Hvilke hold avancerer til semifinalerne i Champions League? Skæbnens time er indtruffet, og vi skal have afviklet returkampene i kvartfinalerne. Nicolai Lisberg er klar med dommen over Chelsea – Porto, PSG – Bayern München, Liverpool – Real Madrid og Dortmund – Manchester City her.
Chelsea – Porto 1 (1-0)
Returkampen spilles ligesom det første opgør i Sevilla, men denne gang med Chelsea som ”hjemmehold”. 2-0 i det første opgør til englænderne gør, at de går videre til semifinalen for første gang siden 2014, men det første opgør var en langt mere lige affære, end resultatet måske indikerer. Porto spillede i store dele af kampen lige op med Chelsea, og det endda uden Mehdi Taremi og Sergio Oliveira, der begge sad ude med karantæne i onsdags.
Chelseas gode udgangspunkt kunne måske foranledige nogen til at tro, at de vil stå dybt og så forsvare sig, men bruger vi på ottendedelsfinalen mod Atlético som reference – her vandt de 1-0 i den første kamp på udebane, og tog så kontrol om returen med en sikker 2-0-sejr – så er der ikke noget, der antyder et andet kampbillede, end at Chelsea vil forsøge at dominere opgøret.
Et opgør, der meget vel kan blive uden danske Andreas Christensen, da han døjer med en mindre skade, som holdt ham ude af kampen mod Crystal Palace i weekenden, da Chelsea og særligt Kai Havertz storspillede. AC er i øvrig eneste skadede spiller for Thomas Tuchels mandskab.
Porto skal forsøge at gentage kunststykket fra kampen mod Juventus og i momenter presse Chelsea højt oppe på banen, men de er oppe mod en defensiv, der blot har indkasseret to scoringer i Champions League i denne sæson.
Porto har generelt haft en solid defensiv i Champions League, og de har holdt buret rent i fem af deres ni kampe i turneringen, og med to hold der ynder at være i kontrol og vægter struktur på holdet højt, har jeg svært ved at se, at dette skulle udvikle sig til en målrig affære.
Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,87 – SPIL HER >>*
PSG – Bayern München X (2-2)
Bayern München spillede noget nær den perfekt kamp og tabte alligevel med 3-2 hjemme mod PSG i den første duel mellem de to mandskaber, og nu står de forsvarende mestre med ryggen mod muren.
Nederlaget mod franskmændene sidste onsdag var slemt, men det var næsten værre at både Niklas Süle og Leon Goretzka måtte gå ud med skader i det opgør. Førstnævnte meldes også ude at tirsdagens kamp, mens der er et lille håb om, at Leon Goretzka om ikke andet kan blive klar nok til at sidde med på en bænk, der ikke kommer til at bugne af velkende navne.
I weekendens 1-1-affære mod Union Berlin så vi flere spillere, man skal være godt velbevandret i Bayerns ungdomsafdeling for at kende, og selvom det selvfølgeligt var et bevidst greb fra Hansi Flicks side for at spare et par profiler, så var det også til dels fordi, der snart ikke er flere at tage af. Foruden Niklas Süle er Robert Lewandowski, Serge Gnabry, Douglas Costa, Marc Roca og Corentin Tolisso alle ude, og vi kan meget vel stå i en situation, hvor unge Jamal Musiala, der i øvrigt scorede et flot mål i weekenden, er det eneste, som Bayern har at skyde med rent offensivt fra bænken. Måske han endda skal bringes fra start, hvis det slag Coman fik lørdag er så slemt, at han ikke bliver klar.
Hos PSG har de også skader at forholde sig til, men det er særligt i bagerste rækker. Keylor Navas måtte udgå i pausen i 4-1-sejren over Strasbourg og er tvivlsom, mens Marquinhos, der blev skadet i det første opgør, ikke forventes at blive klar. En streg i regningen for PSG, da defensiven havde svært ved at stå mod tyskernes pres, efter han måtte forlade banen.
Længere fremme er der dog positivt nyt, da Marco Verratti igen er klar, efter han er kommet sig oven på sin coronasygom, akkurat som Alessandro Florenzi er det, og så viste Kylian Mbappé mod Strasbourg, at han fortsat er i overdådigt spillehumør.
PSG vil forsøge at sætte den lynhurtige angriber op i direkte løbedueller mod Jerome Boateng, som vi så det ved 3-2-målet i München, men Bayern er ganske enkelt tvunget til at stå højt med bagkæden og forsøge at sætte PSG under pres, som de lykkedes med i den første kamp, hvis de vil videre. Jeg tror ikke, at tyskerne kan vende slaget, dertil er deres skader for mange og for markante, men de kan sagtens skabe spænding, og det ligner endnu en underholdende affære, hvor vi kan forvente angreb fra første fløjt.
