da slet ikke to gange, da UEFA’s famøse lodtrækning begge gange faldt gunstigt ud for Chelsea. Thomas Tuchel har endnu til gode at ryge ud i knockout-fasen i en turnering, siden han overtog Chelsea i januar sidste år, og de fik også en fin optakt til denne kamp, da de slog Crystal Palace i weekenden med 1-0. 

Ziyech blev matchwinner, efter hans første scoring i kampen ellers var underkendt af VAR. Set med danske øjne var det interessant at se, at Andreas Christensen grundet skader måtte vikariere på højre back, og det kan også godt blive hans position igen tirsdag, da Reece James med sikkerhed er ude, mens Azpilicueta er på vippen. Helt fremme har de også deres problemer. Mason Mount er ude med en skade, og Romelu Lukaku overbeviste ikke just om, at han kan blive manden med målene i weekenden. Faktisk satte han en negativ rekord i Premier League, da han blot rørte bolden syv gange i hele opgøret. To gange i første halvleg. Ved begyndelsessparket og midt på banen.

Lille er et godt stykke fra den form, der i sidste sæson gav dem mesterskabet, og de er efter weekendens 0-0 kamp helt nede som nummer 11 i den franske Ligue 1. De seneste to kampe har de dog holdt buret rent, og det var kun Real Madrid og Bayern, der lukkede færre mål ind i Champions League gruppespillet end franskmændene. Det var naturligvis heller ikke den sværeste gruppe, de var havnet i, men deres gode struktur skal nok engang sikre dem et resultat her. Trods Chelseas angrebsproblemer, så tiltror jeg dem en sejr og et godt udgangspunkt, men skabet bliver ikke sat helt på plads allerede her i den første kamp.

Lisbergs bud: Begge hold scorer IKKE til odds 1,73 – SPIL HER >>*

Villarreal – Juventus X (1-1)

4-1 ude mod Granada blev det til for Villarreal i weekenden, der dermed fortsatte sin gode serie, der har bragt dem tilbage i kampen om de europæiske placeringer i La Liga. I det opgør scorede Danjuma for første gang i liga-sammenhæng siden oktober, og han nettede endda tre gange. Der var med andre ord masser af positive ting at tage med fra weekenden, men det var ikke en kamp, hvor de var i kontrol, og selvom 4-1 lyder flatterende, så havde de også et væld af marginaler på deres side i hvad der faktisk var en helt lige kamp.

Rent historisk kan de finde trøst i, at de i deres to hidtidige ottendedelsfinaler i Champions League begge gange har spillet sig videre. Juventus kommer ind til kampen på bagkant af 1-1 i derbyet mod Torino, hvor de godt nok kom foran, men hvor de sagtens kunne have tabt i en meget uinspirerende indsats, hvor det faktisk var Torino, der ville og kunne mest i slutningen af kampen. Til det opgør havde de problemer i midterforsvaret, og de er ikke nødvendigvis løst tirsdag, da både Bonucci og Chiellini meldes ude, mens Rugani er på vippen. 

Længere fremme får Dusan Vlahovic sin Champions League debut, men det er ikke sikkert, det sker med Dybala liggende bagved, da han er tvivlsom. Villarreal har, trods en brandvarm Danjuma, også offensive kvaler, da Gerard Moreno er ude af dette opgør.

Selvom Juventus ikke rammer deres topniveau for tiden, og bagkæden giver grund til bekymring, så har de blot tabt en enkelt af deres seneste ti kampe, og de har den individuelle klasse til at sikre sig et fornuftigt udgangspunkt.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,30 – SPIL HER >>*

Benfica – Ajax 2 (1-2)

Da Ajax i weekenden hentede en 1-0-sejr mod Willem II, var det deres 10. sejr i træk. Læg dertil, at de endnu ikke har tabt en udekamp i sæsonen, at de gjorde rent bord i gruppespillet med 18 point, at Sébastien Haller satte ny rekord for flest mål i gruppespillet, og at sidst de var i Portugal, slog de Sporting med hele 5-1. Så er Ajax favorit ude mod Benfica? Det synes jeg faktisk, de er. Benfica bed ellers godt fra sig i gruppespillet særligt ved at besejre Barcelona med 3-0 hjemme, men de fik ørene i maskinen af Bayern af to omgange og måtte også nøjes med uafgjort mod Kiev i Ukraine, så det er ikke et hold, vi skal sætte op på en piedestal, hvor de risikerer at falde ned igen.

Når jeg alligevel ikke er mere tilbøjelig til at spå sikker sejr til Ajax, så skyldes det, at vi i europæisk sammenhæng fortsat har til gode at se dem mod en kvalitetsmodstander. Det var hverken Dortmund eller Sporting i gruppespillet. Men en målscore på 70-5 (!) i den hollandske liga er svær at være andet end imponeret af, og de er både som kollektiv, men også individuelt med deres forreste trio, på et andet niveau end Benfica.

Hjemmeholdet har hele fem spillere i karantænefare i tilfælde af et gult kort, så selvom de har en interesse i at spille fysisk, skal de ramme den rette balance. De har blot vundet to af de seneste fem hjemmekampe, så jeg tror, de vil forsøge at være afventende for at undgå at ryge ind i Ajax’s omstillinger.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,83 – SPIL HER >>*

Atlético Madrid – Manchester United 1 (2-1)

Ikke bare lykkedes det at vinde, men Atlético holdt også nullet, da de i weekenden kunne rejse hjem fra Osasuna med en 3-0-sejr. Det var ikke fordi, de var i fuld kontrol, men det så trods alt bedre ud defensivt, og kontrafasen virkede også fint, hvor særligt Joao Felix var i hopla, mens Luis Suárez også noterede sig for en af karrierens flotte scoringer fra lang distance.

Diego Simeone virkede tilfreds på pressemødet efterfølgende og ikke videre distraheret af de seneste historier om, at han måske kunne finde på at forlade klubben efter denne sæson. Tilfreds bør han også være over, at Savic og Giménez igen ser ud til at kunne agere makkerpar bagude. De to har blot spillet 13 af 31 kampe sammen i La Liga og Champions League, og en af årsagerne til Atléticos miserable defensiv i denne sæson skal findes her. Mod Osasuna spillede Simeone med den mere klassiske firemands midtbane uden deciderede kanter, og det kan også blive en mulighed her, da Lemar ser ud til at misse kampen.

Manchester United går ind til opgøret med en 4-2-sejr i bagagen, og selvom Cristiano Ronaldo ikke kom på tavlen i den kamp, så har de nok haft ekstra fokus på portugiseren i den rød/hvide del af Madrid de seneste dage. For med 25 mål i 35 kampe er det kun Sevilla, som Ronaldo har scoret flere mål mod i sin karriere.

Der er fortsat afstemningsproblemer bagude hos englænderne, men offensivt ser det fornuftigt ud, og Jadon Sancho begynder endelig at ligne den version, vi oftest så i Bundesligaen, hvor han med sit blik for spillet kan skabe chancer på små områder. Jeg har svært ved at udpege en favorit i denne kamp og i det hele taget, men med de to holds defensive problemer in mente, så virker det oplagt, at begge mandskaber kommer på tavlen.

Lisbergs bud: BTS til odds 1,95 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Læs også Benjamin Leanders spiltips til Champions League

Skriv et svar