Lisbergs bud: Over 3,5 mål til odds 1,90 – SPIL HER >>*
Liverpool – Real Madrid X (1-1)
Real Madrid har haft en fantastisk uge, på det Jürgen Klopp lidt nedsættende kaldte for en træningsbane. Først slog de Liverpool med 3-1, og lørdag vandt de El Clásico mod Barcelona med 2-1 og spillede sig for alvor tilbage i kampen om mesterskabet.
Zinedine Zidane, der var fyringstruet i januar efter nederlag i pokalen mod Alcoyano, er nu helten igen, og onsdag har han og Real Madrid gode muligheder for at spille sig i en semifinale. For 3-1 i den første kamp er et rigtig fint udgangspunkt for et Madrid-hold, der har scoret 17 kampe i træk, og hvor Karim Benzema – senest med en genial hælscoring i weekenden – aldrig er set bedre og endda kan tangere Rauls 71 scoringer i Champions League, skulle han komme på måltavlen, mens Vinicius Junior kun bliver bedre for hver kamp der går.
Real Madrids sejr mod Barcelona havde dog lidt malurt i bægeret, da Lucas Vazquez blev skadet og nu er ude resten af sæsonen. Vazquez har været en nøglespiller på højrebacken, hvor han både offensivt og defensivt er mere disciplineret end afløseren Álvaro Odriozola, der aldrig for alvor har vundet Zidanes tillid, men som han nu er nødt til at benytte, da Dani Carvajal fortsat er ude, ligesom Raphael Varane og Sergio Ramos også er det
Liverpool vandt godt nok i weekenden for første gang på Anfield i 2021, da en sen scoring fra Trent Alexander-Arnold sikrede dem en sejr mod Aston Villa, men jeg kritiserer næppe nogen ved at sige, at de fortsat er et godt stykke fra tidligere tiders niveau – også selvom Mohamed Salah ser ud til at være på vej tilbage i form. De har tidligere leveret store comebacks på Anfield mod spanske hold – spørg bare i Barcelona – men det var på et pakket stadion og i en anden forfatning, end de er i nu.
Skadeslisten er fortsat alenlang, særligt defensivt, hvorfir de får svært ved at holde Real Madrid fra chancer, og hvor gæsternes midtbane er så god på bolden, at de er i stand til at spille sig ud af det første pres for så at kunne igangsætte de omstillinger, de efterhånden har gjort til et varemærke.
Jürgen Klopp er en gudbenådet motivator, og han kommer til at sende et Liverpool-hold på banen, der tror på, at de kan vende slagets gang, men selvom tro kan flytte bjerge, så tror jeg ikke på, at det er nok til, at de går videre.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,95 – SPIL HER >>*
Dortmund – Manchester City 2 (1-2)
Nederlag mod Monaco, Liverpool, Tottenham og Lyon. Pep Guardiola er endnu ikke lykkedes med at føre sit stjernespækkede Manchester City hold i en semifinale i Champions League, og selvom Phil Fodens sene scoring trods alt sikrede en 2-1-sejr i den første duel, er spændingen også større, end hvad der på forhånd var ventet forud fra returen.
Et kvartfinalekompleks tales der om i den blå del af Manchester, men det er også kun historien, der gør, at jeg kan se, der kommer spænding ind i denne kamp, for med form og kvaliteten i de to trupper som mere tungvejende barometer, så er Manchester City samlet favorit. I weekenden tabte de godt nok 2-1 mod Leeds, i en kamp hvor de ellers var en mand i overtal i hele anden halvleg, men der var også et opgør, hvor vi så flere reserver få spilletid.
Dortmund vandt omvendt 3-2 mod Stuttgart efter en flot offensiv kamp, men hvor de defensivt havde nogle problemer mod Stuttgarts omstillinger, og det er bekymrende med tanke på, at det netop var en omstilling, efter et boldtab af Emre Can, der kostede det første mål mod Manchester City.
Bekymrende var det også, at både Marco Reus og Mats Hummels måtte udgå i weekenden med skader, men begge spillere forventes klar onsdag.
Formen har været opadgående den seneste uge for Dortmund, der efterhånden har vist, at de særligt i Champions League kan levere, så de er selvfølgelig ikke uden chance, men de skal ramme noget nær den perfekte kamp for at gå videre. Og så skal Champions League topscorer Erling Haaland gerne bryde sin måltørke, der nu lyder på seks kampe uden mål for både klub og landshold.
Manchester Citys styrke i både det etablerede spil og omstillingerne gør, at de overfor en skrøbelig Dortmund defensiv bør komme på tavlen, og dermed skal Dortmund som minimum score to gange for bare at få kampen i forlænget spilletid.
Det bliver ikke en åben slagudveksling, men begge hold bør komme på tavlen, og Manchester City går videre samlet.
Lisbergs bud: Begge hold scorer til odds 1,54 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Artiklen er sponsoreret af ComeOn!.